Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clapisson, Antoine Louis, fr. Musiker (1808-66) - Clapperton, Hugh, britisk Afrikarejsende (1788-1827) - Claque, fr. Teaterudtryk - Clara, den hellige, Stifter af Clarisserindernes Nonneorden (1194-1253) - Clara Raphael, se Fibiger, M. - clara voce (lat.), med lys, klar Stemme - Clare, Grevskab i den vestlige Del af Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Instrumentsamling, hvorefter C. modtog Udnævnelse
til Konservator for Samlingen, der er knyttet til
Konservatoriet.
W. B.
Clapperton [’k£äpətən], Hugh, britisk
Afrikarejsende (1788-1827). Som Deltager i den af
det afrikanske Selskab under Oudney udsendte
Ekspedition, der forlod Tripolis Febr 1822,
naaede C. efter Oudney’s Død (Jan. 1824) Sokoto.
Paa denne Rejse, hvori ogsaa Denham deltog,
fik man for første Gang paalidelige
Efterretninger om Tsad-Søen og Negerstaterne S. f.
Sahara. C. vendte Apr. 1825 tilbage til England,
men tiltraadte allerede i Efteraaret, efter
Opfordring af Lord Bathurst, en ny Rejse til
Sudan, denne Gang med Benin-Bugten som
Udgangspunkt, for herfra at naa Sokoto og Bornu
samt undersøge Niger-Flodens Løb, hvilket til
Dels lykkedes ham. Sokotos Sultan forbød ham
at rejse videre, og C. døde af Overanstrengelse
i Nærheden af Byen Sokoto. C. ledsagedes paa
denne Rejse af sin Tjener, Lander, der bragte
hans Dagbøger til England.
C. A.
Claque [klak], fr. Teaterudtryk for et paa
Teatrenes Tilskuerplads anbragt Korps, der for
Betaling har til Opgave, paa forud angivne
Steder, ved at give Tonen an, at lede Publikums
Stemning, saavel m. H. t. Stykket som til
Skuespillernes Udførelse, i den Retning, hvori den
derfor Betalende ønsker denne ledet.
Oprindelsen til C. er at søge i de Frigængere, der mente
sig, til Gengæld for Fribilletter, forpligtede til at
fremkalde og forstærke Bifaldet; men
efterhaanden forvandledes dette »Forklapperi« fra en
frivillig Vennetjeneste til en lønnet Bestilling, og
samtidig kunde ogsaa Mishag fremskaffes for
Betaling. En driftig Mand ved Navn Sauton
bidrog især til denne Udvikling, idet han 1820
oprettede et formeligt Bureau Assurance des
succès dramatiques, hvor der kunde gøres
Bestillinger paa saavel Bifalds- som
Mishagsytringer. C. blev snart en fast Institution ved Paris’
Teatre, bredte sig ogsaa til andre Lande og
trives nu frodig under forsk. Former i alle større
Teaterbyer; C. optræder hyppigst som
»Forklapper«, sjælden som »Forpiber«. - Ligesom
C. først opstod i Paris, saaledes har den ogsaa
der naaet sin højeste Udvikling. C.’s Medlemmer
kaldes i Alm. Claqueurs ell., efter deres opr.
Plads i Parterret lige neden under Lysekronen,
Chevaliers du lustre; der gives mange forsk.
Arter af Klakører, alt efter deres Opgave og
Plads i Teatrene; Tapageurs er saaledes de
simple Haandklappere, Rieurs og Pleureurs har
til specielt Arbejdsfelt henh. Latteren og
Graaden, Connaisseurs, der gerne er anbragte paa
de fineste Pladser, giver sig Mine af
Kunstentusiaster og henleder ved bifaldende Mumlen
ell. direkte ved Bemærkninger de
Omkringsiddendes Opmærksomhed paa Stykkets ell.
Spillets Enkeltheder, Bisseurs virker efter Tæppets
Fald og foranlediger Fremkaldelser og
Dacaporaab, medens Chatouilleurs bearbejder
Stemningen før Forestillingen og i Mellemakterne;
uden for Teatrene, paa Gaden ved Plakaterne,
lovpriser Chauffeurs Stykket, og paa Kafeer
udbreder de Bladenes rosende Anmeldelser,
medens de bortskaffer de ugunstige.
