Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chambers, Robert, skotsk Forf. og Forlægger, (1802-1871) - Chambers, Sir William, eng. Arkitekt og Havekunstner, (1726-1796) - Chambersburg, By i U, S. A., Stat Pennsylvania, ligger 52 km SV. f. Harrisburg - Chambertin, en bekendt rød Bourgogne vin af 1. Klasse; indeholder c. 11 % Alkohol. - Chambéry, By i det sydøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Savoie - Chambeyron, Mont, et 3400 m højt Bjerg i Vestalperne (de cottiske Alper) paa den fr.-ital. Grænse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skotlands Historie. Fra 1832 begyndte William C.
Udgivelsen af den senere saa bekendte og
udbredte C.’s Journal, hvoraf Robert først kun var
Medarbejder; men, efter at 14 Numre var
udkomne, optoges han som Medudgiver, og dette
bidrog maaske mere end noget andet til det
Held, som fulgte dette folkelige Tidsskrift, der
maa betragtes som Forløberen for de senere saa
talrige Penny-Magasiner,
Bl. de øvrige Værker, som Robert C. enten
selv forfattede ell. dog var en virksom
Medforfatter af, maa nævnes Biographical
Dictionary of eminent Scotsmen (1832—35),
Cyclopædia of English Literature (1844) og hans
sidste Værk Book of Days (1862—64), hist.
Optegnelser, knyttede til Aarets Dage. Hans
Forkærlighed for Historien førte ham tillige til
Grundlaget for selve Jordklodens Historie, Geologien,
og til den Ende foretog han Rejser til Kanada,
Island og Færøerne og udgav Skildringer
derfra. Disse geol. Undersøgelser fremkaldte
ogsaa Vestiges of the Natural History of the
Creation (1843—46), som dog p. Gr. a. sin Art
udkom anonymt og hos et andet Firma. Det
vakte megen Opsigt, og man gættede paa saa
forsk. Forf. som Prins Albert og Sir Charles Lyell;
først i Forordet til 12. Opl. (1884) aabenbarede
Forlæggeren den rette Forf. Robert C. døde i
St Andrews, hvis Univ. to Aar forinden havde
udnævnt ham til Æresdoktor i Retsvidenskaben.
Hans Broder har skildret deres Samarbejde.
Medens Robert var den flittige Forf., var
William C., f. 16. Apr. 1800, d. 20. Maj 1883,
Forlæggersnildet. Ligesom Journalen var
Encyclopædien ogsaa hans Idé og blev, under
Redaktion af Dr. Andrew Findlater, udg. under hans
Overledelse. Den udkom fra 1859—68 i 10 Bd
og i en ny og forøget Udg. 1888—92. Foruden
som Forlægger virkede han utrætteligt for sin
By og var to Gange dens Borgemester.
Restaureringen af den gl. Bydel var hans Værk, og
ligeledes af den gl. St Giles Kirke, som han i et
eget Skr. havde skildret og ved betydelige
Tilskud af egne Midler gjorde til »Skotlands
Westminster«. P. Gr. a. sine Fortjenester — han
havde ogsaa skænket sin Fødeby Peebles et
stort og vel doteret Bibliotek — tilbød man ham
Baronettitlen; men han døde før Modtagelsen
af denne Værdighed. Ved hans Død blev
Brodersønnen, Robert C. (1832—88) Chef for
Firmaet, og dennes ældste Søn, Charles Edward
Stuart C. (f. 1859) er siden 1888 Udgiver af
Journalen og Formand for Aktieselskabet W. &
R. C., Lt., Edinburgh og London.
J. L. L.
Chambers [↱t∫eimbəz], Sir William, eng.
