- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chamberlain, Joseph Austin, (1863- ) - Chamberlain, Neville Bowles, eng. General, (1820-1902) - Chamberland, Gharles Édouard, fr. Bakteriolog,(1851-1908) - Chamberland's Filter, se Bakteriefilter. - Chamberlen, Peter, engelsk Fødselshjælper, ( -1631) - Chambers, Ephraim (1680-1740), Udgiver af det første eng. Konversationsleksikon - Chambers, Robert, skotsk Forf. og Forlægger, (1802-1871)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faderens og to andre Ministres Demission
foranledigede Ombesættelser i Kabinettet, fik han
Skatkammerkanslerens betydningsfulde Post. I
sin Ledelse af Finanserne overholdt han
imidlertid loyalt det Frihandelssystem, Regeringen
endnu stod paa, medens han selv hyldede
Faderens Beskyttelsesprogram. Efter Ministeriet
Balfour’s Demission Decbr 1905 og de Liberales
Valgsejr var han 9 Aar igennem en af
Oppositionens Hovedledere. Forholdet til Faderen,
der havde fremmet hans Karriere i
Ungdommen, hemmede nu hans politiske Personligheds
videre Udvikling. Hans Dygtighed som
Debattør og Administrator var alm. erkendt; han
virkede ved Grundighed og Saglighed, hvor
Faderen virkede ved Umiddelbarhed og Lune; men
hans Troskab mod Faderens Ideer, som han
stundom kunde kæmpe for med en Voldsomhed,
der synes at ligge hans Natur ret fjernt, og
tillige den rent ydre Lighed mellem dem,
bevirkede, at man ofte opfattede ham blot som en
svagere Genpart af den gl. Joseph i de mange
Aar, da denne var uvirksom og dog ved selve
sin Tilværelse virkede som et ufravigeligt
Program for Sønnen. Faderens Død og Krigens
Udjævning af Partilinierne har skabt ny
Muligheder for C. Maj 1915 optoges han i
Koalitionsministeriet som Minister for Indien.
P. L. M.

Chamberlain [↱t∫eimbə£ein eller -£in], Neville
Bowles
, eng. General, f. 1820 i Rio Janeiro,
hvor hans Fader var eng. Generalkonsul, d.
1902. Han traadte ind i Hæren i Indien 1836
og deltog i Felttoget mod Afghanistan, i
hvilket Felttog han saaredes ved Kandahar. 1843
blev han Generalkvartermester og 1848
Adjutant hos General Dalhousie. Under den indiske
Opstand var han Generaladjutant i den
bengalske Hær og saaredes for anden Gang ved et
Udfald fra Dehli. Han ansattes 1857 som
Adjutant hos Dronningen og udnævntes 1872 til
Generalløjtnant. 1875 indtraadte han som
Medlem af Regeringsraadet i Madras og fik s. A.
Overkommandoen over Hærstyrken i Provinsen
Madras. Han stod 1878 i Spidsen for den eng.
Kommission, der udsendtes til Kabul for at
træffe Grænsebestemmelser, men som blev
tvunget til at vende tilbage med uforrettet Sag.
B. P. B.

