Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centralkassen var et kjøbenhavnsk Laaneinstitut, der stiftedes 1829 - Centralkerne (bot.), den mere ell. mindre midtstillede Cellekerne i de dækfrøede Blomsterplanters Kimsæk - Centralkirke betegner en kirkelig Bygning, hvori Skibet har cirkelrund, kvadratisk ell. mangekantet Plan - Centralkomiteen, understøtter Invalider samt disses og Faldnes Efterladte fra Krigene 1848-50 og 1864 - Centralkraft, se Centralbevægelse. - Central Labor Union, Forbund af Fagforeninger og Afdelinger af Ordenen Knigths of Labour i New York - Centrallassit, Mineral, er et hvidligt, Okenitten nærstaaende Kalciumsilikat. - Centralnervesystem, Fællesbetegnelse for Hjerne og Rygmarv. - Centralopvarmning, se Opvarmningsanlæg. - Centralorgan. Nervesystemets C. er Hjerne plus Rygmarv. Sjældnere kaldes Hjertet for - Cirkulationens C. - Centralorganer i statsretlig Betydning, se Centralisation. - Centralprojektion, se Deskriptivgeometri. - Centralprovinserne (Central provinces), indobritisk Prov. i Midten af Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1840’erne, da den vistnok var paa Højdepunktet,
udgjorde dens samlede Udlaan 870000 Rdl.
(1740000 Kr.). Efter at Nationalbanken i
1840’erne havde begyndt at yde Laan mod Pant i
Varer, og navnlig efter at der i 1850’erne var
oprettet private Bankinstitutter i Kbhvn
(Laanebanken og Privatbanken), blev C. overflødig, og
den blev derfor ophævet 1859.
(E. M.). C. Th.
Centralkerne (bot.), den mere ell. mindre
midtstillede Cellekerne i de dækfrøede
Blomsterplanters Kimsæk. Den er opstaaet ved
Sammensmeltning ell. Sammenlejring af to andre
Kerner, een fra hver af den yngre Kimsæks polare
Kernetetrader; dens Deling efter Ægcellens
Befrugtning og dens egen Sammensmeltning med
den anden af Støvkornets generative Kerner
indleder Frøhvidedannelsen.
V. A. P.
Centralkirke betegner, i Modsætning til
Langhus, en kirkelig Bygning, hvori Skibet har
cirkelrund, kvadratisk ell. mangekantet Plan. I
sine strengeste Konsekvenser maatte
Centralanlægget føre til, at Alteret, Kirkens Helligste,
rejstes i Bygningens Centrum, men denne
Konsekvens er kun saare sjældent draget. Fra
oldkristelig Tid har Menigheden haft Forkærlighed
for Langkirkerne, og Basilikaernes Perspektiv
op imod Kor og Alter gør sig regelmæssig
ogsaa gældende i Centralkirkerne; den rene
Centraltanke brydes ved Alterets Plads og ved
Koranlægget, og kun i oldkristelige Baptisterier,
hvor Fonten staar i Rummets Midte, og i
Gravkapeller er den fuldt gennemført. Som saa
mangen anden Arv fra den klassiske Antik, der
jo kendte Rundtempler og under Romertiden
formaaede at skabe en saa imponerende
Centralbygning som det rom. Pantheon, har
Centralidéen dog haft stor Magt og Livskraft. I de
kuppeldækkede byzantinske Kirker mødes og
sammensmeltes den med Langhusplanen til
forskelligartede, ejendommelige Kompromisser; i
Vesterlandenes romanske Stil, som ganske vist
beherskedes af Langhustypen, dukker den op i
Rundkirker og lgn. Anlæg, og efter at være
saa godt som fuldstændig forsvundet under
Gotikkens Herredømme gør den sig igen
gældende i den ital. Renaissance, hvis logiske
Klarhed maatte føle sig draget hen imod
Centraltypen. Brunelleschi’s S. Maria degli angeli i
Firenze var planlagt som en konsekvent C., og det
samme gælder Bramante’s og Michelangelo’s
Projekter til Peterskirken i Rom, hvor
Apostelgravene naturligt fik Plads midt under den
store Midtkuppel. Men atter her viste
Basilikatypen sig til Slut kraftigere end Centraltypen;
Katolicismens liturgiske Krav sejrede over den
antik-humanistiske Kunstretning, og til
Peterskirkens mægtige Kuppelrum føjedes senere et
Langhus. Den kat. Modreformations Kirkeform,
med Kuppel over Korsskæringen, er i
Virkeligheden et nyt Kompromis mellem de to Typer.
