Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clare, John, eng. Digter (1793-1864) - Claremont, 1) Forstad til Kapstaden i Sydafrika; 2) Se Esher - Claremont. By U. S. A., Stat New Hampshire - Clarence, Ø ved Sydamerikas Sydspids - Clarence, 1) Flod i det nordøstlige New South Wales; 2) Flod paa Østsiden af Ny Zeelands Sydø - Clarence, Albert Victor - Christian Edward, Hertug af. C. og Avondale, Greve af Athlone (1864-92) - Clarence, George og Thomas, se Plantagenet - Clarence-Strædet - Clarence Town og Clarence Peak, se Fernando Po - Clarendon, i Bogtrykkeriet en Antikvaskrift - Clarendon, 1) Anna Hyde (1637-71) - Clarendon, 2) Edward Hyde, Greve af C., eng. Statsmand (1609-74) - Clarendon, George William Fred, Villiers, Jarl, eng. Statsmand (1800-70)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clare [k£æ.ə], John, eng. Digter
(1793-1864), var Søn af en Avlskarl og betalte selv for
sin Undervisning ved ekstra Arbejde i Mark og
Lo. Læsningen af Thomson’s Seasons vakte hans
poetiske Tilbøjeligheder i en tidlig Alder. Hans
naturlige, kønne Vers gjorde en ikke ringe
Opsigt ved deres Fremkomst, og hans første
Digtsamling Poems descriptive of Rural Life and
Scenery (1820) udkom i fl. Oplag; nu er han kun
lidet læst. C. udgav The Village Minstrel (2 Bd,
1821), The Shepherd’s Calendar (1827) og The
Rural Muse (1835). Købet af en Landejendom
voldte ham store økonomiske Vanskeligheder,
han hensank i Fortvivlelse og døde i
Northampton Sindssygeanstalt. (Litt.: Frederick
Martin, Life of J. C. [1865]; J. L. Cherry,
Life and Remains of J. C. [1873]).
(C. K.). I. O.
Claremont [’k£æ.əmənt ell. ’k£ärəmånt], 1)
Forstad til Kapstaden i Sydafrika.
2) Se Esher.
Claremont [’k£æ.əmənt ell. ’k£ärəmånt]. By
U. S. A., Stat New Hampshire, ligger 15 km V.
f. Newport ikke langt fra Sugar Rivers Udløb i
Connecticut River. (1910) 7529 Indb. C. har
Papir-, Tekstil- og Skotøjsfabrikation og er Sæde
for Stevens High-School.
H. P. S.
Clarence [’k£ärəns], Ø ved Sydamerikas
Sydspids V. f. Ildlandet, adskilles fra Fastlandet
ved Magalhães Strædet.
M. V.
Clarence [’k£ärəns], 1) Flod i det nordøstlige
New South Wales (Australien), udspringer paa
New England Range, gennemstrømmer C.
Distriktet og falder ud i det stille Ocean. 2) Flod
paa Østsiden af Ny Zeelands Sydø.
M. V.
Clarence [’k£ärəns], Albert Victor
Christian Edward, Hertug af C. og
Avondale, Greve af Athlone, f. 8. Jan. 1864,
d. 14. Jan. 1892, ældste Søn af Prins Albert
Edward af Wales (senere Edward) VII). C. traadte
1877 ind i Marinen og gjorde store Rejser.
Derefter studerede han i Cambridge og blev
forlovet med sin Kusine, Prinsesse Maria af Teck,
men døde kort efter.
Clarence [’k£ärəns], George og Thomas,
se Plantagenet.
Clarence-Strædet [’k£ärəns-], det vestlige
Indløb til Van Diemen Golf paa Australiens
Nordkyst mellem Melville Island og Fastlandet.
M. V.
Clarence Town [’k£ärəns-’ta^un] og
Clarence Peak, se Fernando Po.
Clarendon [’k£ärindən], i Bogtrykkeriet en
Antikvaskrift, der benyttes til Fremhævning af
enkelte Ord i løbende Sats og som selvstændig
Titelskrift i Accidens- og Annoncesats. Se
Skriftarter.
E. S-r.
Clarendon [’k£ärindən], 1) Anna Hyde,
f. 1637, d. 1671, nedenn.’s Datter, indgik 1660 et
hemmeligt Ægteskab med Karl II’s Broder
Hertugen af York (siden Kong Jakob II) og fødte
ham 8 Børn, deriblandt de to senere Dronninger
Marie og Anna.