Chamberland [∫ãbær↱£ã], Charles Édouard,
fr. Bakteriolog, f. i Chilly-le-Vignolle 12. Marts
1851, d. i Paris 2. Maj 1908. C. studerede først
Matematik og indtraadte 1871 samtidig i École
polytechnique
og École normale. Han opgav
hurtigt at følge Undervisningen ved den første
og forlod Normalskolen 1874 som agrégé des
sciences physiques
. Han gjorde et Aar Tjeneste
som Lærer ved Lyceet i Nîmes og kaldtes 1875
til Stillingen som agrégé-préparateur ved
Pasteur’s Laboratorium, ved hvilket han, der var
blevet Doktor i de fys. Videnskaber 1879,
fungerede som Directeur-adjoint (1879—88), som
Chef de service (1888—1904) og som
Underdirektør (1904—08). Han hædredes 1881 med
Prix Béhague af Soc. centr. d’Agriculture og
1885 med Instituttets Prix des arts insalubres.
1904 blev han Medlem af det med. Akademi.
C.’s Virksomhed som Bakteriolog overskygger
langt, hvad han har ydet som Matematiker og
som Konstruktør af fys. Apparater (en portabel
Solskive bl. a.). Han var 1878—81, sammen med
Roux, Pasteur’s Medarbejder. Blivende Bet. har
hans Undersøgelser over Bakteriegiftenes
Afsvækning, over de præventive Inokulationer,
Miltbrandens Ætiologi og Profylaksis, Svinets
Rødsyge og over Vaccinationens Anvendelse ved
Hundegalskab. Han er Opfinder af en Autoklav
og et bakterietæt Filter (se
Bakteriefilter). Som Hygiejniker valgtes han 1885 som
Deputeret for Dept Jura, og han arbejdede
ivrigt paa Gennemførelsen af Loven om det
offentlige Sundhedsvæsens Ordning i Frankrig.
J. S. J.

Chamberland’s Filter [∫ãbær↱lã-], Filter, se
Bakteriefilter.

Chamberlen [↱t∫eimbə£in], Peter, engelsk
Fødselshjælper, f. i Frankrig, d. 1631 i
England, er efter al Sandsynlighed Opfinder af
Fødselstangen. Han var meget anset som
Fødselshjælper og assisterede to eng. Dronninger
ved Fødsler. Sin Opfindelse holdt han
hemmelig og lod den gaa i Arv som en Hemmelighed
til sin Broder, der ligeledes hed Peter, og
dennes Descendenter. I Slutn. af 17. Aarh. solgtes
et af Familiens Instrumenter til Hollænderen
van Roonhuysen; men først 1818 lærte man C.’s
Tang nærmere at kende, idet man i et tilmuret
Aflukke paa en Ejendom i England, der havde
været i Familien C.’s Besiddelse, fandt forsk.
Ting, hvoriblandt adskillige
Fødselsinstrumenter og derimellem ikke mindre end 4 forsk.
Fødselstænger, saa at det er sandsynligt, at
den opr. Tang efterhaanden er blevet forbedret
af forsk. af Familiens Medlemmer. (Litt.: J.
H. Aveling
, The C.’s and the midwifery
forceps
[London 1882]).
G. N.

Chambers [↱t∫eimbəz], Ephraim
(1680—1740), Udgiver af det første eng.
Konversationsleksikon. 1728 udgav han sit store Værk
Cyclopædia, or an Universal Dictionary of Arts and
Sciences
(2 Bd i Folio), og Aaret efter
udnævntes han til Medlem af The Royal Society.
4. Udg. udkom Aaret efter Forf.’s Død. En fr.
Overs. gav den ydre Anledning til Diderot’s og
d’Alembert’s Encyclopédie.
(C. K.). I. O.

Chambers [↱t∫eimbəz], Robert, skotsk Forf.
og Forlægger, f. i Peebles 10. Juli 1802, d. 17.
Marts 1871 i St Andrews. Allerede i Skolen
røbede han usædvanlig litterær Evne og Smag,
og medens hans Kammerater legede, fordybede
han sig i et Eksemplar af Encyclopædia
Britannica
, som hans Fader havde købt.
Forældrene havde bestemt ham for Kirken, men
manglede Midlerne dertil. 1813 flyttede Familien til
Edinburgh, og her aabnede Robert C. 1818 en
Forretning som Boghandler. Han var kun 16
Aar, og hele hans Lager bestod af nogle gl.
Bøger, som tilhørte hans Fader. 1819 aabnede
hans ældre Broder, William, en lgn.
Forretning, og nu sluttede de sig sammen til
Udgivelse af Bøger under Firmaet W. & R. C.
Robert C. havde en levende Interesse for
Edinburghs og Skotlands Historie og Antikviteter.
1824 skrev han Traditions of Edinburgh, som
satte ham i Forbindelse med Walter Scott, der
siden blev hans Ven, og derefter fulgte en
Række andre Værker, som behandlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free