Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chambon-Feugerolles, Le, By i Mellemfrankrig, Dept Loire - Chambord, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Loir-et-Cher - Chambord, Henri Charles Ferdinand Marie Dieudonné, Greve af, fr. Kronprætendent, (1820-1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chambon-Feugerolles, Le [lö-∫ã↱bǡ-føз↱rål],
By i Mellemfrankrig, Dept Loire,
Arrondissementet St Étienne, ligger 500 m o. H. ved
Lyon-Banen og har et gl. Slot, Jern- og Staalværker,
Kulgruber, Silkeavl og (1911) 12714 Indb.
G. Ht.
Chambord [∫ã↱bå.r], Landsby i Mellemfrankrig,
Dept Loir-et-Cher, Arrond. Blois, ved Loires
Biflod Cosson, er kendt for sit prægtige Slot,
»Touraines Versailles«, der ligger midt i en af
Mure omhegnet 5,4 km2 stor Park. Slottet, som
er paabegyndt af Kong Frants I 1526, fuldført
under Henrik II og betydelig udvidet under
Ludvig XIV, er bygget i Renaissancestil, 156 m
langt og 117 m bredt og flankeres af 4 runde
Taarne, og desuden er det prydet med en
Overdaadighed af mindre Taarne, Karnapper og
Gavle; det har 440 Værelser og Sale, som
indeholder mange hist. Portrætter, men næsten
intet har bevaret af deres opr. Møblement. Bedst
bevaret er et Kapel fra 16. Aarh. Særlig berømt
er den dobbelte Vindeltrappe, hvor to Personer
kan gaa op ell. ned paa samme Tid uden at
se hinanden. Slottet har fra Tid til anden været
Residens for de fr. Konger lige til Ludvig XV,
som (1748) skænkede det til Marskallen af
Sachsen; før denne Tid var det beboet af den
polske Konge Stanislaus Leszczinski; 1809
skænkede Napoleon I det til General Berthier; 1821
købte et Selskab af Legitimister det af
Berthier’s Enke og gav det til Hertugen af
Bordeaux, som tog Navnet Greve af C. derefter
og restaurerede Slottet; efter hans Død 1883 gik
det over til hans Arving, Prinsen af Parma.
G. Ht.
Chambord [∫ã↱bå.r], Henri Charles
Ferdinand Marie Dieudonné, Greve
af, fr. Kronprætendent, f. 29. Septbr 1820 i
Paris, d. 24. Aug. 1883 paa Slottet Frohsdorff ved
Wien, Søn af
Ch. Ferdinand,
Hertug af
Berry, men f. 7
Maaneder
efter Faderens
Død. C.
betegnedes ved sin
Fødsel som
»Frankrigs
Barn«,
»Vidunderbarnet«,
og døbtes Maj
1821 i Vand,
som
Chateaubriand havde
ført hjem fra
Jordan. Ved en
Subskription
bl. Legitimister
købtes Slottet
Chambord 1821 til ham. Efter Julirevolutionen
1830 blev han af sin Slægt udset til Konge af
Frankrig som Henrik V, men blev skudt til
Side af Kong Ludvig Filip og fulgte sin Slægt
til Udlandet, hvor han opdroges hos Farfaderen
Karl X, skilt fra sin Moder. Fra sin tidlige
Barndom havde han Jesuitter til Lærere, og
hans Grundsætninger blev derfor udpræget
klerikale. 1839 arvede han efter Hertugen af
Blacas en Formue paa 12 Mill. Kr. Efter et Fald
med Hesten 1841 blev han halt. 1843 opholdt
han sig en kort Tid i London, hvor han
modtog Hylding af det legitimistiske Partis Ledere
og udtalte sig med stor Bestemthed om sin
guddommelige Ret til Frankrigs Krone og imod
den trefarvede Fane. Ved Hertugen af
Angoulèmes Død 1844 var han alene tilbage af den
fr. bourbonske Linie, og han antog nu Titlen
Greve af C., medens han hidtil var kaldt
Hertug af Bordeaux, fordi Bordeaux 1814 først
havde hyldet Bourbon’erne. 1846 ægtede han den
rige Prinsesse Marie Theresia af Este
(1817—86), Søster til Hertug Frants V af Modena —
en lige saa ivrig Legitimist som han selv —, og
blev derved næste Aar Svoger til Don Carlos’
yngre Søn Juan, Fader til den senere sp.
Kronprætendent; hans Søster Louise blev Moder til
Hertug Robert af Parma, der fordreves 1859,
og han var saaledes nøje knyttet til de mest
konservative Fyrstehuse i Europa. 1848 udsendte
han et Manifest til det fr. Folk, at han rolig
afventede den Dag, da Frankrig, træt af sin
indre Forvirring, tyede til ham for at finde
Fred og Hvile under det traditionelle
Kongedømme; og denne Forestilling holdt han fast ved
lige til sin Død og udtalte den gentagne Gange.
Somrene 1849 og 1850 samledes han i Ems og
Wiesbaden med sine vigtigste Tilhængere; men
de Underhandlinger, der 1852—53 førtes om en
Sammensmeltning (Fusion) af de to bourbonske
Linier, idet Greven af Paris skulde indtræde
som hans Arving — hans Ægteskab var nemlig
barnløst —, fandt hverken Billigelse hos ham
ell. hos Hertuginden af Orléans. Han holdt sig
ellers stille, men gjorde dog Indsigelse imod
Krim-Krigen 1854 og imod Italienernes
Indrykning i Kirkestaten 1860; ligeledes dadlede han
1866, at den fr. Kejser ikke værgede Europas
Ligevægt imod det protestantiske Preussen, og
solgte sit Slot i Venedig for ikke at bo i det
revolutionære Italien. 1871 besøgte han
Frankrig for første og sidste Gang og udsendte 5. Juli
fra Chambord en Kundgørelse, hvori bl. a.
udtaltes, at Frankrig først kunde genvinde sin
Storhed under sin gl. Kongeslægt og den hvide
Fane. Et Møde, han holdt i Antwerpen 1872 med
mange af sit Partis bedste Mænd, fik ingen Bet.
Efter Thiers’ Fald Maj 1873 genoptoges derimod
Fusionsplanerne med stor Iver: Greven af
Paris og dennes Farbroder, Fyrsten af Joinville,
besøgte C. 5. Aug. paa Frohsdorff og erkendte
ham for »Huset Frankrigs Hoved«, og
Monarkisterne i Frankrig syntes under Hertugen
af Broglie’s Ledelse rede til at ville gøre en
Kraftanstrengelse for at genoprette
Kongedømmet; men hans urokkelige Fastholden ved den
hvide Fane skræmmede de fleste Orleanister
bort, og da han 27. Oktbr desuden nægtede at
lade sig foreskrive en Forfatning, for ikke at
blive »Revolutionens legitime Konge«, blev
enhver Udsigt til at øve Indflydelse paa
Frankrigs Skæbne spærret for ham. Hermed var
Sagaen ude for denne Legitimitetens sande Don
Quijote. Da han Juli 1883 blev alvorlig syg,
modtog han vel Greven af Paris som sin Slægtning,
men vilde ikke erkende ham som sin Arving til
Frankrigs Krone. Ej heller vilde hans Enke ved
 |
| H. C. F. M. D. Chambord. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
