Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chartreuse, St.-Pierre de C., Landsby i det sydøstlige Frankrig, Dept Isère - Chartreuse, en Likør, paa hvis Tilberedning der haves en Mængde forsk. Opskrifter - Chartreuse, der som Regel anvendes som Mellemret, har megen Lighed med en Postej - Chartularia (af Charta), Klostres og andre Stifteisers Kopibøger - Charybdis (gr.), efter Odysseens 12. Sang en Malstrøm ved den ene Side af et snævert Sund - Chasan er i Talmud Betegnelse for en Opsynsmand ved Templet ell. Synagogen - Chasarer (Chazarer, Kazarer) kaldtes i den tidlige Middelalder et Folk i det sydlige Rusland - Chascomus, By i den argentinske Republik, Prov. Buenos Ayres, 100 km S. f. Hovedstaden - Chase, Salmon Portland, nordamerikansk Statsmand, (1808-1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siden 1840, og som har indbragt Munkene store
Rigdomme, hvilke de har anvendt til
velgørende Øjemed.
G. Ht.
Chartreuse [fr. ∫ar↱trø.z], en Likør, paa hvis
Tilberedning der haves en Mængde forsk.
Opskrifter. Den fineste faas ved at ekstrahere en
Blanding af talrige Urter med Alkohol,
afdestillere denne, rektificere Destillatet og tilsætte
en kogt Sukkeropløsning. Den fremstilles ogsaa
ved at sætte en Del æteriske Olier og Alkohol
til en saadan Sukkeropløsning, og som Eksempel
paa en Opskrift af denne Art kan tjene: 24 Dele
Angelikaolie, 3 Dele Cajeputolie, 1 Del
Kalmusolie, 2 Dele Nellikeolie, 2 Dele Korianderolie, 3
Dele Isopolie, 4 Dele Muskatnødolie, 3 Dele
Melisseolie, 3000 Dele 95 %’s Alkohol, 1200 Dele
Sukker, 1800 Dele Vand. Indeholder c. 40—45
% Alkohol. Den fremstilledes opr. i Frankrig, men
Fabrikationen finder efter Karteusermunkenes
Udvisning 1903 Sted i Spanien. En ganske lgn.
Likør er den i Italien fremstillede Certosa.
K. M.
Chartreuse [∫artrø.z], der som Regel anvendes
som Mellemret, har megen Lighed med en
Postej, men adskiller sig fra denne ved, at
Formen ikke beklædes med Dejg, men derimod
med forsk. Slags Grønsager, der ved Hjælp af
Smør fastsættes i Formen saaledes, at de danner
et smukt Mønster. Ved Hjælp af et Lag Fars
støttes Grønsagerne, saa at de ikke kommer i
Uorden, naar C. ved Anretningen vendes ud af
Formen. Opr. skulde en C. altid være fyldt med
Grønsager, men efterhaanden bruges Navnet
ogsaa, selv om Fylden bestaar af Ragout e. a.,
naar blot Formen er beklædt med Grønsager.
R. H.
Chartularia [kar-] (af Charta), Klostres og
andre Stifteisers Kopibøger, hvori man i Afskrift
indførte vedk. Stiftelses Skøder, Gavebreve,
Privilegier og øvrige Oldbreve; i Danmark f.
Eks. Esrom Klosters Brevbog (Codex
Esromensis, udg. af O. Nielsen, 1880—81). Naar det
ikke er Modtageren, men Udstederen, der har
samlet sine Oldbreve i Afskrift, kaldes
Brevbogen Register (se Bulle). Begge Slags
Brevbøger har stor Bet. for Historiegranskningen.
H. O.
Charybdis [ka-] (gr.), efter Odysseens 12.
Sang en Malstrøm ved den ene Side af et
snævert Sund (som i den senere Oldtid alm.
antoges for Strædet ved Messina); paa Sundets
anden Bred lurede i en mørk Klippehule det
fantastiske Uhyre Skylla paa alt, hvad der kom
forbi, Mennesker og Havdyr. Odysseus maatte
sejle gennem Sundet, slap lykkelig fra C., men
maatte nærme sig saa stærkt til den anden
Bred, at Skylla røvede 6 af hans Mænd. Da
Odysseus’ Skib siden var blevet ødelagt, drev
han atter paa Kølen hen i Nærheden af C.,
og kun ved at opbyde al sin Kraft undgik han
at blive opslugt af Malstrømmen. Den
homeriske Fortælling om C., der utvivlsomt kun
skyldes en fantastisk Overdrivelse af de Farer,
som i fjern Oldtid truede de ufuldkomne Skibe
i ukendte Farvande, blev efterlignet af Oldtidens
senere Digtere (som Apollonios fra Rhodos og
Vergil). — Odysseus’ Eventyr har fremkaldt det
gr. Ordsprog: »den, som vil undgaa C., støder
ofte paa Skylla« ɔ: for at undgaa den ene
Yderlighed henfalder man ofte til den modsatte.
