Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chopin, Frédéric François, polsk Komponist og Klaverspiller, (1810-1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omtale af C.’s Op. 2, Variationer over et Tema
af »Don Juan«. I Paris samlede C. snart en
Kreds af Landsmænd og fremragende Kunstnere
som Heine, Berlioz, Balzac, Liszt, Meyerbeer,
Delacroix,
George Sand
o. fl. om sig;
men den sky,
indadvendte
unge Musiker
vandt ikke
straks Indgang
hos det store
Publikum, saa
meget mere
som han ikke
yndede at lade
sig høre
offentlig, men
foretrak
Vennernes Kreds
ell. de
fornemme Saloner, i
hvilke han blev
indført.
Efterhaanden blev C.’s Navn dog kendt, hans Ry
voksede stadig, Kompositioner af ham udkom, Eleverne
strømmede til, og han gav sin første offentlige
Koncert med stort Held, men uden synderlig
Tilfredsstillelse for C. selv, hvis Spillemaade og
hele Naturel ikke gjorde ham skikket til
Optræden i Koncertsalen. Han spillede da ogsaa
fremtidig forholdsvis sjælden offentlig. De
nærmest flg. Aar af C.’s Liv var hans lykkeligste,
han var højt skattet af Vennerne for sin store
ejendommelige Begavelse og ikke mindre for sin
aandfulde, tit sarkastiske, men altid ridderlige
Personlighed, der ofte prægedes af den
særlig polske Vemods- og Længselsstemning (Zàl)
— og han var forgudet i Salonerne (hvis Tone
han meget vel vidste at tilegne sig), ikke mindst
af sine kvindelige Tilhørere, ogsaa fordi han
som ægte Polak forstod at skjule sine sande
Følelser bag den største Elskværdighed. 1836
forlovede C. sig med en ung polsk Pige, Maria
Wodzynska; da han kom tilbage fra en
Kunstrejse i Tyskland, havde hans Forlovede
imidlertid brudt sit Ord og givet en polsk Adelsmand
sin Haand. Denne Skuffelse gjorde stærkt
Indtryk paa C.’s i Forvejen melankolsk disponerede
Sind, og, som det synes, for at vinde Erstatning
kastede han sig i Armene paa Mdm. Dudevant
(George Sand), et Forhold, der i alt Fald i de
første Aar havde en stor Bet. for C., men senere
vistnok blev en Byrde for ham, og som brødes
et Par Aar før hans Død. 1838 viste de første
Spirer sig til den Brystsygdom, der skulde
blive C.’s Bane; han blev straks voldsomt
angrebet og maatte søge Lindring i varmere
Klima. Sammen med sin Elskede tilbragte C. da
Vinteren paa Øen Majorca. Opholdet der
havde en delvis gunstig Indflydelse paa ham, men
Sygdommen lod sig dog ikke bekæmpe;
sandsynligvis gjorde ogsaa Brudet med George Sand
sit til at nedbryde C.’s Helbred. En kort Tid
syntes en Bedring at indtræde, og C. besluttede
da at virkeliggøre et længe næret Ønske: at
optræde i England. Foraaret 1849 drog han til
London, fejrede der store Triumfer i
Koncertsalen, feteredes i Selskabskredse, deltog uden
Hensyn til sit Helbred i alskens Adspredelser,
ja gjorde endog en Udflugt til Skotland. Men
hermed var hans Kraft ogsaa udtømt, han
naaede næppe til Paris, før et voldsomt
Sygdomsanfald kastede ham paa Sygelejet og snart
gjorde Ende paa hans Liv. Efter sit Ønske
begravedes C. ved Siden af Bellini. — C.’s
Kompositioner er næsten udelukkende
Klaverkompositioner. Enkelte af hans Værker er skrevne
for dette Instrument i Forbindelse med andre,
navnlig: 2 Koncerter med Orkester, en Trio for
Klaver med Strygere og 2 Sonater for
Violoncel og Klaver; men alle de andre, med
Undtagelse af 17 polske Sange, er skrevne alene
for Klaver, og bl. disse c. 70 opus findes hans
ypperste og berømteste Frembringelser.
Hovedgrupperne af disse Klaverværker er: »Sonater«
(3), »Ballader«, »Fantasier«, »Polonæser«,
»Mazurkaer«, »Nocturner«, »Præludier«,
»Impromptuer«, »Etuder«, »Valse« og »Scherzi«. Denne
forholdsvis lidet omfattende Produktion har
skaffet C. et berømt Navn i den moderne
Musiks Historie. Ikke blot fordi han i saa høj Grad
har fremmet og udviklet det Instruments
Teknik og Virkemidler, for hvilket han
komponerede, men navnlig fordi hans Frembringelser
er Udtryk for hans usædvanlig originale og
poetiske Kunstnerpersonlighed. Største Parten
af C.’s Klaverværker er geniale Inspirationer,
undfangne i en hel og sluttet Stemning, tænkte
ene for dette Instrument, som de er skrevne
for, ejendommelig og fantasifuldt, men dog
sikkert og smagfuldt formede. Hovedpræget af C.’s
Musik er Ridderlighed og Elegance,
længselsfuld Vemod og sværmerisk Følelse af erotisk
Art. lidenskabelig Hengivelse og smidig Spøg
— alt dog udtrykt uden alt for skarpe Accenter,
til en vis Grad afdæmpet uden noget
udfordrende, hvilket C. afskyede i Musikken. I
svagere Arbejder kan Ridderligheden vistnok blive
til et Lapseri, Vemoden til Sentimentalitet,
Erotikken til Koketteri og Udtryksmaaden noget
»salonmæssig«; men slige mindre friske
Frembringelser er kun ringe i Tal bl. C.’s Værker.
Ejendommelig for mange af disse er fremdeles
den polske Kolorit, der med sin Rytmekraft
præger dem (navnlig Polonæserne,
Mazurkaerne og Sangene). C. har ved sin Udvikling af
Klaverteknikken haft den største Indflydelse paa
de efterfølgende Pianister. Som Komponist har
han egl. ikke dannet Skole, dertil var han for
egenartet; hans Ejendommelighed lod sig ikke
udvikle yderligere, og Efterfølgerne blev kun
Efterlignere uden Bet. Derimod fik hans Musik
indirekte stor Bet. for samtidige og flg.
Komponister som Schumann, Grieg, Berlioz, Gounod
og fl. fr. Musikere — og af hans moderne,
fine og idérige Harmonik, Melodik og
Anvendelse af Kromatik kan endog hist og her spores
Paavirkning hos en saa forskelligartet og sen
Mester som Richard Wagner. (Bl. Biografier af
i C. fremhæves Moritz Karasowski’s
[Dresden 1877], Fr. Liszt’s [Paris 1852], H.
Barbedette’s [Paris 1861] og Fr. Niecks’
[2 Bd, oversat fra Engelsk af W. Langhans];
nyere Biografier, forfattede (paa Polsk) af C.’s
 |
| F. F. Chopin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
