Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charpi var indtil langt over Midten af 19. Aarh. Hovedforbindstoffet ved Saarforbinding - Charput (Kharput), By i Vilajetet Mumuret ul Asis i tyrk. Armenien - charque, Kødkonserver, der bestaar af lufttørret Kød. - Charras, Jean Baptiste Adolphe, fr. Officer, Militærforf. og Politiker, (1810-1865) - Charriére, Mme. Saint Hyacinthe de, f. Isabelle Agnes Thuyll, fr. Forfatterinde, kendt under Navnet Abbe de la Toue (1740-1805) - Charron, Pierre, fr. Teolog og Filosof (1541-1603) - Charta , ogsaa carta (lat.), egl. Papir, lavet af Papyrus, dernæst et paa Papir skrevet Brev, Digt e. l. - Charta partita ell. Charta divisa, egl. et delt Dokument, betegnede i Middelalderen et Dokument i dobbelt Udfærdigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den moderne Saarbehandling kræver langt
større Masser af Forbindstof end de
Forbindingsmetoder, hvor C. indgik som Led.
E. A. T.
Charput [кar-] (Kharput), By i Vilajetet
Mumuret ul Asis i tyrk. Armenien, paa en
frugtbar Højslette (1270 m o. H.), lidt S. f. Murad
Su (Eufrat), bekendt for sine maleriske
Borgruiner, sin gl. Kirke og sit Kloster, der gemmer
en Del værdifulde Haandskrifter, er Sæde for
en stærk tyrk. Troppemagt, har et af armeniske
Kristne grundlagt Kollegium og mellem
20—30000 Indb., mest Tyrkere.
M. V.
charque [∫ark], Kødkonserver, der bestaar
af lufttørret Kød.
Charras [∫a↱ra], Jean Baptiste Adolphe,
fr. Officer, Militærforf. og Politiker, f. 7. Jan.
1810 i Pfalzburg i Lothringen, d. i Basel 23.
Jan. 1865. Han var Elev i den polytekniske
Skole, men maatte 1830 forlade den, da han
mistænktes for at være Republikaner. Efter
Julirevolutionen 1830, under hvilken han
udmærkede sig, kom han som Elev paa Artilleri- og
Ingeniørskolen i Metz, hvilken Skole han ogsaa
p. Gr. a. politiske Forhold maatte forlade. Han
forsattes nu til Algier, hvor han fandt
Lejlighed til at udmærke sig baade som Soldat og
Administrator. 1844 avancerede han p. Gr. a.
sit udmærkede Forhold til Bataillonschef og
organiserede 1846 den første Bataillon af det
lette afrikanske Fodfolk. Ved Udbrudet af
Februarrevolutionen befandt han sig med Orlov i
Paris. Han sluttede sig straks til denne og
ansattes i Krigsministeriet, hvor han viste megen
Administrationsdygtighed. Han var senere
Medlem af Nationalforsamlingen, blev
Generalstabschef hos Krigsministeren og var behjælpelig
med Undertrykkelsen af Juniopstanden. Da
Napoleon, af hvem han var en bitter Modstander,
blev Præsident, traadte han ud af Ministeriets
Tjeneste og blev ved Statskuppet 2. Decbr 1851
arresteret, strøget af Hærens Lister og
landsforvist. Under sin Forvisning opholdt han sig
først i Belgien, senere i Schweiz og skrev 2
betydelige Værker, der begge er oversatte paa
Tysk, Histoire de la campagne de 1815.
Waterloo (Bryssel 1858, Paris 1869) samt den efter
hans Død udkomne, men ufuldendte Histoire de
la guerre de 1813 en Allemagne (Leipzig 1866,
Paris 1870).
B. P. B.
Charrière [∫a↱riæ.r], Mme. Saint Hyacinthe
de, f. Isabelle Agnès Thuyll, fr.
Forfatterinde, kendt under Navnet Abbé de la
Toue (1740—1805). Født i Utrecht i en rig holl.
Familie kom hun i sin Ungdom til
Arvestatholderens Hof. Forelsket i sin Broders Hovmester
opgav hun Stand og Familie, giftede sig med
ham og bosatte sig paa et Gods nær ved
Neuchâtel. Hun traadte i Forbindelse med Mme.