2) Edward Hyde, Greve af C., eng.
Statsmand, f. 1609, d. 1674. Han var Medlem af
det lange Parlament, hørte til Karl I’s
Modstandere og var med til at styrte Wentworth.
Da Parlamentet gik videre, nærmede han sig
1641 til Kongen og blev 1643
Skatkammerkansler. Han kom til at spille en betydelig Rolle og
forfattede mange af Kongens Skrivelser til
Parlamentet. Efter Slaget ved Naseby (1645) gik
han i Landflygtighed, men efter Kongens
Henrettelse (1649) virkede han ivrigt for Karl II’s
Sag og ledede dennes Politik. Efter
Revolutionen blev han (1661) Greve af C. og var i nogle
Aar den ledende Minister. Han var en begavet
og fædrelandssindet Mand, men uden større
politisk Dygtighed. Dissidenterne og
Republikanerne var forbitrede over den Haardhed,
hvormed de blev forfulgte, men heller ikke
Kongen kunde finde sig i C.’s Modstand mod Karl’s
Bestræbelser for at faa indført Enevælden, og
Kongens Elskerinder modarbejdede C. Dertil
kom den uheldige Krig med Holland 1665-67.
C blev da styrtet 1667 og anklaget for
Højforræderi; han flygtede til Frankrig, hvor han døde.
Hans store Korrespondance blev testamenteret
til Univ. i Oxford, og for Indtægten af hans
Værk om den eng. Revolution grundlagdes C.
Press.
J. L.
Clarendon [’k£ärindən], George William
Fred. Villiers, Jarl, eng. Statsmand, f. 26.
Jan. 1800, d. 27. Juni 1870, var allerede 1823 som
George Villiers Attaché i Petrograd og 1823-31
Kommissær for Skattevæsenet (brugtes 1831 i
Underhandlinger med Frankrig om en
Handelspagt). 1833-39 var han Sendemand i Madrid,
øvede stor Indflydelse og medvirkede væsentlig
til det konstitutionelle Systems Indførelse, samt
til Afslutningen af »Kvadruppel-Alliancen« 1834.
Decbr 1838 arvede han Jarlsværdigheden), og
Jan. 1840 optoges han i det liberale Ministerium
Melbourne som Seglbevarer; blev senere tillige
Kansler for Hertugdømmet Lancaster, men afgik
Septbr 1841 og førte i de flg. Aar i Overhuset
en maadeholden Opposition mod Jarl Aberdeens
Udenrigsstyrelse, medens han som ivrig
Frihandelsmand (ligesom Broderen Charles Villiers)
villig støttede R. Peel’s Toldreformer. Efter
Peel’s Afgang Juli 1846 blev C. Handelsminister
og i Slutn. af 1847 Vicekonge i Irland. Her viste
han stor Dygtighed baade ved Undertrykkelse af
O’Brien’s Oprørsforsøg og ved Ledelsen af
omfattende offentlige Arbejder til Afhjælpning af
Nøden; han lønnedes 1849 med
Hosebaandsordenen, men maatte Febr 1852 afgaa med det
øvrige Ministerium. Febr 1853 blev han
Udenrigsminister, ledede Englands Udenrigspolitik under
Krim-Krigen og tog 1856 Del i Paris-Kongressen,
hvor han fik Sortehavets Neutralisering
fastslaaet og tog væsentlig Del i
Paris-Deklarationen, samt kraftig støttede Cavour’s Optræden
over for Østerrig. Han afgik Febr 1858 og blev
ikke optaget i Palmerston’s andet Ministerium
Juli 1859, fordi Russell krævede
Udenrigsministeriet for sig, og fordi man troede ham selv
alt for imødekommende over for Napoleon III.
Marts 1864 blev han derimod Kansler for
Hertugdømmet Lancaster og var Englands anden
Repræsentant (ved Siden af Russell) paa
London-Konferencen, hvor han viste megen Velvillie for
Danmark. Efter Palmerston’s Død Novbr 1865
blev han Udenrigsminister, dog kun til næste
Sommer, og Decbr 1868 for 3. Gang indtil sin
Død. Sin Iver for Freden viste han ved at
stræbe efter en Overenskomst med Nordamerika
om Alabama-Sagen og med Rusland om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
