- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
785

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charlottenburg, By i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam, ligger umiddelbart V. f. Berlin - Charlottenhof, se Potsdam. - Charlottenlund, tidligere Gyldenlund, kgl. Slot ved Strandvejen i Charlottenlund Skov - Charlotte russe kaldes en Dessert - Charlotte Sund, Dronning C. S., Havarm paa Nordamerikas Vestkyst - Charlottesville, By i U. S. A., Stat Virginia, ligger 110 km NV. f. Richmond - Charlottes Øer, - 1) Dronning C. Ø. (Queen Charlotte Islands), kanadisk Øgruppe, adskilt fra Fastlandets Vestkyst ved Hecate Strædet - 2) Dronning C. Ø. bruges undertiden for den australske Øgruppe St Cruz-Øerne. - Charlottetown , - 1) Hovedstad paa Prins-Edwards-Øen i Dominion of Canada, ligger ved Hillsboroughbai paa Sydkysten - 2) Hovedstad paa Øen Dominica. - charmant, indtagende, yndig, henrivende - Charmes, C.-sur-Moselle, By i det nordøstlige Frankrig, Dept. Les Vosges, ligger 19 km NØ. f. Mirecourt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen med de store Skove mod V. (Spandauer
Forst, Grünewald etc.) et yndet Udflugtssted for
Berlins Befolkning. C. blev grundlagt 1705 af
Kong Frederik I til Minde om hans afdøde
Gemalinde; den fik Byrettigheder 1721.
G. Ht.

Charlottenhof [-ho.f], se Potsdam.

Charlottenlund, tidligere Gyldenlund, kgl.
Slot ved Strandvejen i Charlottenlund Skov, 7 1/2
km N. f. Kbhvn. C. Skov hed tidligere den lille
Dyrehave ved Ibstrup (Jægersborg) og
overdroges 1663 af Frederik III til hans Kammertjener,
Jacob Pedersen, der stod i høj Gunst hos
Dronningen. Denne Mand, der var Skrædder af
Profession, fik for sig og Arvinger Tilladelse til
at holde »Wirtshus« med alle Slags
Forlystelser, Pirkentavl, Klodsbane, Skydebane m. m.,
skænke Vin og Øl, og udleje sine Rum til
Bryllupper, Barsler o. a. Ligeledes maatte han
udleje Karosser, Ro- og Sejlbaade. Kbhvn’s første
Forlystelsesanstalt uden for Byen fik kun kort
Varighed, da Jacob Kammertjener allerede 1665
faldt i Unaade og forlod Landet. Den lille
Dyrehave blev derefter overladt Kongens naturlige
Søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, som her
byggede sig en Lystgaard med Navnet Gyldenlund,
der ogsaa overførtes paa Skoven. 1683
mageskiftede han det til Christian V for
Skjoldnæsholm. Gyldenlund blev et yndet Udflugtssted for
Kongefamilien, hvis yngre Sønner stundom laa
paa Landet her; det var saaledes herfra, at
den bekendte Eventyrer Norcross 1718 agtede
at bortføre Kronprins Christian. Denne
skænkede som Christian VI Gyldenlund til sin Søster,
Charlotte Amalie, som 1733 lod Slottet ombygge
under Direktion af Generalløjtnant Scheel og
gav det sit Navn. Den ny Bygning var »liden,
men ordentlig, zirlig og stor nok til sit Brug,
som er alene nogle Timers Forlystelse. Haven
med sit Orangeri og Alleerne til alle Sider gøre
Stedet behageligt og tjene Kjøbenhavns
Indvaanere, mere end Herskabet selv, til
Forlystelse«. Der synes saaledes stedse at være blevet
indrømmet det friluftsøgende Publikum en vis
Frihed i C. under Frederik V og Christian VII.
Ved Prinsessens Død 1782 kom C. tilbage til
Kronen og har senere tjent som Sommerbolig
for Landgreven af Hessen og Gemalinde, fra 1869
for Kronprinsparret og nu for Enkedronning
Louise. Prinsesse Charlotte Amalie’s beskedne
toetages Bygning er senere bleven udvidet, sidst
af Meldahl 1880—81 med 2 Sidefløje. Samtidig
blev Slottet forsynet med en Kuppel med Spir
over Midten af Hovedbygningen mod Haven. —
Charlottenlund Skov hedder endnu i
daglig Tale hos jævne Folk i Kbhvn »Skoven«
i Modsætning til den tidligere mindre besøgte
Dyrehave. Jægersborg Allé, der fører gennem
Skoven, blev først 1819 tilgængelig for
Offentligheden.
B. L.

