Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dante, af Slægten Alighieri, den berømteste italienske Digter, (1265-1321) - Dante da Majano *c: fra Byen Majano i Toscana, ital. Digter, omtr. 1270 - Dantes, Alfred, egl. Langue, fr. Folkeskribent (1830-91) - Danti, Vincenzo, ital. Billedhugger, (1530-1576) - Danton, George Jacques, fr. Revolutionsmand, (1759-1794)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Desuden paa Svensk: J. Vising, »D.« [1896]
og paa Dansk: V. Vedel, »D.« [Kbhvn 1892].
Divina Commedia var allerede en meget
udbredt Bog før Bogtrykkerkunstens Opfindelse.
Digterens Originalmanuskript eksisterer lige saa
lidt af hans Hovedværk som af hans andre
Værker: men man har Haandskrifter deraf
fra en Tid, der ligger hans egen Levetid
meget nær. Der kendes nutildags i alt omtr. 500
Haandskrifter af »Den guddommelige Komedie«;
det ældste, sikkert daterede er fra 1336 og
findes i Piacenza, til de bedste hører desuden et
i Biblioteca Trivulzi i Milano, to i det
laurentianske Bibliotek i Firenze, et i
Nationalbiblioteket smst., et i Modena og et i det vatikanske
Bibliotek i Rom. Det kgl. Bibliotek i Kbhvn
besidder to ret gode Haandskrifter, det ene med
Miniaturer. Efter at Bogtrykkerkunsten var
indført i Italien, var La Commedia en af de
allerførste Bøger, der blev trykt der. Nu har
man i alt over 400 Udg. af Digtet, trykte i og
uden for D.’s Fædreland, de allerfleste i 19.
Aarh., derefter (forholdsvis) flest i Slutn. af 15.
Aarh., færrest i 17. Kort efter D.’s Død
begyndte man at kommentere og fortolke Divina
commedia. Allerede 1573 oprettedes i
Firenze en Lærestol i D.-Fortolkning, og Boccaccio
blev dens første Indehaver. Baade i Italien og
i andre Lande er der i det sidste Aarh. dannet
Selskaber til at fremme Studiet af D.,
saaledes: »Die deutsche D. Gesellschaft« (stiftet
1865), som har udg. en D.-Jahrbuch,
D.-Society i Cambridge, Massachusetts [stiftet 1880],
som udgiver Annual report og har skabt det
største D.-Bibliotek uden for Italien, og Società
dantesca italiana (stiftet 1888), hvis
Hovedopgave det er at udgive kritiske Udg. af D.’s
Værker. Selskabets Bulletino della società
dantesca italiana i Firenze er i Forening med
Giornale dantesco det vigtigste Organ for de
moderne D.-Forskninger.
Baade Vita nuova og Divina commedia er
oversat mange Gange og paa mange Sprog. Af
Vita nuova findes der en sv. Overs. af Fr.
Wulff »I Lifvets vår« [1897] og en dansk af
Johannes Dam »Nyt Liv« [Kbhvn 1915].
Bl. Overs. af Divina Commedia skal nævnes den
ypperlige Gengivelse til Engelsk af
Longfellow [1865], til Dansk af C. K. F. Molbech
[1851-62; senere Udg. ved V. Vedel]; og til
Svensk af N. Lovén [Lund 1856-57], Edv.
Lidfors [1902-03] og S. C. Bring [1905]).
(E. G.). E. M-r.
Dante da Majano ɔ: fra Byen Majano i
Toscana, ital. Digter, omtr. 1270. Han hørte til
den florentinske Digter skole, som eksisterede
før Dante Alighieri’s Fremtræden, og er kendt
som Forf. til nogle lyriske Digte, især Sonetter.
Det fortælles, at en Digterinde paa Sicilien
(kaldet La Nina Siciliana), hvor ogsaa en af de
tidligste ital. Digterskoler blomstrede, blev
Genstand for D.’s Kærlighed, uagtet han aldrig
havde set hende, og der udspandt sig da en
Vekselsang af Sonetter mellem dem, som vakte
Samtidens Beundring. Nogle af dem findes
optrykte i en Mængde ital. Antologier, og de er
optagne i V. Nannucci’s Manuale della
letteratura del primo secolo della lingua italiana.
Man har for øvrigt i den nyeste Tid betvivlet
hans Eksistens.
(E. G.). E. M-r.
Dantès [dã’tæ.s], Alfred, egl. Langue,
fr. Folkeskribent (1830-91), levede som
Industridrivende i sin Fødeegn (Passenans i Dept
Jura) og udrettede her meget for
Folkeoplysning, idet han bl. a. opførte en Bygning til
populære Foredrag. D.’s Forfattervirksomhed
omfattede biografiske, bibliografiske og
kronologiske Arbejder, af hvilke særlig skal nævnes
Dictionnaire biographique et bibliographique
des hommes les plus remarquables dans les
lettres, les sciences et les arts chez tous les
peuples (1875-77).
Danti, Vincenzo, ital. Billedhugger, f.
1530 i Perugia, d. 1576. D., som først drev
Guldsmedekunsten, og som ogsaa vandt Navn
som Digter og Bygmester for milit. Øjemed,
blev uddannet i Kunst under Indflydelse fra A.
Sansovino og særligt fra Michelangelo, til hvis
dygtigere om end ofte maniererede Efterlignere
han maa regnes. Dette viser hans
Hovedværker: en siddende Statue i Bronze af Pave
Julius III, fra Kunstnerens tidligste Tid (paa
Piazza Danti i Perugia) og den store
Bronzegruppe: »Johannes Døberens Henrettelse« (1571,
paa Baptisteriets Sydportal i Firenze). I Slutn.
af sit Liv virkede han især i Firenze, for
Cosimo I; bl. m. a. udførte han »Ærligheden,
der afslører Bedraget« (Boboli-Haven, nu i
Bargello). Til hans bedste Arbejder hører
Bronzerelieffet »Slangens Tilbedelse« i Bargello i
Firenze.
A. Hk.
Danton [dã’tå], George Jacques, fr.
Revolutionsmand, f. 26. Oktbr 1759 i
Arcis-sur-Aube i Champagne, d. 6. Apr. 1794. Han er en
af Revolutionstidens betydningsfuldeste
Personligheder, men tillige den
mest omstridte, hvad der ikke
blot skyldes Bedømmernes forsk.
Grundsyn og Vanskeligheden ved
klart at udrede Motiver og
Ansvar hos en sammensat, udadvendt
Karakter under en brat,
spontan Samfundsomvæltning, men ogsaa
særlig mangelfulde Kilder.
Vi har ingen Breve af synderlig Interesse
fra hans Haand, ingen Skrifter, faa politiske
Taler i Gengivelser, han selv har godkendt; vi
er næsten helt henviste til hans Omgivelsers
Vidnesbyrd. - Han var Barn af
Middelstandsfolk, som havde Rod bl. Bønder, mistede tidlig
sin Fader, fik den klassiske Lærdom i
Oratorianerskolen i Troyes, kom i Lære hos en
Jurist i Paris og blev som 28-aarig, samtidig
med, at han giftede sig, ved Hjælp af sin
 |
| G. J. Danton. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
