- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
40

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clam-Gallas, Eduard, østerr. General (1805-91) - Clam-Martinitz, 1) Karl Josef Nepomuk, Greve, østerr. General (1792-1840) - Clam-Martinitz, 2) Heinrich Jaroslav, Greve, østerr. Politiker (1826-87) - Clam-Martinitz, 3) Richard, Greve, østerr. Politiker (1832-91) - clam, vi aut precario (lat.) - Clangula (Hvinand), se Ænder - Clan-na-gael, »Gaelernes Sønner« - Clanwilliam, By i den vestlige Del af Kaplandet - Claparède, Édouard-René, schweizisk Naturforsker (1832-71) - Clapeyron, Benoit Paul Emile, fr. Ingeniør (1799-1864) - Clapham North og C. South, to Staddele (Wards) i London - Clapisson, Antoine Louis, fr. Musiker (1808-66)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med det fuldstændig den ung. General Bern i fl.
Træfninger. Ved Hærens Reorganisation fik han
1. Armékorps i Böhmen, hvor han var
Højestbefalende indtil 1866, og førte dette Korps ved
Magenta og Solferino. Han udnævntes efter
Krigen til General i Rytteriet og blev 2 Aar senere
livsvarigt Medlem af Herrehuset. 1866 førte han
atter 1. Armékorps, men sloges af Preusserne
ved Hühnerwasser, Podol, Münchengrätz og
Gitschin. Efter den sidste, uheldige Træfning
afsattes han fra Kommandoen og stilledes for en
Krigsret, der imidlertid frikendte ham. Han fik
umiddelbart efter ifølge Ansøgning sin Afsked
af Krigstjenesten.
B. P. B.

Clam-Martinitz, 1) Karl Josef
Nepomuk
, Greve, østerr. General (1792-1840), var
1812-14 Adjutant hos Fyrst Schwarzenberg og
havde 1814 det Hverv at ledsage Napoleon I til
Elba. Han blev senere Oberst i et
Kyrasserregiment og brugtes i fl. diplomatiske Sendelser,
saaledes 1824 og 1826 til Rusland og 1831 til
Berlin, hvor han virkede som en trofast Tilhænger
af Metternich’s reaktionære Politik. 1835 blev
han Generaladjutant, 1836 Chef for
Militærafdelingen i Statsraadet og var i Virkeligheden
Krigsminister; 1837 Feltmarskalløjtnant og 1838
Gehejmeraad.

2) Heinrich Jaroslav, Greve, østerr.
Politiker (1826-87), ovenn.’s Søn, blev 1853
Statholderiraad for Ungarn og 1856-59
Landspræsident i Vestgalizien; han afgik som
Gehejmeraad. 1860 optoges han i det forstærkede
Rigsraad, tog fremragende Del i dets
Forhandlinger og var en af Ordførerne for Flertallet,
hvis Hævdelse af »de historisk-politiske
Individualiteter« og det føderalistiske System senere
fik Udtryk i Oktbr-Diplomet. Da dette snart
efter blev skudt til Side af det tyske
centraliserende Helstatsparti, blev C. Fører for den
feudale Opposition, dels i den bøhmiske Landdag
1861-72, dels i Rigsraadets Underhus. Han
udtraadte af dette allerede 1862, valgtes paa ny
1873, men tog først Sæde 1879 og var nu til sin
Død en af Adelspartiets Førere. 1885 genvalgtes
han til den bøhmiske Landdag af
Godsejergruppen. Siden 1861 var han Præsident for det
bøhmiske Museum.

3) Richard, Greve, østerr. Politiker
(1832-91), ovenn.’s Broder, blev 1856 Ritmester og
Adjutant hos Kejseren, men afgik 1865 fra
Hæren som Oberst. Han var 1879-88 Medlem af
Rigsraadets Underhus og siden 1883 dets første
Næstformand; valgtes 1885 ogsaa til den
bøhmiske Landdag og hørte i begge Forsamlinger til
det feudale Partis Førere. 1884 blev han
Gehejmeraad og 1889 livsvarigt Medlem af
Herrehuset.
E. E.