Arkitekt og Havekunstner, f. 1726 i Sthlm af
eng. Forældre, d. 8. Marts 1796 i London, 16
Aar gl traadte han i det sv.-ostindiske
Kompagnis Tjeneste og rejste som Supercargo til
Kina, hvor han ivrig studerede Have- og
Bygningskunst. Efter at have besøgt Frankrig og
Italien bosatte han sig i England, hvor han blev
Tegnelærer, for Prinsen af Wales (den senere
Kong Georg III) og efter 1760 Hofarkitekt; i
den egl. Bygningskunst tilhørte han den
Palladianske Retning, som Havearkitekt benyttede
han sine Erfaringer fra Kina og udviklede den
af Kent skabte eng. Havestil i sentimental
Retning; hans Modstandere talte om Pagodestilen
(jfr Frederiksberg Have). For Kongen byggede
han det storartede Palads Sommersethouse i
London 1775 og forestod de mægtige Haveanlæg
i Kew. Trods den megen Uvillie, hans specielle
Smagsretning havde vakt, var han ved sin Død
kgl. Generalbygningskontrolør og Medlem af
Europas berømteste Akademier; hans Gravmæle
findes mellem Digternes i Westminster Abbedi.
Han har udg. en Række Pragtværker, hvoraf fl.
er oversatte paa Fransk og Tysk: Designs for
chinese buildings (1757); Treatise on civil
architecture (1759); Plans, elevations etc. of the
gardens and buildings in Kew (1763) med mange
udmærkede, Kobberstik; (1772); Treatise on the decorative
part of civil architecture (1791).
(E. S.). C. A. J.
Chambersburg [↱t∫eimbəzbəg], By i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger 52 km SV. f.
Harrisburg i smukke Omgivelser ved en Biflod til
Potomac River. (1910) 11800 Indb. Byen, der
er grundlagt 1764, blev Juli 1864 lagt i Aske af
de Konfødererede.
H. P. S.
Chambertin [∫ãbær↱tǣ], en bekendt rød
Bourgognevin af 1. Klasse; indeholder c. 11 %
Alkohol.
K. M.
Chambéry [∫ãbe↱ri], By i det sydøstlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Savoie og
Arrondissementet C., ligger 269 m o. H., 9 km
S. f. Bourget-Søen, i en frugtbar Dal, omsluttet
af høje Bjerge, og opfyldt af Villaer og Haver,
og ved de smaa Floder Leysse og Albane, er
Knudepunkt paa Lyon-Banen og har (1911)
22958 Indb. C. er uregelmæssig bygget og har
mest snævre Gader. Flere af Torvene er
prydede med Springvand; og de gl. Volde, som
sløjfedes under Revolutionen, er forvandlede til
Bulevarder og Parkanlæg. Den lille got.
Katedral er fra 14. og 15. Aarh. Raadhuset og
Justitspaladset er moderne. Slottet, som er
paabegyndt 1232, og som tilhørte Fyrsterne af
Savojen, er fuldstændig restaureret i Beg. af 19.
Aarh. Elefant-Fontænen (paa Bulevarden) er
rejst til Minde om General de Boigne
(1741—1830), som testamenterede Byen 3400000 frc. C.
er Sæde for en Ærkebiskop og en Overret og
har et jesuitisk Collège, fl. lærde Selskaber, et
offentligt Bibliotek (100000 Bd), to arkæol. Mus.,
en bot. Have og en Døvstummeanstalt. Der er
Industri i Silke og Læder og betydelig Handel
med Vine og Spirituosa. I Omegnen findes
Kulgruber. I Nærheden ligger Landstedet Les
Charmettes, hvor Rousseau opholdt sig 1736—40, og
Badestedet Challes med Svovlkilde (10,5°). — C.
omtales først i 11. Aarh. under Navn af
Camberiacum; den udgjorde en lang Tid et eget
Grevskab, indtil den 1232 erhvervedes af
Savojen og da blev dets Hovedstad. I Krigene med
Frankrig blev C. fl. Gange erobret, men stadig
givet tilbage til Savojen; 1792 indlemmedes den
i den fr. Republik og hørte med til Frankrig
(Hovedstad i Departementet Montblanc) indtil
1815, da den gaves tilbage til Kongeriget
Sardinien; 1860 indlemmedes den med Savojen i
Frankrig.
G. Ht.
Chambeyron, Mont [mǡ-∫ãbæ↱rǡ], et 3400 m
højt Bjerg i Vestalperne (de cottiske Alper) paa
den fr.-ital. Grænse.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