I det sydvestlige Hjørne af Skoven findes den
saakaldte »Forsthave«, der benyttes nærmest
som et Arboret for Naaletræer og i den
Henseende danner et Supplement til Landbohøjskolens
hot. Have. I det nordøstlige Hjørne af Skoven
findes endnu adskillige fremmede Træer, til Dels
i smukke Eksemplarer, som Levninger af en
ældre Forsthave.
C. V. P.

illustration placeholder
Charlottenlund Slot.


Charlotte russe [∫ar↱låt-↱rys] kaldes en
Dessert, til hvilken Formen belægges med Skiver af
Sukkerbrød e. l. Heri hældes Flødeskum ell. en
ell. anden Kræm, tilsat Husblas. —
Charlottekage ell. Æblecharlotte er en særegen
Art C. I St f. med Kageskiver beklædes
Formen hertil med Skiver af Franskbrød dyppede
i smeltet Smør ell. i Mælk. Formen fyldes med
Æblegrød, hvorefter Kagen bages i Ovnen.
R. H.

Charlotte Sund [↱∫a.ə£ət-], Dronning C. S.,
Havarm paa Nordamerikas Vestkyst, skiller
den nordlige Del af Øen Vancouver fra
Fastlandet (Britisk Columbia) og fortsættes i det
snævre Johnstone Stræde, der fører til Georgia
Sund.
H. P. S.

Charlottesville [↱∫a.ə£ətsvi£], By i U. S. A.,
Stat Virginia, ligger 110 km NV. f. Richmond.
(1910) 6765 Indb. C. er Sædet for Statens 1819
grundlagte Univ., til hvilket Jefferson udkastede
Planen.
H. P. S.

Charlottes Øer, 1) Dronning C. Ø.
(Queen Charlotte Islands), kanadisk
Øgruppe, adskilt fra Fastlandets Vestkyst ved
Hecate Strædet. Gruppen bestaar af to større
Øer, Graham og Moresby, samt de
mindre North- og Prevost-Øer, tilsammen
13215 km2 med kun et Par Tusinde Indb.,
væsentligst Haida-Indianere, der ernærer sig af
Fiskeri. Øerne er bjergfulde med enkelte Toppe,
der naar op over Snegrænsen. De er rige paa
tætte Naaleskove og Tørvemoser. Klimaet er
mildt, men saa regnfuldt, at Agerbrug kun er
muligt paa enkelte Steder. Kullag er fundne ved
Skidegate Inlet. 2) Dronning C. Ø.
bruges undertiden for den australske Øgruppe
St Cruz-Øerne.
(C. A.). M. V.

Charlottetown [↱∫a.ə£ət.a^un], 1) Hovedstad
paa Prins-Edwards-Øen i Dominion of Canada,
ligger ved Hillsboroughbai paa Sydkysten, er
regelmæssig bygget og har en fortræffelig Havn.
(1901) 12000 Indb. C. har Skibsværfter og
Uldfabrikation og driver Fiskeri. 2) Hovedstad
paa Øen Dominica.
H. P. S.

charmant [dansk sjar↱maŋ´t, fr. ∫ar↱mã],
indtagende, yndig, henrivende. Charme [∫arm],
Ynde; charmere, fortrylle, henrive;
charmeret (i), forelsket, indtagen (i).

Charmes [∫arm], C.-sur-Moselle, By i
det nordøstlige Frankrig, Dept. Les Vosges,
ligger 19 km NØ. f. Mirecourt, 300 m o. H. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free