clam, vi aut precario (lat). Den, der
hemmelig (clam) ell. ved Vold og Magt (vi)
havde mistet Besiddelsen af en Ting ell. imod
Aftalen ikke af Laantageren fik den tilbage paa
Anfordring (precario), havde efter Romerretten
som særlige Retsmidler til at vinde Besiddelsen
tilbage Interdikterne henh. de clandestina
possessione
(hyppigere dog interdictum utrubi),
unde vi og de precario. Ejendommeligt for
denne »hurtige Retsforfølgning« var, at petitoriske
Indsigelser ɔ: saadanne, der støttes paa en
bedre reel Ret over Tingen, under den sag
var afskaarne. Havde saaledes en Tings virkelige
Ejer taget den med Magt fra en, der uden Ret
besad den, maatte han alligevel under
Interdiktsproceduren levere Tingen tilbage til den
sidste, skønt uretmæssige Besidder. Denne
Ordning er ikke efterlignet i nyere Retsforfatninger,
saaledes ikke i dansk og norsk Ret.
K. B.

Clangula (Hvinand), se Ænder.

Clan-na-gael [k£än-nä-’gei£], »Gaelernes
Sønner«, var i 1880’erne et hemmeligt,
irsk-nordamerikansk Selskab, som vilde fremtvinge
Irlands Uafhængighed ved Voldshandlinger.
E. E.

Clanwilliam [k£än’viljəm], By i den vestlige
Del af Kaplandet, c. 130 km N. f. Kapstaden,
ligger i Olifant-Flodens frugtbare Dal og har
(1911) c. 5000 Indb. Den er Hovedstad for en
Division af s. N.
C. A.

Claparède [klapa’ræd], Édouard-René,
schweizisk Naturforsker, f. 24. Apr. 1832 i
Genève, Prof. smst. 1862, d. 31. Maj 1871 i Siena.
Han beskæftigede sig fortrinsvis med Studiet af
Infusionsdyrenes, Ormenes og Arachnidernes
Anatomi og Udviklingshistorie og har leveret
en Rk. fortrinlige Arbejder over disse Emner.
Særlig maa fremhæves det af ham i Forening
med Lachmann udgivne Værk: Études sur les
Rhizopodes et les Infusoires
(1857-61),
endvidere Études anatomiques sur les Annélides,
Turbellariés, Opalines et Grégarines (1862),
Recherches sur l’évolution des Araignées (1862).
»Beobachtungen über Anatomie und
Entwicklungsgeschichte wirbelloser Thiere« (1863) samt Les
Annélides Chétopodes du Golfe de Naples
(1868).
(Litt.: De Saussure: Notice biographique
sur É.-R. C.
[1873]).
(J. C.). R. H. S.

Clapeyron [klapæ’rå], Benoit Paul Émile,
fr. Ingeniør, f. i Paris 1799, d. 1864. C.
medvirkede ved Anlægget af de første Jernbaner i
Frankrig (Paris-St Germain, Versailles-Banen,
hvor han ved sin Lokomotivkonstruktion
muliggjorde Anvendelsen af Stigninger af 1-200,
hvilket dengang [1836] var uopnaaet). Senere
deltog han i Projekteringen af Nordbanen,
Sydbanen o. fl.; men det er dog navnlig ved sine
Brokonstruktioner og de dertil hørende
teoretiske Undersøgelser, han har vundet Navn; de
efter ham opkaldte Clapeyron’ske
Ligninger, der giver en simpel Relation mellem
Understøtningsmomenterne og Bjælkens Form
og Belastning ved en kontinuerlig Bjælke, er
ganske vist opstillede (1857) af C., dog kun for
ensformig Belastning, men er endnu tidligere
(1855) angivne af Bertot.
A. O-d.

Clapham [’kläpəm] North og C. South,
to Staddele (Wards) i London, hørende til
Wandsworth metropolitan borough; C. N. har
(1911) 28871 Indb. og C. S. (1911) 29721 Indb.
G. Ht.

Clapisson [klapi’så], Antoine Louis, fr.
Musiker (1808-66), optraadte allerede som Barn
som Violinspiller og kom i Paris-Operaens
Orkester. C. skrev 1838-60 en Rk. Operaer, mest
i den lettere Genre, hvoraf dog kun enkelte
indbragte ham nogen Succes, derimod vandt hans
Romancer megen Yndest og Udbredelse. 1861
blev C. Lærer ved Konservatoriet, og s. A.
afkøbte Staten ham hans meget betydelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free