Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chartism, en social og politisk Bevægelse, som hen imod Midten af 19. Aarh. gennemrystede det eng. Samfund - Chartister, se Chartism. - Charton, Edouard, fr. Forf. og Politiker (1807-90) - Chartran, Théobald, fr. Maler, (1849-1907) - Chartres, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Eure-et-Loir - Chartres, Robert, Hertug af, fr. Prins, (1840-1910) - Chartreuse, St.-Pierre de C., Landsby i det sydøstlige Frankrig, Dept Isère
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O’Connor maatte overbringe Adressen alene. Ved
Undersøgelser, foretagne af Parlamentet, svandt
Underskrifternes Tal ind til c. 2 Mill.; Resten af
Navnene var forfalsket. Chartistførerne blev
herved omgivne med et Skær af Latterlighed,
og da de ikke selv vovede at tage
Konsekvenserne af deres Ophidselser, faldt deres
Popularitet hurtig sammen, og selve Bevægelsen løb
ud i Sandet.
C. T.
Chartister [tsjar-], se Chartism.
Charton [∫ar↱tǡ], Édouard, fr. Forf. og
Politiker (1807—90), blev 1827 Advokat og
sluttede sig tidlig til Saint Simonisterne, men skilte
sig derfra 1831 ligesom sin Ven H. Carnot, da
Enfantin’s Retning fik Overtaget. Han var 1848
Understatssekretær for Undervisningsministeriet
under Carnot og Medlem af
Nationalforsamlingen (stemte for Grévy’s Forslag); valgtes 1849
til Statsraadet, men trak sig tilbage herfra efter
Statskuppet 1851. Han valgtes 1871 til
Nationalforsamlingen og var siden 1876 Senator; hørte i
begge Forsamlinger til det republikanske Parti.
C. har dog nærmest Bet. som Grundlægger og
Udgiver af en Rk. illust. Blade og Tidsskr,
hvorved Træskærerkunsten i høj Grad udvikledes:
Magasin pittoresque (1833—83), Illustration (1843)
og Le Tour du Monde (1860). Endvidere udgav
han Voyageurs anciens et modernes, en Samling
af Opdagelsesrejser i ældre og nyere Tid
(1854—57, 4 Bd, oversat paa Dansk), og tillige med
H. Bordier en populær, illust. Histoire de France
(2 Bd, 1863).
E. E.
Chartran [∫ar↱trã], Théobald, fr. Maler,
f. 20. Jan. 1849 i Besançon, d. 16. Juli 1907. Han
uddannedes i École des Beaux Arts og af
Cabanel, vandt 1877 Grand prix (»Rom indtages af
Gallerne«), udstillede fra 1872 hist. Arbejder
som »Jeanne d’Arc«, »Den hellige Saturninus’
Martyrdød« (1877), »Le Cierge« (1881; Mus. i
Caen), »Den hellige Frants af Assissi’s Vision«,
(1883) m. v. Han udmærkede sig ogsaa som
Portrætmaler: Mounet-Sully i »Hamlet«’s Rolle
(1887), Leo XIII (1891), Carnot (1894) og
Medlemmer af Familien Roosevelt (fra hans
jævnlige Amerika-Ophold). Endvidere en Del
dekorative Arbejder, saaledes for Sorbonne, hvis
Vestibule han udsmykkede med hist. Malerier
(Palissy, Buffon, A. Paré etc.).
A. Hk.
Chartres [∫artr], By i det nordvestlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Eure-et-Loir, paa en Høj
ved venstre Bred af Eure, 150 m o. H., ved
Banelinierne fra Paris til Brest og fra Rouen til
Orléans, er Garnisonsby og har (1911) 24103
Indb. De gl. Fæstningsvolde er erstattede med
smukke Bulevarder, uden for hvilke ligger
Forstæderne; af Byportene er kun Porte Guillaume
bevaret. Midt i den gl. By, paa Toppen af Højen,
ligger den got. Domkirke Notre Dame, en af de
smukkeste i Frankrig, grundlagt 1020 og
genopbygget efter en Brand 1194—1240. 1836
brændte en Del af Tagkonstruktionen, men Resten af
Bygningen reddedes. Kirken er 134 m lang og
er berømt for sine to smukke Taarne (106 m og
115 m høje), af hvilke det højeste først
fuldførtes i 16. Aarh. Berømte er ogsaa
Glasmalerierne fra 13. Aarh. Desuden maa nævnes
Klosterkirken St Pierre, fra 12. Aarh. Der findes
i C. adskillige interessante Borgerhuse fra
Middelalderen og Renaissancen; og Raadhuset (17.