C. B.
Chasan [hebr. hαz↱zα.n] er i Talmud
Betegnelse for en Opsynsmand ved Templet ell.
Synagogen. Sidstnævnte skulde sørge for
Lamperne, blæse i Trompet paa Festdagene, deltage
i Undervisningen og ved Gudstjenesten hente
Torarullerne frem. Efterhaanden voksede hans
Bet., og den melodiske Oplæsning af Teksten og
Recitation af Bønner overlodes ham. I nyere
Tid udøves denne Funktion af Kantoren.
J. P.
Chasarer [ka-] (Chazarer, Kazarer)
kaldtes i den tidlige Middelalder et Folk i det
sydlige Rusland. De var sandsynligvis
indvandrede fra Asien og bosatte sig først paa den
nordlige Skraaning af Kaukasus, hvorfra de
oftere gjorde Indfald i Armenien. De synes at
have været et Blandingsfolk, opstaaet ved finske
Stammers Indfald i Lande, der beboedes af
Tyrker ell. Tatarer. Paa Attila’s Tid udgjorde
deres Land, som strakte sig mellem Don og
Volga, en Del af Hunnernes Rige; efter hans
Død løsrev de sig og udvidede efterhaanden
deres Omraade ved Kampe med slaviske Folk,
saa at det i 7.—8. Aarh. strakte sig fra Ural til
Dnjestr. Medens de opr. havde været Nomader,
antog de efterhaanden faste Boliger og
udviklede en betydelig Kultur. Til det byzantinske
Kejserrige stod de sædvanlig i et godt Forhold;
de sluttede saaledes Forbund med Kejser
Herakleios imod Perserne og kæmpede ogsaa mod
Bulgarerne samt erobrede Krim. Deres øverste
Fyrste, som kaldtes Chakan, var i Virkeligheden
kun deres gejstlige Overhoved, medens den
verdslige Magt var i Hænderne paa den
saakaldte Beg. Mærkeligt er det, at Folkets
Hovedmasse i 7. Aarh. antog den jød. Religion, til
hvilken Fyrsterne var forpligtede til at bekende
sig; noget Indpas hos dem fik dog ogsaa Islam,
og senere Kristendommen, men de udmærkede
sig ved stor religiøs Tolerance. Vort Kendskab
til de indre Forhold bl. C. skriver sig til Dels
fra en opbevaret Korrespondance mellem
Chakan’en Josef og en sp. Jøde (fra 10. Aarh.). Fra
Slutn. af 9. Aarh. begynder deres Tilbagegang,
idet de blev trængte baade af tyrk. Folk (særlig
Petschenegerne) og af Russerne. I Slutn. af 11.
Aarh. opløstes Riget, og C. blev adspredte og
blandede mellem andre Folk. (Litt.: H. v.
Kutschera, »Die C.« [2. Opl., Wien 1910]).
H. H. R.
Chascomús [t∫askå↱mus], By i den argentinske
Republik, Prov. Buenos Ayres, 100 km S. f.
Hovedstaden, med fiskerige Damme, et Hospital og
c. 6000 Indb.
M. V.
Chase [t∫eis], Salmon Portland,
nordamerikansk Statsmand, f. 13. Jan. 1808 i New
Hampshire, d. 7. Maj 1873, hørte til en gl
puritansk Slægt, som 1640 var udvandret fra
England, og blev 1830 Sagfører i Cincinnati. Han
udarbejdede 1832—35 en ordnet Samling af
Staten Ohios Love med dertil hørende Kommentar,
som vandt et godt Navn i den nordamerikanske
Retslitteratur. Siden 1837 optraadte han jævnlig
som Forsvarer for flygtede Slaver ell. deres
Hjælpere, idet han gjorde gældende, at
Slaveriet kun var en Stats-, men ikke en national
Institution, der gjaldt for hele Unionen. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
