Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charta partita ell. Charta divisa, egl. et delt Dokument, betegnede i Middelalderen et Dokument i dobbelt Udfærdigelse - charte, se charta. - charte-partie, se Certeparti. - charter, se charta. - Chartered Company, se British South Africa Company, The. - Charterhouse School, en af de store, eng. Public schools (s. d.) - charter party , se Certeparti. - Charters Towers, By i den australske Stat Queensland, - Chartier, Alain, fr. Forf. (1390-1430 ell. 1433) - Chartism, en social og politisk Bevægelse, som hen imod Midten af 19. Aarh. gennemrystede det eng. Samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kontrakt (hvoraf der findes en Kopi). I samme Bet.
som c. p. brugtes ogsaa chirographum. Den da.
Betegnelse var: udskaaren Skrift, egl. en
Oversættelse af carta excisa. Efterhaanden som Segl,
Underskrift o. l. Identitetsmærker blev alm.
benyttede, forsvinder c. p., men sporadisk
forekom denne Art Dokumenter dog langt ind i
den nyere Tid. Af c. p. er dannet Ordet
Certeparti (s. d.), og de tilsvarende fr. og eng.
Udtryk charte partie og charter party.
P. J. J.
charte [∫art], se charta.
charte-partie [∫artpar↱ti], se Certeparti.
charter [↱t∫a.ətə], se charta.
Chartered Company [↱t∫a.ətəd-↱kŭmpəni], se
British South Africa Company, The.
Charterhouse School [↱t∫a.ətəha^us-↱sku.£], en
af de store, eng. Public schools (s. d.), paa een
Gang Latinskoler og Opdragelsesanstalter, hvis
Elever bor i Huset hos de ældre Lærere. Fra gl
Tid har disse Skoler haft en uafhængig Stilling
p. Gr. a. deres store Formuer i Jordegods og
Penge; men Manglen af Kontrol har bragt
Stagnation i deres Udvikling, saa at de indtil hen
imod den nyeste Tid bevarede en aldeles
forældet Ordning, svarende til de pædagogiske
Idealer, der havde Kurs for et Par Aarh. siden.
C. S. blev oprettet 1609 af Thomas Sutton i
Londons City, men flyttedes 1872 til Godalming
i Surrey. Ligesom i andre Public schools lægges
Hovedvægten paa de klassiske Sprog; dog har
denne Skole en Army Class for Elever, der vil
indtræde i en af Hærens Officersskoler.
(J. L.). Fr. Th.
charter party [↱t∫a.ətə-↱pa.əti], se
Certeparti.
Charters Towers [↱t∫a.ətəz-↱ta^uəz], By i den
australske Stat Queensland, er ved Jernbane
forbunden med Havnestaden Townsville, saavel som
med det Indre. (1911) 17298 Indb. I Omegnen
findes meget betydelige Guldmarker.
M. V.
Chartier [∫ar↱tie], Alain, fr. Forf.
(1390—1430 ell. 1433), studerede i Paris og blev
Sekretær hos Karl VII, der anvendte ham i fl.
diplomatiske Sendelser til Tyskland og Skotland.
Han har gennem forsk. moraliserende og
allegoriske Digte, der vakte stor Opsigt, i høj Grad
paavirket hele 15., til Dels ogsaa 16. Aarh.’s
Digtekunst. Foruden nogle langtrukne, ret fade
Kærlighedsdigte, som Livre des quatre dames
og Laï de la belle dame sans merci, har han
skrevet fl. store Allegorier i Prosa, af hvilke
særlig Le Quadriloge invectif og Le Curial kan
fremhæves. Den bekendte Anekdote om, at
Dronning Margrete fra Skotland skulde have
kysset den sovende Digter, er apokryf.
Kr. N.
Chartism [t∫aə↱tizm] er Navnet paa en social
og politisk Bevægelse, som hen imod Midten af
19. Aarh. gennemrystede det eng. Samfund. C.
er vel ved Formuleringen af sine Krav af
politisk Natur, men dens inderste Kerne er social.
