Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chamberlain, Alexander Francis, amer. Etnograf og Antropolog, (1865- ) - Chamberlain, Basil Hall, eng. Orientalist, (1850- ) - Chamberlain, Houston Stewart, eng. (tysk) Forf., (1855- ) - Chamberlain, Joseph, eng. Statsmand, (1836-1914)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Udgiver af The Journal of American
Folk-Lore.
H. P. S.
Chamberlain [↱t∫eimbə↱£eim eller -£in], Basil
Hall, eng. Orientalist, f. 18. Oktbr 1850 i Southsea,
kom 1873 til Japan, hvor han i en Aarrække var
Prof. i jap. Sprog og Sproggranskning ved Univ.
i Tokio. I talrige Værker viste C. sig som en af
de bedste Kendere af jap. Sprog og Litt. C.
syslede særlig med jap. Poesi og udgav fl.
Antologier: The classical poetry of the
Japanese (1880); A Romanized Japanese Reader, 3
Bd (1886) og Japanese Poetry (1910); gav ogsaa
en fortrinlig Oversættelse af den gl.
Annalsamling Kojiki (1883). Omarbejdede og forøgede
Murray’s Handbook for Travellers in Japan, 3.
Udg. (1891) og flg. Udg. Af hans Handbook of
colloquial Japanese udkom 1907 4. og af hans
Hovedværk Things Japanese 5. Udg. (1905); dette
sidste Værk giver i Haandbogsform en Fylde
af Oplysninger om jap. Kulturforhold.
F. de F.
Chamberlain [↱t∫eimbə↱£eim eller -£in],
Houston Stewart, eng. (tysk) Forf., f. i
Portsmouth 9. Septbr 1855, blev opdraget dels i
Versailles, dels i London og var bestemt til
Militær; hans Helbred tillod ham imidlertid ikke at
fortsætte denne Bane. Han forlod 1870 England
og slog sig ned i Schweiz, senere i Tyskland.
Her vakte han snart Opsigt som
Wagner-Skribent og kom i nærmere Forbindelse med de
Wagner’ske Kredse. Han har paa det
musikæstetiske Omraade mest beskæftiget sig med
Rich. Wagner’s Kunst: »Das Drama Rich.
Wagners«, »Rich. Wagners echte Briefe an Präger«
(1894), »Rich. Wagner« (et omfattende Arbejde
af mere æstetisk end biografisk Art. 1896). Men
i øvrigt har C. dyrket naturvidenskabelige og
kulturelle Studier og paa sidstnævnte Felt udg.
det store opsigtsvækkende Værk: »Die
Grundlagen des 19. Jahrh.«’s (2 Dele 1899—1901, 10.
Opl. 1914) samt »I. Kant« og »Goethe«.
W. B.
Chamberlain [↱t∫eimbə↱£eim eller -£in],
Joseph,
eng. Statsmand, f. 8. Juli 1836, d. 2. Juli 1914,
Søn af en Købmand i London, sendtes 1854 til
Birmingham
for at deltage
i en
Skruefabrik og trak
sig 1874 tilbage
herfra med en
betydelig
Formue. Han tog
tidlig Del i
politiske
Foreninger og
Møder, udfoldede
stor
Veltalenhed og
hyldede udpræget
radikale
Grundsætninger,
udtalte sig
saaledes for
Statskirkens
Afskaffelse
(han var selv »Unitarier«) og Indførelse af
Skoletvang. 1868 blev han Formand for
National education league, der senere fik
overordentlig Indflydelse paa Folkeskolevæsenets
Udvikling. 1869 valgtes han til Byraadet i
Birmingham , og n. A. til Skoleraadet smst., var
1873—76 dettes Formand og 1874—76 Byens
Mayor. Hans Styrelse var af indgribende Bet.
for Byens Udvikling: Gas- og Vandværker blev
kommunale, et nyt Kvarter og en Park blev
anlagte, en fri Bogsamling og Kunstsamling
aabnede o. s. v. Hans Indflydelse strakte sig ogsaa
til de store Fabrikbyer i Nordengland, og
allerede 1874 var han ved Underhusvalget i
Sheffield en farlig Modstander for Roebuck.
Endelig var C. i disse Aar en flittig Medarbejder af
det radikale Tidsskrift Fortnightly Review. 1876
valgtes han selv til Underhuset i Birmingham
og genvalgtes her indtil sin Død. Han vakte
tidlig Opsigt som Taler og tog bl. a. Ordet for
at optage det saakaldte »Göteborg-System« for
Brændevinsudsalg, som han paa en Rejse i
Sverige havde undersøgt. Uden for Parlamentet
tog han fremragende Del i det liberale Partis
ny Organisation 1877 med staaende Udvalg i
hver Valgkreds (»Caucus«-Ordningen), og vilde
genoprejse Partiet efter dets Nederlag 1874 ved
at føre det ind paa radikale Baner. Som Leder
for Partiets radikale Fløj blev han Apr. 1880
optaget i Gladstone’s Ministerium som
Handelsminister; gennemførte 1883 med stor Dygtighed
to omfattende Love om Fallitvæsenet og om
Patenter og Varemærker med væsentlige
Fremskridt fremfor den tidligere Lovgivning, men
kunde 1884 ikke bryde Redernes Modstand mod
en ny Lov om Handelsskibene (den kom først
en halv Snes Aar senere). C. havde væsentlig
Del i Regeringens Eftergivenhed over for
Transvaal 1882 og ligeledes i dens hemmelige Aftale
med Parnell. Han afgik som Minister Juni 1885 og
fremsatte nu et »ikke-autoriseret« Program for
det liberale Parti: ubetalt Undervisning, egne
Hjem for Arbejderne, progressiv Skat og
kommunalt Selvstyre, hvad der fremkaldte stærke
Angreb paa ham fra konservativ Side. Febr 1886
optoges han i Gladstone’s ny Ministerium som
Minister for den stedlige Forvaltning, men
allerede næste Maaned udtraadte han, fordi han
ikke vilde gaa med til Forslaget om et
uafhængigt irsk Parlament, og han var nu sammen
med Lord Hartington (den senere Hertug af
Devonshire) Leder for de liberale Unionister.
Efter Hartington’s Oprykning i Overhuset (1891)
var han Gruppens egl. Fører i Underhuset og dens
ypperste Talsmand paa Folkemøder. Han
havde ogsaa den Tilfredsstillelse, at den
konservative Regering optog fl. af hans Reformtanker
og gennemførte dem, omend i mildnet
Skikkelse. Den sendte ham ogsaa 1897 til
Nordamerika for at slutte en Overenskomst om
Fiskeriet ved Kanadas Kyster, men den blev n. A.
forkastet af Senatet. C. tog 1893 virksom Del
i Kampen mod Irlands Selvstyre, som Gladstone
foreslog, og efter Ministeriet Rosebery’s Fald
Juni 1895 blev han Minister for Kolonierne
under Salisbury og var i de flg. Aar en af
Lederne for Rigets Politik. Ogsaa uden for sit
særlige Omraade øvede han stor Indflydelse, og
Loven af 1897 om Vederlag til Arbejderne for
Ulykkestilfælde under Arbejdet var nærmest
hans Værk, ligesom det ogsaa var et Led i
hans Program. C. fik Skyld for Delagtighed i
 |
| J. Chamberlain. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
