Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian V, Konge af Danmark og Norge (1670-99), (1646-1699) - Christian V's danske Lov, se Danske Lov. - Christian V's norske Lov, se Norske Lov. - Christian VI, Konge af Danmark og Norge (1730-46), (1699-1746)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tiltrækkende Mænd: Mecklenburgerne Knuth,
Hahn, Fred og Karl Ahrensdorf o. fl.
Alligevel — og dette er et Karaktertræk, som ogsaa
de fremmede Gesandter var paa det rene med
— giver Kongens stærke Følelse for sin
Enevoldsmagt i Forbindelse med en Fornemmelse af sin
egen Begrænsning sig Udslag i Mistro mod
dem, han har overvældet med Tillid og
Venskab, som han saa tungt lader føle sin Unaade;
som en Lettelse følte han det da, naar han var
blevet befriet for sine Ledere, saaledes som det
skete ved Griffenfeld’s Fald. Mistro lader han
ogsaa komme frem over for den gl. Adel, for
hvis »Machinationer« han nærer en overdreven
Frygt, og hvis Kræfter han derfor lader
uanvendte i Statens Tjeneste; i sit Testamente
raader han ogsaa sine Efterfølgere at udelukke
dens Medlemmer fra vigtige Statsstillinger; det
er ikke alene for at give sit Hof mere »lustre«,
men ogsaa forat danne en Modvægt mod og en
Slags Erstatning for den, at han opretter en ny
Adel af Baroner, Grever og Friherrer.
Baade de indenrigs- og de udenrigspolitiske
Forhold i Rigerne under C. var i mange
Retninger vanskelige. Finanserne var næsten i
hele hans Regeringstid i en fortvivlet
Forfatning p. Gr. a. de ødelæggende Krige under
Christian IV, Frederik III og ham selv. I
Statsstyrelsen var man jo 1660 slaaet ind paa ny
Baner, og et nyt Statsmaskineri skulde
opbygges og indarbejdes, i Udenrigspolitikken
forelaa de vanskelige Spørgsmaal over for Sverige,
Gottorp og Stormagterne. Det manglede
ingenlunde paa dygtige, ja fremragende Mænd til at
løse disse Opgaver: Gabel, U. F. Gyldenløve,
Griffenfeld, Frederik Ahlefeld, Michael Vibe,
Jens Juel o. fl., og vigtige Fremskridt i
adskillige Retninger f. Eks. inden for Administration
og Lovgivning kan vel fremhæves, men de forsk.
Kræfter savnede en overlegen og fast Leder; de
Fejl, som begaas f. Eks. i Ledelsen af den
skaanske Krig og i vor Udenrigspolitik (se
Danmark, »Historie«), har for en meget stor Del
deres Grund i Svaghederne i C.’s Personlighed.
Mere tiltrækkende Egenskaber end som
Regent havde C. som Menneske. Af Ydre var
han vel ikke køn, men han var høj og kraftig
af Skikkelse, skønt ikke stærk af Konstitution;
han havde Tilbøjelighed til Fedme — spiste og
drak desuagtet stærkt — og led ifølge
Livlægen v. Møinichen »udi Hovedit [af] en sær
Tunghed oc Besvær«, »paa Ørene [af] . . en
Susen oc Tunghør med en Vædske inden i«;
Øjnene led af »nogen Hitzighed og rødhed« og
desuden havde han en »fast medfødt Hoste«. I
hans Væsen var der adskilligt, der mindede
om Bedstefaderen Christian IV; som denne var
han god dansk, jævn og ligefrem i Omgang,
besad et muntert og djærvt Lune, var meget
tapper (som han viste det i Slagene ved Lund
og Landskrone) og krigslysten, dertil saa god,
at »om man satte ham en Pistol for Brystet,
skulde han tilgive det« (Griffenfeld). Han vilde
gerne gøre alle glade og kunde aldrig — selv
naar Rentekammeret protesterede derimod —
sige nej til Ansøgninger om Fritagelse for
Skatterestancer; over for Venner var han meget
gavmild (f. Eks. over for Gyldenløve og Griffenfeld)
og i afgørende Øjeblikke fintfølende (hans Advar
til Griffenfeld Aaret før dennes Fald er
saaledes i sit kejtede Sprog i høj Grad til Ære for
hans gode Hjerte). Alle disse gode Egenskaber
gjorde da ogsaa C. til en af vore populæreste
Konger baade i Danmark og Norge, som han
besøgte 1661 og 1685. — Som sin Hovedpassion
havde C. 1693 betegnet Jagt, Elskov, Krig
og Søvæsen. Rent sportsligt bragte han det
ogsaa vidt, f. Eks. i Brug af Sabel og i Ridning
(han kunde ride en halv Snes Heste trætte om
Dagen og var en dygtig Kunst- og
Parforcerytter). Parforcejagten havde C. deltaget i
sammen med Ludvig XIV 1662, og da denne
havde set Prinsens Iver, anbefalede han ham
at indføre denne Jagtmetode i Danmark. C.
