Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chopin, Frédéric François, polsk Komponist og Klaverspiller, (1810-1849) - Chopped kaldes de i Kina cirkulerende udenlandske Sølvmønter - Chora (nygr.), lille By paa Øen Samos mod SØ. - choragium, se Kor. - Chorasan, Prov. i det nordøstlige Persien - Chorazin, By i Galilæa, nævnes Mat. 11,21 - Chorda, Streng, Sene. - Chorda, se Alger (Brunalger). - Chorda dorsalis, Rygstrengen, en hos alle Hvirveldyrfostre paa et tidligt Stadium forekommende bruskagtig Streng - Chorda tympani, en tynd Nervegren, som løber gennem Mellemøret og forbinder Ansigtets Bevægenerve med Tungens Følenerve - Chordata, »Rygstrengsdyr«, Fællesbetegnelse for Søpunge, Trævlemund (Amphioxus) og de øvrige Hvirveldyr - Chorditis (gr.), Betændelse af Stemmebaandene. - Chordometer(gr., »Strengemaaler«), et Instrument til at maale Strenges Tykkelse med - Chorea, C. sancti Viti, Skt Veits Dans, Fællesbetegnelse for en Rk. Sygdomme, hvor der forekommer choreatiske Bevægelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsmænd, særlig Ferd. Hoesick [3 Bd,
1912] og Opienski [1909 og 1912],
indeholder adskilligt nyt Materiale, bl. a. m. H. t.
Værkernes Kronologi; endelig skal nævnes
Biografier af Weissmann [1912], Hadden [eng.
1902]; Leichtentritt [i »Berühmte
Musiker«, 1905] og Poirée [i Musiciens célèbres
1906]).
W. B.
Chopped [↱t∫åpt] kaldes de i Kina
cirkulerende udenlandske Sølvmønter, der
undersøges og stemples (choppes), saaledes at de ofte
er helt bedækkede med Stempler.
Th. O.
Chora [↱кora] (nygr.), lille By paa Øen Samos
mod SØ.; medens Øen havde særlige politiske
Forhold (til 1912), var C. Sæde for den kristne
Fyrste og Øens Raad. I 2—3 km Afstand ligger
Ruinerne af Oldtidsbyen Samos.
H. A. K.
choragium [kor-], se Kor.
Chorasan [кo-], Prov. i det nordøstlige Persien,
320000 km2 med c. 850000 Indb. Den
nordøstlige Del af C. er et udpræget Bjergland, hvis
Kæder: Hasar-Mastshid, Ala-Dagh, Djagatai,
Kara-Kuh o. s. v., strækker sig omtr. fra Ø.
til V. og naar c. 5000 m. Mellem Kæderne
ligger Dale, som gennemstrømmes af Smaafloder,
der søger ud i Ørkenen mod N. ell. S. Den
sydvestlige Del af C. er en Del af den
centralpersiske Saltørken (Desht-i-Kevir). Ogsaa mod
SØ. ved den afghanske Grænse findes Ørken
med Saltsøerne Nemeksar og Dak-i-Petergun (c.
700 m o. H.). Klimaet er kontinentalt og tørt,
kun Bjergene faar nogenlunde rigeligt Nedslag.
Beboerne er dels Tadsjiker, som ved kunstig
Vanding dyrker Hvede, Vin, Tobak og Bomuld,
dels kurdiske, tyrkmenske og arab. Nomader,
som holder finuldede Faar, Kameler og gode
Heste. C. dannede i Oldtiden de pers. Provinser
Parthia og Margiana, kom under Alexander den
Store og senere under Seleukiderne,
Partnernes Rige, Persien, og erobredes 646 af
Araberne. 820 stiftede Statholderen Tahir i C. et
selvstændigt Rige. En kort Tid stod C. under de
afghanske Ghasnavider, derpaa under
Seldshukkerne. 1220 erobredes Landet af Djengis Khan
og stod indtil 1507 under Mongolerne, hvorefter
det har hørt til Persien.
M. V.
Chorazin [кora↱tsi.n], By i Galilæa, nævnes
Mat. 11,21, men hverken i gl Test. eller hos
Josefos. Den søges i det nuv. Keraze en
Mils Vej NV. f. Tell Hum (Kapernaum), hvor
der er betydelige Ruiner; herfra har man
Udsigt over Gennesaret Sø.
J. P.
Chorda [↱kår-] (lat., af gr. χορδή ital. corda),
Streng, Sene.
