Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centralisation (ogsaa Centralisme og Centralsystem), Bestræbelsen for at samle Myndighed hos de centrale Statsorganer - Centralisme, se Centralisation. - Centralkanal, se Rygmarven. - Centralkassen var et kjøbenhavnsk Laaneinstitut, der stiftedes 1829
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der om fornødent baade kan instruere dem og,
hvor de allerede har handlet, omgøre deres
Beslutninger. Man kan imidlertid ogsaa gaa videre
og helt ell. delvis organisere Lokalorganerne
efter Selvstyrets Principper, hvad enten man
nu, som under det gl. eng. self-government,
overdrager Forvaltningsmyndigheden til enkelte
socialt højtstillede og bl. Egnens Befolkning
fremtrædende Mænd, der udfører Hvervet som
et ulønnet Æreshverv (jfr. som Eks. de eng.
Fredsdommere), ell. man opretter kommunale
Raad, valgte af Befolkningen, og benytter disse
som stedlige Forvaltningsorganer. Begge
Ordninger adskiller sig fra den blot admin.
Decentralisation ved, at de paagældende Organer ikke
har nogen Lydighedspligt over for
Centralorganerne, men i deres Virksomhed alene er bundne
ved Loven, saa at der ikke bliver Spørgsmaal
om at instruere dem ell. om at omgøre deres
Beslutninger, men kun om et vist Tilsyn med
deres Forvaltnings Lovmæssighed. Ligesom der
imidlertid ingen skarp Grænse er imellem C.
og Decentralisation, der kun betegner
Tendenser, som kan gøre sig mere ell. mindre stærkt
gældende, saaledes danner heller ikke de
forskellige Former for Decentralisation absolutte
Modsætninger, men kan paa mange Maader
kombineres med hinanden, hvorved en Rk.
Overgangsformer vil kunne fremkomme. Historisk
har Spørgsmaalet om C. og Decentralisation
gennemløbet en lgn. Udvikling inden for
Forvaltningen som inden for Lovgivningen. I
Middelalderen var Decentralisationen den
fremherskende Tendens, i mange Tilfælde saa
fremherskende, at den truede med at sprænge
Staten. Tyngdepunktet i Forvaltningen laa i denne
Periode afgjort hos de lokale Organer, der,
hvad enten de var kongevalgte ell. folkevalgte
ell. beklædte deres Stillinger i Kraft af anden
Adkomst, i Reglen optraadte temmelig
egenraadigt, kun underkastede en svag Kontrol fra
oven. I Slutn. af Middelalderen og Beg. af den
nyere Tid udvikler Kongemagten sig imidlertid
stærkt paa de lokale Magthaveres Bekostning,
og fra nu af gaar Tendensen i Retning af
Centralisation. Særlig gælder dette om de Stater,
hvor Absolutismen ifølge Loven ell. faktisk blev
den herskende Forfatningsform. Den enevældige
Monark saa altid med Mistænksomhed paa
Selvstyrets Organer, ogsaa de rent lokale, og søgte,
hvor det var muligt, helt at fjerne dem, og
heller ikke en blot admin. Decentralisation faldt i
Traad med hans Interesser, der tværtimod
maatte kræve alle Afgørelser forbeholdte ham
selv. En ejendommelig Retning tog Udviklingen
kun i England. Efter at Revolutionen 1688
definitivt havde bragt den eng. Konges Forsøg
paa at regere uden om Parlamentet til at
strande, indtraadte der en Reaktion mod den
foregaaende Tids Bestræbelser for at styrke
Kongemagten, og denne Reaktion ytrede sig bl. a. i en
stærk Udvikling af det lokale Selvstyre,
repræsenteret ved Fredsdommerne og de øvrige til
det nys omtalte self-government hørende
Organer. Kongen og Ministerierne mistede næsten
enhver Ret til at gribe ind i den lokale
Forvaltning, og Garantien mod Misbrug fra
Fredsdommernes Side søgtes dels i en minutiøs
Regulering af deres Rettigheder og Pligter gennem
Lovgivningen, dels i en vidtstrakt Anvendelse
af judicielle Former paa Forvaltningsakter og i
en i nær Forbindelse dermed staaende virksom
Domstolskontrol. I nyere Tid har Udviklingen
atter i alle Lande gaaet i Retning af
Decentralisation, baade admin. Decentralisation og
Decentralisation gennem Udvidelse af det
kommunale Selvstyre. Mindst fremskreden er denne
Udvikling maaske i Frankrig, hvor den store
Revolution og Napoleonstiden, efter at et
Forsøg paa vidtgaaende Decentralisation var endt
i Anarki, væsentlig bidrog til at styrke
Centralmagten, og hvor dennes altovervejende
Myndighed stadig har forstaaet at gøre sig
gældende, saa at de kommunale Raads Indflydelse paa
Forvaltningen endnu den Dag i Dag kun er
meget ringe. I England er det gl.
self-government efterhaanden blevet afløst af kommunalt
Selvstyre efter kontinentalt Mønster, men
samtidig er Regeringens Myndighed atter blevet
stærkt udvidet, saa at Udviklingen her, i det
mindste paa visse Omraader, undtagelsesvis er
gaaet i Retning af C. Fordelene ved denne maa
navnlig søges i den større Fasthed og
Konsekvens i Administrationen, som den muliggør,
samt i, at den giver mindst Spillerum for
uvedkommende, personlige Hensyn og i det Hele
paa bedste Maade garanterer, at de almene
Samfundsinteresser kommer til deres Ret.
Manglerne ved den beror paa dens Tendens til
Forhaling af Sagerne og paa, at Centralorganerne
ofte vil savne det til disses Behandling
nødvendige specielle Kendskab til stedlige Forhold og
Personer. Hvor de lokale Organer organiseres
efter Selvstyrets Principper, kommer hertil
yderligere, at denne Administrationsform er
billig for Staten, og at Deltagelsen i det
kommunale Liv virker politisk opdragende paa
Befolkningen og derigennem gør den bedre
skikket til at medvirke ved selve Statsstyrelsen.
Paa den anden Side frembyder denne Form for
Decentralisation en særlig Fare for, at
Afgørelserne bliver trufne af Personer uden fornøden
Fagkundskab. (Litt.: G. Jellinek, »Allgemeine
Staatslehre«, 3. Opl. 1914, 625 flg.).
P. J. J.
Centralisme, se Centralisation.
Centralkanal, se Rygmarven.
Centralkassen var et kjøbenhavnsk
Laaneinstitut, der stiftedes 1829 som en Slags
Fortsættelse af det ophævede østersøiske Kompagni,
der ogsaa havde givet sig af med
Laaneforretninger. C. var et Aktieselskab. Den indbetalte
Kapital var opr. 40000 Rdl., men forhøjedes
nogle Gange og var 1845 81000 Rdl. (162000 Kr.).
Hensigten med Stiftelsen af C. var særlig at
skaffe Købmændene Laan mod Pant i Varer,
som dengang ikke ydedes af Datidens
eneste Bankinstitut, Nationalbanken. Desuden ydede
C. Laan mod Pant i andre Effekter og
diskonterede ogsaa Veksler. Laanene ydedes ikke i
kontante Penge, men i Veksler, udstedte af C.,
som den dog i Reglen, naar Laantagerne
ønskede det, selv diskonterede. Den modtog Indlaan,
dog ikke paa kortere Tid end 3 Maaneder, og
optog endvidere ofte, for at forøge sin
Driftskapital, Laan hos Nationalbanken. C.’s
Virksomhed havde ikke noget stort Omfang. I Midten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