Necker, Mme. de Staël og Benjamin Constant,
gennemgik megen Modgang, mistede saaledes
næsten hele sin Formue ved den fr. Revolution
og nedlagde sit sandhedselskende Livs
Erfaringer i en Rk. aandfulde Romaner og Dramaer,
der vandt Samtidens Bifald; bl. de første kan
nævnes: Lettres de Mistress Henley (1784) og
Les trois femmes (1798), bl. de sidste: L’émigré
(1793), Le Toi et le Vous og Sir Walter Finck
(1807). Ste-Betive har behandlet hendes
Venskabsforhold til Benjamin Constant i Derniers
portraits (1852). Hendes Œuvres udkom i
Genève 1801, 5 Bd. (Litt.: Godet, Revue des
deux Mondes [1891]).
S. Ms.
Charron [∫a↱rǡ], Pierre, fr. Teolog og
Filosof (1541—1603), var opr. Jurist, dernæst
Præst, levede mest i Bordeaux, hvor han
plejede Venskab med Montaigne, og vakte
megen Opsigt ved sine Skr, især De trois vérités
(1595), der er en Apologi for den kat. Kirke,
polemisk imod Protestanterne, og Réfutation
des hérétiques (1600), der udfører Polemikken
videre. Størst Bet. fik dog hans Traité de la
sagesse (1596), gennemtrængt af oprigtig
Sandhedskærlighed, men i sin filos. Naturalisme alt
andet end ortodoks og derfor ilde set af Kirken.
(Litt.: Liebscher, »C. und seine Werk:
De la sagesse« [Leipzig 1890]).
H. O.
charta [↱kar-], ogsaa carta (lat.), egl. Papir,
lavet af Papyrus, dernæst et paa Papir skrevet
Brev, Digt e. l. I Middelalderen brugtes c. om
ethvert retligt Dokument uden Hensyn til,
hvilket Stof det var skrevet paa, men dog navnlig
om Dokumenter udstedte i højtidelig Form.
Herigennem fik c. efterhaanden i Frankrig og
England en mere speciel Bet., idet det særlig
kom til at betegne et kgl. Privilegium ell.
Frihedsbrev, og paa samme Maade anvendtes da
de tilsvarende fr. og eng. Ord (charte og
charter). Bekendt er saaledes det eng. Magna c.
(s. d.). Ligeledes kaldes i England det
Dokument, hvorved Kongen skaber en Korporation
og tildeler den Privilegier, for charter (deraf
Benævnelsen Chartered Company). I
Frankrig forstaas ved la charte ell. la charte
constitutionelle den af Ludvig XVIII efter
Napoleon’s Fald 1814 udstedte Forfatningslov. I
øvrigt bruges charte ogsaa i Nutiden om
ethvert (middelalderligt) Dokument, f. Eks. i
Forbindelsen l’École des chartes (se Arkiv). Det
samme gælder om det eng. charter, der ogsaa
anvendes som Forkortelse af charter party (se
Certeparti), særlig i Sammensætningerne
time-charter (se Tidsbefragtning) og
sub-charter (s. d.).
P. J. J.
Charta partita [↱kar-] ell. Charta divisa, egl.
et delt Dokument, betegnede i Middelalderen et
Dokument, som var skrevet i dobbelt
Udfærdigelse (en for hver af Parterne) paa samme
Stykke Pergament og derefter delt i to
Stykker ved Gennemskæring ell. Gennemklipning af
Mellemrummet mellem Udfærdigelserne. I dette
Mellemrum anbragtes enten visse Tegn, f. Eks.
Kors ell. Bølgelinier, ell. nogle Bogstaver ell.
Ord, f. Eks. de første Bogstaver i Alfabetet,
Ordene In nomine Domini, Chirographum e. l.
Naar nu disse Tegn ell. Ord blev
gennemskaarne, saaledes at noget af dem fulgte med hver
af Udfærdigelserne, kunde man altid ved at
lægge disse ved Siden af hinanden forvisse sig
om deres Ægthed, og den beskrevne
Fremgangsmaade ydede saaledes en Betryggelse mod
Falsknerier. Undertiden gennemklippede man
Mellemrummet i Bølgelinie ell. Zigzag, saaledes
at Kontrollen laa i, at Bølgerne ell.
Takkerne passede sammen. Et saadant Dokument
kaldtes særlig Charta excisa ell. charta
indentata, ogsaa indentura, jfr eng. indenture,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