19. Aarh.’s første Halvdel betegner i
Storbritanniens industrielle Historie i fl. Henseender
en ulykkelig Periode. Den sejrende
Storindustri, der overflødiggjorde megen Arbejdskraft,
søgte paa alle Maader at forringe
Arbejdsbetingelserne, og under den Kamp, som heraf
opstod, følte Arbejderstanden sig uden virksomt
Værn; thi den gl., af Statsmagten kontrolerede
Lærlingeordning var tilintetgjort, og
Arbejderklassen selv stod dengang helt uden
Organisation. Under disse Forhold ønskede en Del af
Arbejderklassen kun at vende tilbage til
Lavsordningen, medens en anden Del var stærkt
paavirket af socialistiske Ideer; men alle saa de
i Erhvervelsen af politiske Rettigheder det
virksomste Middel til at forbedre deres Kaar. Da
derfor Reformbillen af 1832, der vel udvidede
Valgretten til Underhuset, men dog ikke gav
Arbejderne Indflydelse paa dets
Sammensætning, blev gennemført, betragtede de dette
Resultat kun som et Indledningsstadium til
Underhusets Demokratisering. Bitter blev derfor
Skuffelsen og stor Forbitrelsen, da denne Bill under
Behandlingen af Forslaget om en stærk
Udvidelse af Valgretten, som nogle radikale
Parlamentsmedlemmer havde indbragt, af ledende
Statsmænd blev betegnet som en endelig
Ordning. 1838 formulerede Arbejderne deres
Fordringer i det saakaldte Charte, der gav
Bevægelsen sit Navn. Disse Fordringer gik ud paa
Stemmeret og Valgbarhed for alle voksne Mænd,
hemmelig Afstemning, aarlige Parlamenter,
Rigsdagsdiæter og lige store Valgdistrikter. I
det paafølgende Decennium rasede nu Kampen
for Gennemførelsen af Chartet, under hvilken
Lidenskabens Bølger ofte gik højt. Inden for
Chartisternes Lejr kæmpede to Retninger om
Magten; den ene vilde gennemføre Programmet
ved fredelige Midler, navnlig ved Paavirkning
af den offentlige Mening; den anden derimod
vilde sætte haardt imod haardt. Ejendommelig
for den sidste Retning, der navnlig
repræsenteredes af O’Connor, er det ogsaa, at den
kæmpede imod den fra de højere Klasser udgaaede
Bevægelse til Forbedring af de arbejdende
Klassers Kaar, saaledes imod the anti corn law
league, fordi Førerne befrygtede, at Reformen
vilde gøre den politiske Jordbund uimodtagelig
for en revolutionær Bevægelse. 1839 samledes i
London det saakaldte nationale Konvent, der
var valgt af Arbejderne, og overrakte
Parlamentet en med c. 1 Mill. Underskrifter forsynet
Adresse, gaaende ud paa Gennemførelsen af
Chartet. Efter at Petitionen var blevet forkastet,
besluttede Lederne at skride til Anvendelsen af
kraftigere Midler. I Birmingham kom det til en
voldsom Konflikt mellem en Folkeforsamling og
Politiet, under hvilken mange Huse gik op i
Flammer, og der udgik Opfordring til en alm.
Arbejdsstandsning i en Maaned. Herpaa vilde
Fagforeningerne dog ikke indlade sig, og
Konventet maatte annulere denne Beslutning. 1840
samledes i Manchester Delegerede for samtlige
Chartister; Forsamlingen besluttede dog kun at
virke for sit Maal med fredelige Midler. 2 Aar
senere forsøgte Partiet at øve et Pres paa
Parlamentet gennem en Monstrestrejke i Lancashire,
der ogsaa fandt Sted og forløb uden
Voldsomheder, men ikke opnaaede det forønskede
Resultat. Bevægelsen stilnede nu noget af, indtil den
1848 endnu en Gang blussede op under
Paavirkning af Februarrevolutionen. O’Connor vilde
overbringe en med 5700000 Underskrifter
forsynet Adresse om Chartets Indførelse til
Parlamentet i Spidsen for 150000 Personer; men
denne Plan blev forhindret af Politiet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