Alligevel gik Centralanlæggene ikke helt af
Brug, og med den ital. Kunsts Sejr naaede
Centralideen ogsaa frem nord for Alperne og
præger, mere ell. mindre konsekvent gennemført,
Bygværker som Invalidedomen og Panthéon i
Paris ell. som Paulskirken i London og
Marmorkirken i Kbhvn. Ved Siden af de rent
kunstneriske Bevæggrunde til disse Genoptagelser af
Centralanlægget har det kun spillet mindre
Rolle, at Protestanterne af liturgiske Grunde søgte
at komme bort fra Langhustypen, men
modificerede C.-Typer med retvinklet ell.
mangekantet Plan har dog særligt i Pietismens Tid været
bestemmende for mange mindre Kirker (i Kbhvn
f. Eks. Christianskirken og Frederiksberg
Kirke).
C. A. J.
Centralkomiteen oprettedes i Maj 1848 efter
Indbydelse af 19 Mænd af forsk. Livsstillinger i
Kbhvn. Opr. førte den af Indbyderne
konstituerede Komité Navnet »Komiteen for den ugentlige
i 4 Skillings Subskriptipn til Anvendelse for
vore bortdragne Krigeres Hustruer og Børn, de
Faldnes Efterladte samt de hjemvendende
Saarede og Kvæstede«; men efter at forsk. Komiteer
med beslægtede patriotiske Formaal havde
sluttet sig til den, blev dens Navn C. Den afsluttede
sin Virksomhed 1851, og dens Midler overgik
da til Invalidebestyrelsen, men Resten af disse
tilbageleveredes atter Komiteen ifølge L. af 20.
Novbr 1876; under Koleraepidemien 1853 var C.
atter traadt i Kraft, den rekonstrueredes ved
Krigens Udbrud i Decbr 1863. Dens Virksomhed
bestaar nu i at understøtte Invalider samt
disses og Faldnes Efterladte fra Krigene 1848—50
og 1864 (Kapitalformue 31. Decbr 1913: 348760
Kr. 90 Ø.). I Anledning af Stormfloden 1872
foranstaltedes en Indsamling, der indbragte over
2 Mill. Kr.; hele denne Sum forbrugtes med
Undtagelse af: 1) 48000 Kr., der henlagdes som
en Fond til Afhjælpning af fremtidige
Nationalulykker, fornemmelig saadanne, som er en Følge
af Stormflod. Denne Fond var 1896 ved
Renter og Rentes Renter vokset til 134549 Kr. 21
Ø., der anvendtes til de ved Stormfloden i
Limfjordsegnene i December 1895 Skadelidte, og
2) 33864 Kr., for hvilke der oprettedes en Fond
til Ydelse af aarlige Livrenter til de fra
Stormfloden 1872 hidrørende Enker og Børn. Denne
Fond er ogsaa opbrugt. Endelig disponerer C.
over et af Lens-, Stamhus- og
Fideikommisgodsbesiddere stiftet Pensionsfond for faldne
Offioerers Efterladte.
F. B.
Centralkraft, se Centralbevægelse.
Central Labor Union [↱sentrə£-↱£eibə-↱ju.njən]
er Navnet paa et Forbund af Fagforeninger og
Afdelinger af Ordenen Knigths of Labour i New
York, der stræber efter at besætte de offentlige
Embeder med sine Tilhængere, for derigennem
at forbedre de arbejdende Klassers Kaar.
C. T.
Centrallassit, Mineral, er et hvidligt,
Okenitten nærstaaende Kalciumsilikat.
O. B. B.
Centralnervesystem, Fællesbetegnelse for
Hjerne og Rygmarv.
Centralopvarmning, se
Opvarmningsanlæg.
Centralorgan. Nervesystemets C. er Hjerne
plus Rygmarv. Sjældnere kaldes Hjertet for
Cirkulationens C.
S. B.
Centralorganer i statsretlig Betydning, se
Centralisation.
Centralprojektion, se
Deskriptivgeometri.
Centralprovinserne (Central provinces),
indobritisk Prov. i Midten af Forindien, 259883
km2 med (1911) 13916308 Indb., hvortil kommer
Vasalstater med 80774 km2 og 2117002 Indb. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
