Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charlotte Frederikke, dansk Prinsesse, (1784-1840) - Charlottenborg Slot, opr. »Gyldenløves Gaard«, opført til Prydelse for det ny Kongetorv i Kbhvn 1672-83 - Charlottenbrunn, Landsby og Badested i det preuss. Regeringsdistrikt Breslau - Charlottenburg, By i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam, ligger umiddelbart V. f. Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palæet i Horsens. Prinsessen var ingenlunde
uden aandelig Begavelse; hun spillede og sang
smukt, og hun broderede med næsten fuldendt
Kunst. Da hun 1829 følte sit Helbred svækket,
begav hun sig med Kongens Tilladelse til Badet
i Karlsbad, hvorfra hun rejste til Italien. Her
tog hun, under Navn af Grevinde Gotha,
blivende Ophold i Rom og gik over til den kat.
Kirke. I Løbet af de 10 Aar, i hvilke Prinsessen
levede i Rom, færdedes hun meget mellem
nordiske Kunstnere og saas ofte i Thorvaldsen’s
Atelier. Hun blev begravet paa Skt Peterskirkens
Kirkegaard; men da Sønnen havde besteget
Tronen, blev Gravstedet forandret, idet Kisten
hensattes i en muret Hvælving paa Kirkegaarden
ved den tyske Kirke Santa Maria della Pieta.
(Litt.: Ed. Vehse, »Geschichte der deutschen
Höfe« XXXVII [Hamburg 1851—58]).
A. Th.
Charlottenborg Slot, opr. »Gyldenløves
Gaard«, opført til Prydelse for det ny
Kongetorv i Kbhvn 1672—83 af Frederik III’s Søn,
Grev Ulrik Frederik Gyldenløve.
Som Bygmester nævnes Hollænderen Evert
Jansen. 1700 afhændede Grev Gyldenløve det til
Enkedronningen Charlotte Amalie; efter
hende, som døde her 1714, fik Slottet Navn. C.
arvedes af hendes Børn, Prins Karl og
Prinsesse Sofie Hedevig, af hvilke den sidste boede
her til sin Død 1735. To Aar efter toges nogle
Værelser i Stueetagen i Brug af den nys
oprettede kbhvn’ske »Assignations-, Veksel- og
Laanebank«, som Aaret efter flyttedes hen paa
Børsen. Kronprins Frederik (V) og Louise af
England residerede som Nygifte her 1743—45.
Efter Frederik V’s Tronbestigelse blev Slottet
Hjemsted for en Mængde forsk. Institutioner:
»Det kgl. danske Selskab til nordisk Histories
og Sprogs Forbedring«, »Det musikalske
Selskab«, som opførte ugentlige Koncerter i
Riddersalen, Beaumelle’s fr. Sprogakademi, den
ital. og fr. Opera, hvis hele Personale af
Sangere, Musikere og Betjente var indlogeret her,
og som havde Teater i Riddersalen, derefter
»Det kgl. Skildrer-, Billedhugger- og
Bygningsakademi« (1753) og endelig (1759—72) det
saakaldte »Natural- og Husholdningskabinet«. En
enkelt større Sal, »Lotterisalen«, benyttedes til
Klasselotteriets Trækninger indtil 1791, da
Kunstakademiet ogsaa kom i Besiddelse af
denne. De nævnte Selskaber og Institutioner blev
nemlig efterhaanden flyttede andensteds hen ell.
ophørte, saaledes at Kunstskolen kom i
Enebesiddelse af C. Allerede ved kgl. Resolution af
1787 bestemtes det, at Akademiprofessorerne
burde have »fri Disposition over Slottet«, og at
det overhovedet kun skulde »beboes af Artister
og Akademiets Betjente, dog uden Prejudice for
de nuv. Beboere«; men Kbhvn’s store Ildebrand
1795 truede med at kuldkaste denne
Bestemmelse. Straks efter Raadhusets Brand fik
Politikamret nemlig anvist Værelser i Slottets
bageste Fløj, og Arrester blev indrettede i
Kælderne, ligesom Arrestforvareren fik Lejlighed her.
Det var i denne Periode, at Mestertyven Peder
Mikkelsen, bekendt for sine talrige Undvigelser,
under uhyre Tilløb blev offentlig udstillet paa
en Forhøjning i Slotsgaarden (Septbr 1800).
Akademiet kom først i Besiddelse af den hele
Bygning 1832, da der opførtes en ny Høresal
for botaniske Forelæsninger i den hosliggende
bot. Have. — C., der er opført i nederlandsk
Barokstil, har i det hele bevaret sit opr. Ydre
og præsenterer sig mellem Omgivelserne paa
det store Torv alvorlig, rolig og værdig. Bl.
dets talrige Forvaltere, som indtil 1779 boede
i et særligt Hus ved Siden af Slottet (den
senere Harsdorff’ske Gaard), kan nævnes
Christian Æmilius Biehl, den kendte Forfatterinde
Charlotte Dorothea Biehl’s Fader. Slottets store
tilliggende Have var 1777—1874 Univ.’s
botaniske Have. Paa en Del af dennes Grund
opførtes 1880—83 Udstillingsbygningen
(Arkitekt Albert Jensen), da Pladsen paa selve
Slottet var blevet for ringe til at rumme de
aarlige Udstillinger.
(C. B-n). B. L.
 |
| Charlottenborg Slot. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