fulgte Raadet, drev Parforcejagten med
Lidenskab, og et Uheld under en Jagt (Oktbr 1698)
blev Skyld i hans Død. De Læsioner, han ved
den Lejlighed paadrog sig, kunde hans
Konstitution, der i Forvejen var svækket af Podagra
og Gigt, ikke taale, og han døde det flg. Aar.
25. Juni 1667 var C. blevet viet til
Charlotte Amalie, Datter af Landgrev Vilhelm VI af
Hessen-Cassel; i Ægteskabet med hende havde
Kongen Børnene Frederik (IV), Sophie Hedevig
og Carl; 3 Sønner og 1 Datter døde som Børn
ell. ganske unge. — Kort efter sin Tronbestigelse
havde C. til Elskerinde taget Sophie Amalie Moth
(fra 1677 Grevinde af Samsø), Datter af sin
Barndoms Lærer, Frederik III’s Livlæge Poul
Moth, og hun fødte ham 2 Sønner og 3
Døtre. Af Døtrene døde de 2 i en ung Alder,
den tredie blev gift med Grev Frederik
Ahlefeld. Sønnerne var Christian Gyldenløve og
Ulrik Christian G.; fra Christian G. nedstammer
Familien Danneskjold-Samsøe. (Litt.: E. Holm,
»D.-Norges indre Historie under Enevælden, fra
1660—1720«, 1—2 [Kbhvn 1885—86]; A. D.
Jørgensen, »Peter Schumacher Griffenfeld«, 1—2
[Kbhvn 1894]; K. Fabricius, »Griffenfeld«
[Kbhvn 1910]; Brasch, »Om Robert
Molesworthe’s Skr.: An account of Denmark as it was in
the year 1692« [Kbhvn 1879]; A. Tuxen, »Fra
Chr. d. Femtes Ungdom« [i »Museum«, 1892];
R. Mejborg, »Billeder af Livet ved Chr. d.
Femtes Hof« [Kbhvn 1882]; Chr. V’s Dagbøger
og Dagregistre i »Nyt Hist. Tidsskr.«, 1—2
[1847—48]; Gehejmearkivets Aarsberetninger, 6—7
[1882—83], og »Danske Magasin«, 5. Rk. IV Bd
[1900]; en Slags Fortsættelse dannes af »Chr.
V’s Dagjournaler 1695—99« i »Danske Magasin«
[1914]; »Extract af Deliberationsprotocollerne . .
og Kongens med egen Haand in Margine skrevne
curieuse Resolutioner« i Suhm, »Nye
Samlinger« I [Kbhvn 1792]; »Kong Chr. V’s
Testamenter« udg. ved Worsaae [Kbhvn 1860]).
L. K.
Christian V’s danske Lov, se Danske
Lov.
Christian V’s norske Lov, se Norske
Lov.
Christian VI, Konge af Danmark og Norge
(1730—46), Søn af Frederik IV og Louise af
Mecklenburg-Güstrow, f. 30. Novbr 1699, d. 6.
Aug. 1746. C. havde faaet en i flere
Henseender god og flersidig Opdragelse og fik
tidlig Lejlighed til at deltage i Regeringssager.
Lærerne var J. G. Holstein, den senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