Aarh.) indeholder et Mus. og et Bibliotek. C. er
Sæde for Præfekten, en Biskop, en Underret,
en Handelsdomstol, et Handelskammer og en
Filial af Frankrigs Bank og har et kommunalt
Collège for Kvinder og et Seminarium.
Industrien omfatter Bryggerier,
Brændevinsbrænderier, Jernstøberier, Farverier og Fabrikation af
Lædervarer, farvet Glas, Trikotage m. m., og
Byen er berømt for sine Vildtpostejer og
Peberkager. Tillige er der en betydelig Handel med
Agerbrugsprodukter. — C. kaldtes af Romerne
Autricum, efter Floden Autura (Eure), og fik
siden Navnet civitas Carnutum, da den var en
af Karnuternes vigtigste Stæder. Den blev
tidligt Bispesæde, og Biskopperne havde i
Middelalderen en stor Del af den verdslige Magt i
Byen, skønt den i Beg. af 10. Aarh. blev
Hovedstad for Grevskabet C., der 1528 blev gjort
til et Hertugdømme, som siden af Ludvig XIV
blev givet som Apanage til Hertugerne af
Orléans, hvis ældste Sønner derefter havde Titlen
Hertuger af C. Byen blev brændt af
Normannerne 858. Englænderne erobrede den 1417 og
blev atter fordrevne 1432. 21. Oktbr 1870 blev
den besat af Tyskerne.
G. Ht.
Chartres [∫artr], Robert, Hertug af, fr.
Prins, f. 9. Novbr 1840, d. 5. Decbr 1910, yngre
Søn af Hertug Ferdinand af Orléans og Broder
til Greven af Paris. Han blev efter 1848
opdraget i Eisenach af sin Moder, Enkehertuginde
Helene. 1859 var han Løjtnant i den sardinske
Hær under Krigen med Østerrig, og 1861—63
Kaptajn i Mac Clellan’s Stab i den
nordamerikanske Unionshær. Aug. 1870 søgte han
forgæves at faa en Post i den fr. Hær, men fik
senere Lov at kæmpe under Chanzy; han bar
da Navnet Robert le Fort, udmærkede sig og
vandt Æreslegionens Kors. 1871 fik han
Ansættelse i Hæren som Eskadronschef og blev 1878
Oberst, men afskedigedes Febr 1883, ligesom de
andre Prinser. Han havde 1863 ægtet sit
Søskendebarn Françoise (f. 1844), Datter af
Fyrsten af Joinville, og fik med hende 3 Sønner,
Robert (1866—85), Henry (1867—1901) og Jean,
Hertug af Guise (f. 1874), og 2 Døtre; den
ældste af disse, Marie, ægtede 1885 Prins Valdemar
af Danmark; den yngste, Marguerite (f. 1869),
ægtede 1896 en Søn af Marskal Mac Mahon.
E. E.
Chartreuse [∫ar↱trø.z], St.-Pierre de C.,
Landsby i det sydøstlige Frankrig, Dept Isère,
Arrondissement Grenoble, c. 20 km N. f.
Grenoble, i en snæver Dalkløft, der indrammes af
skovrige Bjerge og stejle Klippevægge, ved
Foden af Grand-Som (2033 m), er berømt
paa Grund af Klostret La Grande-C., den
af Bruno 1084 stiftede Karteuserordens ældste
Kloster. Det er et helt Kompleks af Bygninger,
der i deres nuv. Skikkelse hovedsagelig
stammer fra 1676, med et Kapel fra 15. Aarh. og et
Bibliotek, der før Revolutionen indeholdt en
værdifuld Bogsamling, som nu findes i Grenobles
Bibliotek. Munkene forjoges 1793; de fik Lov at
vende tilbage 1816, men blev igen udjagede 1903
og lever nu i forsk. Klostre i England og Italien
samt i Tarragona i Spanien. Sidstnævnte Sted
tilbereder de endnu deres Eliksirer og Salver
og deres berømte Likør, som er blevet solgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
