- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
869

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chons (Khons) eller Ghonsu (Khonsu), ægypt. Gud, Søn af Amon og Muth - Chontales, Dept i den mellemamerikanske Republik Nicaragua, Ø. f. Nicaragua-Søen - Chooriesmør, se Bassiasmør. - Chopart, François, fr. Kirurg (1743-95) - Choper, Flod i det sydøstlige Rusland, falder efter et meget bugtet, væsentligst sydligt Løb paa 895 km i Dons venstre Bred - Choperskiske Steppe, en Del af den sydrussiske Steppe, der i Guv. Voronesh strækker sig langs Chopers Bredder - Chopi, Flod i Guv. Kutais i det russ. Statholderskab Transkaukasien - Chopin, Frédéric François, polsk Komponist og Klaverspiller, (1810-1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Chons [кons] (Khons) eller Chonsu
(Khonsu), ægypt. Gud, Søn af Amon og Muth,
Hovedguddommene i Theben, hvor C. ogsaa
særligt dyrkedes. C. fremstilles snart som et
levende Menneske, snart i Mumieskikkelse. Han
har snart Menneskeansigt med Haarlokken,
Kendetegnet paa den unge Alder, ved Siden af
Hovedet, snart Falkehoved. Haarlokken er i
Ægypten karakteristisk Mærke for den 3. Guddom i
de ægypt. Gudetreheder. Han har ofte Maanens
Segl og runde Skive paa Hovedet og synes
undertiden at være identificeret med Thot, der var
Ægypternes egl. Maanegud. I Karnak findes et
velbevaret Tempel for C., opført af Ramses III.
I det hele nød C. stor Anseelse under det
20. Dynasti. Han synes ogsaa i Theben at have
haft et eget Orakel. Man har i Ruinerne af en
Bygning paa det store Amonstempels Omraade
fundet en hieroglyfisk Indskrift, der nu er i
Paris, og som fortæller om, hvorledes en
Guden C. tilhørende Vogn med hans hellige Baad
under en Konge Ramses sendtes til Bakhtan,
vistnok det nuv. Bagistan (Behistan) og her
helbredede Kongens Datter, der var besat af en
ond Aand. Indskriften er vistnok Digt, et Forsøg
fra senere Tider, maaske Persertiden, paa at
forherlige Ægyptens Guder, særligt C. I
Ny-Carlsberg Glyptotek ses fl. fortrinlige
Bronze-Statuetter af C. De er for øvrigt temmelig store
Sjældenheder. Illustr. gengiver C. i to
Skikkelser, med Falkehoved og som Menneske.
V. S.

illustration placeholder
Chons.


Chontales [t∫ån↱talæs], Dept i den
mellemamerikanske Republik Nicaragua, Ø. f.
Nicaragua-Søen. 30854 km2 med c. 32000 Indb., der
næsten alle er Indianere ell. Halvblods og især
lever af Agerbrug. Guld indvindes af eng.
Selskaber i Gruberne Santo Domingo i Alto Grande
Bjergene. Hovedstaden er Sebastian de
Acoyapa
.
G. Ht.

Chooriesmør [↱t∫u.ri-?], se Bassiasmør.

Chopart [∫å↱pa.r], François, fr. Kirurg
(1743—95), kendes nærmest ved en af ham
angivet Amputationsmetode i Fodroden.
Operationen gaar ud paa at fjerne Forfoden ved at
skille de forreste Fodrodsben (os naviculare, os
cuboideum
og ossa cuneiformia) fra de to
bageste (calcaneus og talus). Operationen har nu
tabt noget Terrain, fordi de Tilfælde, man i sin
Tid opererede efter C., nu ofte behandles
konservativt, og hvor en saadan Fremgangsmaade
ikke kan føre til noget, vil man ofte foretrække
Operation højere oppe paa Foden.
E. A. T.

Choper [кa↱pjår], Flod i det sydøstlige
Rusland, falder efter et meget bugtet, væsentligst
sydligt Løb paa 895 km i Dons venstre Bred;
dens største Biflod er Vorona. C. er en ægte
Steppeflod, der om Sommeren kun har lidt
Vand, medens den om Foraaret efter
Snesmeltningen oversvømmer hele sin Dal, der er c. 7
km bred; neden for Voronas Udløb vrimler C.
om Efteraaret af Baade, der transporterer Korn,
Huder, Uld o. s. v. Den højre Bred er næsten
overalt stejl, dækket af tætte Løvskove og med
Hundreder af Gravhøje (Kurganer). C. er rig
paa fortrinlige Aborrer og Gedder.
G. Ht.

Choperskiske Steppe [кa↱’pjårski-], en Del
af den sydrussiske Steppe, der i Guv. Voronesh
strækker sig langs Chopers Bredder mellem
Byerne Novochopersk og Borissogljebsk.
Jordbunden er meget frugtbar, og Græsmarker
afveksler med Skovstrækninger og Kulturland. Der
produceres meget Korn, og holdes meget Kvæg
af store- og lillerussiske Kolonister, medens
Steppen ved 19. Aarh.’s Beg. laa omtr. øde hen;
der avles ogsaa megen Frugt, især Kirsebær og
Blommer; af de sidste produceres fortrinlig
Brændevin, og store Masser af Svesker
forsendes over hele Rusland.
G. Ht.

Chopi [↱кåpi], Flod i Guv. Kutais i det russ.
Statholderskab Transkaukasien. C. har sit
Udspring paa Omjasch-Bjerget ved Svanetiens
Grænse, gennemflyder Mingrelien og udmunder
efter et 110 km langt Løb i det Sorte Hav ved
Redutkalé. C. er det gl. Chobus.
M. V.

Chopin [∫å↱pǣ], Frédéric François,
polsk Komponist og Klaverspiller, f. 22. Febr
1810 i Zelazowa Wola ved Warszawa, d. 17.
Oktbr 1849 i Paris. C.’s Fader var en
indvandret Franskmand, Gymnasiallærer i Warszawa,
hans Moder en født Polakinde; hans musikalske
Begavelse ytrede sig tidlig, og i sin Hjemstavn
optraadte C. som »Vidunderbarn«; grundigere
Undervisning i Klaverspil og Musikteori fik han
senere, fra sit 12. Aar, af den dygtige Musiker
Joseph Elsner, og hans Ry som Virtuos og
Komponist var snart saa betydeligt, at han
ønskede at skaffe sig et større Publikum. C.
drog da 1829—30 ad Paris til, denne By, der
særlig dengang var som en aandelig Hovedstad
for Polen, hvor talrige emigrerede Polakker
havde taget Ophold. Paa Vejen koncerterede
C. i Wien og München, fra Paris besøgte han
senere Leipzig, hvor han modtoges med
Begejstring af Rob. Schumann, der havde vakt det
tyske Musikpublikums Opmærksomhed ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free