Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charmes, C.-sur-Moselle, By i det nordøstlige Frankrig, Dept. Les Vosges, ligger 19 km NØ. f. Mirecourt - Charmes, Francis, fr. Journalist og Politiker, (1848- ) - Charmoy, François Bernard, fr. Orientalist (1793-1869) - Charnay, Claude Joseph Desiré, fr. Rejsende, (1828- ) - Charnayspændet, en Bøjlenaal af Sølv, delvis forgyldt, med en Runeindskrift, er fundet 1857 - Charnier, se Led. - Charnwood Forest, et Højdedrag i det mellemste England, Leicestershire - Charolais, lille Landskab i det østlige Frankrig, Bourgogne, Dept. Saone-et-Loire, med Hovedstaden Charolles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa venstre Bred af Mosel og har c. 4000 Indb.
C. er Jernbanecentrum paa den fr. Østbane og
driver Industri samt Handel med Tømmer og
Brænde.
G. Ht.
Charmes [∫arm], Francis, fr. Journalist
og Politiker, f. 21. Apr. 1848. Han gjorde 1870
Tjeneste som Officer i Loirehæren og blev 1872
fast Medarbejder ved Journal des Débats; han
skrev i 8 Aar den ledende Artikel, forsvarede
med Dygtighed den konservative Republik og
udmærkede sig særlig 1877 ved sine skarpe
Angreb paa Ministeriet Broglie. 1880 blev han
Underdirektør i Udenrigsministeriet, men opgav
denne Stilling, da han n. A. valgtes til
Deputeretkamret, hvor han særlig tog Ordet om
udenlandske Anliggender. Da han 1885 faldt igennem
ved Valgene, blev han Direktør i
Udenrigsministeriet, men efter at være valgt paa ny 1889
opgav han sit Embede. C. sad i Deputeretkamret
indtil 1898 og blev 1900 Senator, genvalgt 1907.
Efter at have været udenrigsk Medarbejder af
Revue des deux Mondes siden 1894 blev han
1907 Direktør for dette Tidsskrift.
E. E.
Charmoy [∫ar↱mwa], François Bernard,
fr. Orientalist (1793—1869), studerede i Paris
østerlandske Sprog under S. de Sacy, paa hvis
Anbefaling han 1817 kaldtes til Petrograd som
Prof. i Persisk og Tyrkisk. I Rusland studerede
han bl. a. Kilderne til Mongolernes Historie og
deres Forhold til Rusland i Middelalderen. I
Petrograd-Akademiets Skr udgav C. 1829 et
Afsnit af det pers. Epos Iskender Nameh om et
opdigtet Tog af Alexander den Store imod
Russerne. Af Helbredshensyn nødtes C. til 1835 at
vende tilbage til Frankrig, hvor han tog Bolig
i Aouste, mest optaget af Studiet af Kurdisk.
Han oversatte bl. a. Sherif eddin, en kurdisk
Fyrstes paa Persisk skrevne kurdiske Historie,
der udkom 1868—76 i 4 Bd i Petrograd under
Titlen: Cherif-Nâmeh ou Fastes de la nation
kourde.
V. S.
Charnay [∫ar↱næ], Claude Joseph Desiré,
fr. Rejsende, f. 1828, har foretaget en Mængde
Rejser, navnlig for at studere Minderne om de
tidligere Kulturfolk i Amerika. 1857—61
berejste han Meksiko, 1863 Madagaskar, 1875
Sydamerika, særlig Chile og Argentina, 1878 Java
og Australien, 1880—83 atter Meksiko og 1886
Yucatan. Det er særlig hans Arbejder, man
skylder Kendskabet til de gl. toltekiske og aztekiske
Byer i Meksiko og Yucatan, særlig Palenque,
Uxmal, Tenenepanco, hvor han fandt mange
Minder om den gl. Tlalocdyrkelse, o. a. Paa
Grænsen af Guatemala fandt han en hidtil
ukendt By, som han gav Navn Ville Lorillard
efter en Franskmand L. i New
York, der havde bekostet hans
Rejse. Han har fremsat en Teori
om Toltekernes Vandringer og
søger at bevise, at de er af asiatisk
Oprindelse, grundet paa iagttagne
Ligheder med jap. Arkitektur, kin.
Dekorationer, malajisk Sprog og
Cambodja Dragter.
C. A.
Charnayspændet [∫ar↱næ-],
en Bøjlenaal af Sølv, delvis
forgyldt, med en Runeindskrift, er
fundet 1857 ved Charnay i
Bourgogne i en stor og rig Gravplads
fra »merovingisk Tid« (nu i Dijon).
Paa Bagsiden findes indridset
adskillige Runer, enkelte maaske ikke
af samme Haand, som ridsede
Hovedindskrifterne. Disse omfatter
dels (paa tværs, øverst) det ældre
Runealfabet (med Udeladelse af 4
Tegn), dels (til højre og venstre
Side) andre Runer, der af Wimmer
læses: uþfn þai: iddan:
liano, — dels endelig 5 Runer paa
Bøjlenaalens nedre Del. Bet. er
ikke med Sikkerhed fastslaaet.
Bøjlenaalen er et af de ikke
særdeles mange gl., germanske
Sprogmindesmærker. (Litt.: Baudot,
Les sépultures des barbares de
l’époque mérovingienne découvertes en
Bourgogne; Mém. de la Comm. archéol. de la Côte
d’or, 1860; L. F. A. Wimmer, »De tyske
Runemindesmærker«, Aarb. f. n. Oldk., 1894).
H. A. K.
 |
| Charnayspændet. Guldbelagt Forside. — Bagside med indridsede Runer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