A. A.
Clara, den hellige, Stifter af
Clarisserindernes Nonneorden, f. 16. Juli 1194, som
ældste Datter af Adelsmanden Favorino Sciffi i
Assisi, d. 11. Aug. 1253. 1212 hørte hun en
Prædiken af sit Bysbarn, den hellige Frants, og saa
valgte hun at vandre Forsagelsens og
Næstekærlighedens Vej; Palmesøndag gav Frants,
paa Trods af de kirkelige Regler, hende
Tonsur og iførte hende sit Brodersamfunds Dragt.
Hun gik ind i det nærliggende
Benediktinerkloster, San Paolo, men Faderen satte alt i
Bevægelse for at faa hende tilbage til Verden.
Benediktinerne blev saa forskrækkede herover, at
C., efter 14 Dages Forløb, forlod Klostret og gik
ind i San Angelo in Panso ved Assisi, hvor hun
blev, indtil Frants fik indrettet en Bolig for hende
og de Kvinder, der fulgte hendes Eksempel, ved
Kirken, San Damiano, lige uden for Assisi. Her
levede C. til sin Død, under alt Stræbende efter
at virkeliggøre det evangeliske Ideal. Ligesom
Frants vilde hun ikke nogen anden Regel for
det kvindelige Samlag, hun stiftede, end
Evangeliet, kun den fri, selvopofrende Kærlighed,
men Forholdene nødvendiggjorde en af Kirken
godkendt Regel (se Clarisserinder). Hun
blev helligdømt 1255, hendes Dag er 12. Aug.
(Litt.: Johs. Jørgensen, »Frans fra
Assisi« [2. Udg. Kbhvn 1913]).
L. M.
Clara Raphael [-’ra’faæl], se Fibiger, M.
clara voce [-’vot∫e] (lat.), med lys, klar
Stemme.
Clare [k£æ.ə], Grevskab i den vestlige Del af
Irland, Prov. Munster, mellem Galwaybugten
og Shannons Munding, begrænses af
Grevskaberne Galway, Tipperary, Limerick og Kerry.
3351 km2 med (1911) 104064 Indb., næsten alle
rom.-kat. Befolkningen er stærkt aftagende p.
Gr. a. Udvandring (1891: 126244, 1900: 112334).
C. er et bakket Land, paa sine Steder
bjergfuldt, særlig mod Ø., hvor Slieve Bernagh
hæver sig til 532 m. En stor Del af Arealet
indtages af store Moser, især mod V., og der findes
mange Smaasøer. Frugtbart Land findes kun
mod S., langs Bredderne af Shannon og
Fergus. Kysten er i Alm. klippefuld og stærkt
indskaaret; men den eneste sikre Havn paa
Vestkysten er Liscannor Bugten. Mineraler
forekommer, men kun i ringe Mængde; der udvindes
Bly og brydes Skifer. Agerbruget staar lavt;
mindre end 1/5 af Arealet er opdyrket; der avles
især Havre og Kartofler. Langt større Bet. har
Kvægavlen (Hornkvæg, Faar, Svin og Fjerkræ).
1/7 af Arealet er absolut øde. Skov findes næsten
ikke. Ved Kysten og i Shannon er der et
betydeligt Fiskeri (Torsk, Helleflynder, Makrel, Østers,
Laks). Industrien er kun ringe, og Byerne smaa;
den største er Hovedstaden Ennis, som har
(1911) 6000 Indb. Ved Kysten findes fl. besøgte
Badesteder, især Kilkee. C. sender to
Medlemmer til Parlamentet. - C. udgør Hovedparten
af det gl. irske Rige Thomond (d. e. Nord
Munster), der 1543 kom under England og blev
gjort til Jarledømme. Navnet C. skyldes
antagelig Richard de C., Jarl af Pembroke, ell. hans
Broder Thomas de C., som i Slutn. af 13. Aarh.
gjorde et mislykket Forsøg paa at sætte sig fast
i Landet.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
