Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588-1648), (1577-1648) - Christian IV's Stil, hyppigt brugt, men ikke meget oplysende Stilnavn - Christian IV's Ø, Grønlands sydligste Del - Christian V, Konge af Danmark og Norge (1670-99), (1646-1699)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utrættelig i at fremstille Forholdet til Vibeke Kruse
som den egl. Grund til Datterens Fjernelse.
Senere kom der Stridigheder formedelst
Kongens stærke Begunstigelse af Vibeke Kruse og
hendes Børn. Den udvalgte Prins Christian’s
Død 1647 voldte ogsaa Kongen stor Sorg, særlig
da den næstældste Søn Frederik altid havde
staaet ham noget fjernt.
Om Efteraaret 1647 begyndte C. at skrante
af en Mavelidelse. Ondet tog til i Løbet af
Vinteren. 21. Febr lod han sig bringe fra
Frederiksborg til Rosenborg, hvor han døde. (Litt.:
»C.’s egenhændige Breve« ved Molbech
[1848] og ved Bricka og Fridericia
[1878 ff.]; Schlegel, »Saml. zur dänischen
Geschichte«, II [Kalenderoptegn. 1607, 1608 og
1621]; Suhm, »Ny Saml.«, II [Kalenderoptegn.
1614 og 1616]; Nyerup, »Mag. f. Reiseiagttag.«
IV [Kalenderoptegn. 1618—20, 1625 og 1635];
»Danske Saml.«, V [Kalenderoptegn. 1617, 1629
og 1639]; Samme, 2. Rk. III [Udtog af
Kalenderoptegn. 1609, 1622, 1624, 1626—27, 1630,
1633—34, 1636—38, 1640—42]; »Nyt hist. Tidsskr.«
III; Slange, »C.’s Historie«, udg. af H. Gram
[Kbhvn 1749]; Samme, oversat paa Tysk og
udg. af J. H. Schlegel [Kopenh. und Leipzig
1759—71]; Bering-Liisberg og A.
Larsen, »C.« [Kbhvn 1890—91]).
L. L.
Christian IV’s Stil, hyppigt brugt, men ikke
meget oplysende Stilnavn, der i Arkitekturen
svarer til de Former af nederlandsk nordisk
Renaissance, som har nogle af deres ypperste
Repræsentanter i Kongens Bygværker
(Rosenborg, Frederiksborg og Børsen), og i
Kunstindustrien til Sen-Renaissance og Bruskbarok.
C. A. J.
Christian IV’s Ø, Grønlands sydligste Del,
paa 60° n. Br. Høj, stærkt indskaaret og c. 50
km lang Ø. Saavel N. som S. f. denne Ø gaar
Sunde ud til Grønlands Østkyst. Det nordlige,
snævre Sund hedder Ikerasarsuak (Prins
Christian’s Sund), det sydlige bredere Sund
Ikek. Navnene C. og Prins Christian’s Sund
er givne af Kaptajn Graah 1820.
G. F. H.
Christian V, Konge af Danmark og Norge
(1670—99), Søn af Frederik III og Sophie
Amalie af
Braunschweig-Lüneburg, f. 15. Apr.
1646 i
Flensborg, d. 25.
Aug. 1699 i
Kbhvn, 9. Febr
1670 kronedes
han til Konge,
og 7. Juni 1671
fandt
Salvingen Sted i
Frederiksborg
Slotskirke,
efter at
Sjællands Biskop
Hans Vandal
havde oplæst
Kongeloven.
Af Faderen
havde C. faaet indpodet de mest ophøjede
Tanker om Enevoldsmagtens »uskattelige
Klenodie«; de kommer frem i Vandal’s Tale ved
Salvingen og i Kongens, til Dels egenhændige
»Testamenter«, som skulde være en
Rettesnor for alle hans kongelige Arvesuccessorer:
Kongen er Guds Statholder paa Jorden, besidder
Guds egen Trone paa Jorden i hans Sted; han
er kaldet til at herske over sine Undersaatters
Liv, Gods og Ejendom, de til at tjene og ære den
himmelske Majestæt i Kongens jordiske
Majestæt; Rigerne er Kongens personlige Ejendom
og Fædrenearv. Politisk er C.’s Kongstanke
Hævn over Sverige og Gottorp, opdraget som
han var under Indtrykket af Nederlagene og
Ydmygelserne over for disse Magter. Til at
udfylde disse sine egne og Enevældens
Prætensioner og store Planer var C.’s Forudsætninger
og Anlæg yderst ringe. Hans Opdragelse havde
formet sig som andre Fyrstesønners; han
havde lært at udtrykke sig ret godt — men
ingenlunde fejlfrit — paa Dansk, Tysk og Fransk;
havde lært lidt Latin, Matematik og
Befæstningskunst, dertil — med større Udbytte —
ridderlige Færdigheder som Fægte- og Dansekunst.
Nogen højere Interesse ell. den Sans for
aandelige Spørgsmaal, som Faderen havde haft,
havde hans Lærere ikke kunnet indgive ham. 16
Aar gl tiltraadte han, ledsaget af fl. Lærere,
en 15 Maaneders Udenlandsrejse, og det var
Meningen, at han paa denne skulde fortsætte
sine boglige Studier, men Fornøjelser optog
Tiden, og Lærerne maatte nøjes med et lille
Kvarter, »naar Lejlighed gaves«. Efter et Ophold i
Holland, Belgien og England gik Rejsen til
Frankrig, hvor han opholdt sig længst, grebet
af Paris og Ludvig XIV’s glimrende Hof.
Hovedkvarteret skulde have været i Genève, men
Prinsen længtes hjem, og Opholdet der og ved
de tyske Smaahoffer blev meget kort.
Udbyttet af Udenlandsrejsen sporedes særlig
i Prinsens Væsen; Forældrene erklærede over
for Hovmesteren, »at de med Glæde saa, at i
den korte Tid, Hs. kgl. Højhed havde rejst, var
der sket en mærkelig Forandring, saa Hs. kgl.
Højhed udi mange Maader af samme havde
profiteret«. Hjemme forberedtes Prinsen
imidlertid ikke yderligere til sin Kongegerning, og
først i Faderens sidste Aar fik han Adgang til
at tage Del i Regeringssager. Da han var
blevet Konge, bevirkede hans stærke Følelse for
sin Enevoldsmagt, at han med Flid søgte at
sætte sig ind i Statsstyrelsens forsk. Grene.
Hans opbevarede Dagbøger og »Dagregistre«
viser f. Eks., hvorledes han beskæftigede sig med
militære, finansielle og udenrigspolitiske
Spørgsmaal, han agtede at gøre sine Ministre, men paa
den anden Side kunde han ikke overse blot lidet
indviklede Sager, blev hurtig træt og førtes da,
hvorhen den vilde, han talte med, »for det er
imod min Humeur store Ræsonnements, og at
gøre Kontradiktioner ell. Relationer kan jeg ej
omgaas med«, skriver han til Griffenfeld 1675.
Disse forsk. Mangler i Forbindelse med stor
Karaktersvaghed, Godmodighed og Beundring
for andre, gjorde, at han helt kom i
Afhængighedsforhold af stærkere ell. klogere Karakterer,
som Moderen Sophie Amalie (f. Eks. i Forholdet
til Leonora Christine) og Griffenfeld ell. af
Hofkamarillaer, som bestod af lidet betydelige ell.
 |
| Christian V. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
