Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chamberlain, Joseph, eng. Statsmand, (1836-1914) - Chamberlain, Joseph Austin, (1863- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dr. Jameson’s Indfald i Transvaal Jan. 1896,
men den parlamentariske
Undersøgelseskommission, hvori fl. af hans bitre Modstandere havde
Sæde, frifandt ham Juli 1897. Senere førte han
med Lord Milner som Mellemmand
Underhandlingerne med Regeringen i Transvaal om de
eng. Nybyggeres Valgret, og ved sine bestemte
Krav herom gav han Stødet til Krigens Udbrud
1899. Det synes, som om han alt for trygt
havde stolet paa, at Boererne ikke turde driste sig
til en Kamp, og derfor ikke i Tide havde
truffet fornødne Forholdsregler til at føre denne;
men da Kampen var udbrudt, var han fast
bestemt paa at føre den til Ende med fuld Kraft.
Den liberale Opposition angreb ham skarpt som
Krigens rette Ophavsmand, men
Folkestemningen var afgjort med ham, og Valgene 1900 gav
Ministeriet en glimrende Sejr. Efter Krigens
Slutning var det hans Opgave at gøre de
første Skridt til at bringe de to ny Kolonier paa
Fode igen og at skaffe Forvaltningen og
Næringsvejene i Gang paa ny; i dette Øjemed
gjorde han 1904 selv en Rejse til Sydafrika med
godt Udbytte. Ogsaa for de andre Kolonier var
hans Styrelse overordentlig virksom og fik
indgribende Bet. I Vestafrika blev Nigerlandet
inddraget umiddelbart under Riget, og i Østafrika
fremmedes Jernbaneanlæg i Uganda; C.
stræbte ivrig at ophjælpe de vestindiske Øer af
deres dybe Forfald, og han havde vigtig Del i de
australske Koloniers Sammenslutning til en
Forbundsstat. 1897 og 1902 samlede han de
selvstyrende Koloniers Førsteministre til
Fællesmøde i London, hvor Tanken drøftedes om en
nøjere Forening mellem Kolonierne og
Moderlandet. Allerede 1896 havde han udkastet
Tanken om en Toldforening for hele det britiske
Rige, men indsaa snart, at dertil var Tiden
ikke kommet. Paa et Møde i Birmingham Maj
1903 fremsatte han derimod Tanken i en ny
Form, nemlig som en Toldreform for England,
hvorefter dette med Opgivelse af sit hidtil
fulgte Frihandelssystem skulde indrømme
Koloniernes Frembringelser visse Begunstigelser
fremfor Udlandets ved deres Indførsel, imod at
Kolonierne til Gengæld gav de eng. Fabrikvarer
tilsvarende Toldnedsættelser. Intet andet
Middel vilde formentlig styrke Rigets Enhed bedre
end en saadan gensidig Beskyttelse for de
enkelte Deles Erhvervsliv. Egl. haabede han
derved tillige at faa de fornødne Midler til at
gennemføre en anden Yndlingsplan, nemlig den at
sikre Arbejderne en Alderdomsforsørgelse, men
dette lod han foreløbig fare. Hans Plan kom
dog saa overraskende og var saa storslaaet, at
tiet, idet han haabede at kunne virke bedre
Modstand, selv hos de andre Ministre, og da
Balfour ikke turde optage den, traadte C. selv
Septbr 1903 ud af Ministeriet, men ikke af
Partiet, idet han haabede at kunne virke bedre
for Tankens Udbredelse, naar han selv var
aldeles frit stillet. Han førte ogsaa 1903—04 en
stærk Agitation rundt om i Landet for sine
ny Tanker. Hele det liberale Parti —
Arbejderpartiet medregnet — stillede sig vistnok afgjort
fjendtlig mod hans Plan, fordi den formentlig
vilde medføre Fordyrelse af Levnedsmidlerne,
og den fremkaldte ligeledes en Spaltning i hans
eget Parti og medvirkede væsentlig til dets
Nederlag ved Valgene 1906, skønt han selv
genvalgtes med Begejstring i Birmingham og
ligeledes mange af hans ivrige Tilhængere. Men
paa den anden Side fandt hans Tanker god
Jordbund i Kolonierne, og fl. af dem har
allerede gennemført dem for deres Vedk. ved at
give Særtold (preferential) for eng. Varer.
Ligeledes har de vundet Indgang hos en stor Del
af den eng. Handelsstand og er efterhaanden
godkendte af Unionisternes Flertal som et Led
af Partiets fremtidige Program. Medens C. ved
Sygdom siden 1906 var udelukket fra Deltagelse
i Underhuset, ledede han dog — skønt
indespærret i sin Stue — Valgene 1910, som gav
Partiet betydelig Fremgang, omend ikke Sejr.
Ogsaa har han med stor Styrke udtalt sin
Overbevisning om, at i Løbet af faa Aar vilde hans
Plan vinde Tilslutning hos Flertallet af det eng.
Vælgerfolk. Sin vedvarende Omsorg for
Birmingham godtgjorde han ved at tage vigtig Del
i Grundlæggelsen af dets ny Univ. 1900, og blev
selv dets første Kansler. C. var utvivlsomt en
af Englands ypperste Statsmænd i den nyeste
Tid, selvstændig og fremskuende, og hans
»Rigstanke« (imperialism) vil sikkert vise sig at være
en »Kongstanke«, saa at han i Sandhed kunde
kaldes en Fremtidens Mand. Som Taler var han
lige virkningsfuld paa Folkemøder og i
Underhusets Ordskifte; derimod var hans ydre
Optræden lidt fordringsfuld med Monoklen i det højre
Øje og Orchideen i Knaphullet. Hans Taler
udgaves 1914 i 2 Bd. (Litt.: M. Marris,
J. C. [London 1903]; S. H. Jeyes, Mr. C., his
life and public career [London 1903]; A.
Mackintosh, The story of Mr. C.’s life
[London 1914]).
E. E.
Chamberlain [↱t∫eimbə£ein eller -£in], Joseph
Austin, foreg.’s Søn, f. 1863. Efter
Uddannelse i Rugby og Cambridge drev han i 5
Fjerdingaar politiske Studier ved tyske Univ.
og i Paris,
1892 valgtes
han til
Underhuset i East
Worcestershire-Kredsen,
som Faderen
beherskede fra
Birmingham,
og ved flinkt
at støtte
denne i den flg.
voldsomme
Home-Rule-Debat vandt
han offentlig
Anerkendelse
hos deres
store Modstander
Gladstone.
Da de liberale
Unionister under Joseph Chamberlain’s Ledelse
blev Regeringsparti 1895 i Forbund med de
Konservative, blev C. civil Lord i Admiralitetet,
1900 blev han Finanssekretær i Skatkammeret,
og Juli 1902 fik han Sæde i det ny Kabinet
Balfour som Generalpostmester. Septbr 1903, da
 |
| J. A. Chamberlain. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