Chorda [↱kårda], se Alger (Brunalger).
Chorda [↱kårda] dorsalis,
Rygstrengen, en hos alle Hvirveldyrfostre paa et tidligt
Stadium forekommende bruskagtig Streng, der
indtager den senere Hvirvelsøjles Plads, og som
nærmest synes bestemt til foreløbig Støtte for
Nervesystemet. — C. tendinea, se Hjerte. —
C. tympani, s. d.
S. B.
Chorda [↱kårda] týmpani, en tynd
Nervegren, som løber gennem Mellemøret og
forbinder Ansigtets Bevægenerve med Tungens
Følenerve; den overfører Smagstraade til den sidste.
K. H. K.
Chordata [kår-], »Rygstrengsdyr«, en for
Søpunge, Trævlemund (Amphioxus) og de
øvrige Hvirveldyr stundom benyttet
Fællesbetegnelse, som hentyder til den karakteristiske
»Chorda« ell. Rygstreng, som, i al Fald under
Embryonaludviklingen, er at finde paa Dyrets
Rygside under Centralnervesystemet. Ogsaa i
andre betydningsfulde, anatomiske ell.
embryonale Bygningsforhold stemmer disse Grupper
overens, hvad der anses for at bero paa, at de
nedstammer fra samme, fjerne (og helt
hypotetiske) Forfædre, de saakaldte
»Protochordata«.
R. H. S.
Chorditis [kår-] (gr.), Betændelse af
Stemmebaandene.
Chordometer [kår-] (gr., »Strengemaaler«),
et Instrument til at maale Strenges Tykkelse
med, for derved at opnaa det rigtige Forhold
i Betrækket paa et Strengeinstrument. Den
bedste Slags bestaar af to 14—16 cm lange, smalle
Metalplader, der i den ene Ende er
sammenskruede saaledes, at deres Kanter berører
hinanden nede ved Skruen, medens de i den
modsatte Ende er fjernede omtr. 1 cm fra
hverandre og altsaa danner en kileformet Spalte.
Paa begge Sider af denne er der paa
Metalplader anbragt en Gradinddeling. Skubber man
nu den paagældende Streng ind i Spalten, saa
langt ned mod Skruen, som det lader sig gøre
uden Tvang, vil Gradmaaleren angive dens
Tykkelse. Omstændeligere, og mindre nøjagtig, er
en anden Art C., der bestaar af en Plade, i
hvilken der er boret Huller af forsk. Diameter;
i disse stikker man Strengene for at erfare
deres Tykkelse.
S. L.
Chorea [ko-], C. sancti Viti, Skt Veits
Dans, Fællesbetegnelse for en Rk. Sygdomme,
ved hvilke der forekommer choreatiske
Bevægelser i Lemmer, Krop, Ansigt, Tunge o. s. v.
De choreatiske Bevægelser er hurtige,
uregelmæssige, urytmiske og har store Udslag,
hvorved Patienten slynger Armene rundt, vrider sig,
kaster sig, skærer Ansigter, spjætter med
Fingrene. Bevægelserne paavirkes af
Sindsbevægelser; Patienten kan holde igen paa dem et
Øjeblik, ellers er de uafhængige af Viljen.
Aarsagen til de choreatiske Bevægelser er ikke
kendt, man antager snarest, at den er en
Lidelse af de store Ganglier i Hjernen. Af de
forsk. Sygdomme, som kaldes C., kan nævnes:
C. minor, Sydenham’s C., er sandsynligvis en
Infektionssygdom, den staar i et i øvrigt
gaadefuldt Forhold til Gigtfeber. Den optræder
hyppigst hos Børn i 6—15 Aars Alderen, især
Piger. Sygdommen begynder med, at der kommer
Usikkerhed af Bevægelserne, Træthed,
undertiden let Feber, og derefter choreatiske
Bevægelser, endvidere stærk Slaphed (hypotoni)
af Lemmerne; Bevægelserne og Usikkerheden
kan holde sig i fl. Maaneder, derefter indfinder
Helbredelsen sig langsomt; kun sjældnere (hos
3—5 %) indtræder Døden. Sygdommen
behandles med Sengeleje, af Medicin gives i Beg.
Salicylpræparater, desuden Arsenik, undertiden
Bromkalium. C. gravidarum er en C., der
optræder hos Svangre og svinder efter Fødselen.
Den er maaske identisk med C. minor, men
Dødeligheden er betydelig større. Huntingtons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
