Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centralprovinserne (Central provinces), indobritisk Prov. i Midten af Forindien - Centralstation (elektrisk), se Elektrisk C. - Centralstation (Telefon), se Telefoncentraler. - Centralstilling, strategisk Begreb, kaldes den Stilling, som indtages af Hovedreserven - Centranthus D C., Slægt af Baldrianfam., en- ell. fleraarige Urter - centrere (af lat. centrum, Midtpunkt), bringe et Legemes ell. en Flades Centrum i det rigtige Punkt - Centreringsbælte, se Projektiler. - Centreville, By i U. S. A., Stat Virginia, ligger 43 km V. f. Washington - centrifugal, midtpunktflyende. - Centrifugalblæser, se Blæsere. - Centrifugalkraft (midtpunktflyende Kraft), en tænkt Kraft, virkende paa et Legeme, der bevæger sig i en Cirkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Religion var 11497460 Hinduer, 564909
Muhammedanere, 1744921 Aandedyrkere, 70258
Djainaer, 34697 Kristne. I Vasalstaterne var 1311420
Hinduer, 20120 Muhammedanere, 745434
Aandedyrkere, 38704 Kristne. Nordgrænsen dannes
paa en længere Strækning af Narbada, S. f.
hvilken strækker sig Mahadeo Hills og Satpura
Range. S. f. disse løber Floden Tapti gennem
Landskabet Berar. Sydgrænsen dannes paa en
lang Strækning af Godavari, medens den
nordøstlige Del af Landet afvandes af Mahanadi.
Den største Del af Landet er lavt Bjergland, af
hvilket en stor Del er Savanne og Skov. Klimaet
er kontinentalt, og Foraaret, før Regntiden, er
meget hedt. I Nagpur er Middeltemperaturen
for Decbr 19,5°, for Maj 34,7°, for Aug. 26,3°, for
Septbr 26,9°. I Gennemsnit for 7 Regnstationer
i C. falder aarlig 123 cm Regn, hvoraf 89 % i
Juni—Septbr. Hovedsprogene er mod N. Hindi,
mod SV. Mahrati, mod Ø. Oria; foruden disse
indoeuropæiske Sprog tales i Bjerglandet mell.
Narbadas og Mahanadis Opland (Gondvana) det
dravidiske Gond-Sprog og ligeledes i Prov.’s sydl.
Hjørne. Gonderne er af mørk Hudfarve,
Aandedyrkere og af lavere Kultur end Hinduer og
Muhammedanere. Flertallet af Befolkningen
lever af Landbrug. Af Arealet er 100885 km2
opdyrkede, 12720 km2 Brak, 70287 km2 Skov. Der
dyrkes Hvede, Ris, forsk. Hirsearter, Opium,
Bomuld, Oliefrø.
M. V.
Centralstation (elektrisk), se Elektrisk C.
Centralstation (Telefon), se
Telefoncentraler.
Centralstilling, der nærmest er et strategisk
Begreb, kaldes den Stilling, som indtages af
Hovedreserven for en til Forsvar af et større
Terrainafsnit (Bjergkæde, Kyst, Flod) bestemt
Styrke. Fra C. fremskydes paa de formentlige
Fremrykningslinier Iagttagelseskommandoer. Da C.
udelukkende er en Beredskabsstilling, tages der
ved Valg af denne hovedsagelig Hensyn til, at der
findes den størst mulige Bevægelsesfrihed i alle
Retninger. Naar ikke særlige Forhold er til
Stede, er C. bag Midten af Afsnittet. Opstilling af
Hovedstyrken i en C. hindrer Splittelsen af
Kræfterne og giver Mulighed for at møde en
spredt fremrykkende Fjende med overlegne
Kræfter, men frembyder den Fare, at
Forsvareren ved manglende Behændighed og Energi kan
blive omfattet ved Fremrykning fra forsk. Sider
af en hurtig og resolut Angriber.
B. P. B.
Centranthus [-↱trantus] D C., Slægt af
Baldrianfam., en- ell. fleraarige Urter med hele og
takkede ell. fjerdelte, ganske glatte Blade og
mangeblomstrede Svikler i Spidsen af Grenene.
Blomsterne har et langt Kronrør med Spore og en
femfliget Krave; der findes kun een Støvdrager
og eet Rum i Frugtknuden. C. 10. Arter fra
Middelhavslandene.
A. M.
C. macrosiphon Boiss. er en enaarig Plante
med mørk-rosa Blomster i tætblomstrende
Halvskærme. Frøet saas paa Blivestedet, og de unge
Planter udtyndes til 25—30 cm’s indbyrdes
Afstand.
L. H.
centrere (af lat. centrum, Midtpunkt), bringe
et Legemes ell. en Flades Centrum i det rigtige
Punkt; ogsaa at bringe et Legemes Akse i den
rette Stilling. Saaledes siger man, at et System
af optiske Linser er centreret, naar alle
Linsernes Akser falder i samme rette Linie. For at
finde Centrum i en cirkelrund Skive kan man
benytte et Instrument, som bestaar af en Vinkel
med en tilhørende Lineal, hvis Rand nøjagtig
halverer Vinklen. Denne Rand vil, naar Vinklen
lægges an paa Skivens Rand, gaa gennem dens
Centrum; man trækker efter den en Linie paa
Skiven, drejer Vinklen et Stykke og trækker en
ny Linie; de to Liniers Skæringspunkt er
Skivens Centrum.
K. S. K.
Centreringsbælte, se Projektiler.
Centreville [↱sentəvi£], By i U. S. A., Stat
Virginia, ligger 43 km V. f. Washington. (1910)
2000 Indb. Ved C. stod en Række Fægtninger
1862.
H. P. S.
centrifugal, midtpunktflyende.
Centrifugalblæser, se Blæsere.
Centrifugalkraft (midtpunktflyende
Kraft), en tænkt Kraft, som man forestiller
sig virkende paa et Legeme, der bevæger sig i
en Cirkel. C. synes at drage Legemet bort fra
Centrum og har heraf faaet sit Navn. Lad
Legemet være ved A (Fig. 1) og bevæge sig med
jævn Hastighed fra venstre til højre i Cirklen
med Centrum O. Da
ethvert Legeme vil bevare
saavel Bevægelsens
Retning som dens
Hastighed uforandret, naar
ingen ydre Kræfter
virker paa det (smlg.
Bevægelse), vilde dette
Legeme af sig selv
fortsætte Bevægelsen efter
Tangenten AB. Men
Legemet følger Cirkelbuen;
der maa følgelig virke
en Kraft paa det, og da
Hastigheden ikke
forandres, kan Kraften
hverken virke med ell. mod Bevægelsen; den virker
paa tværs af Banen og er rettet mod Centrum.
Denne Kraft, AD, kaldes
Centripetalkraften og kan beregnes, naar man kender
Legemets Masse, dets Hastighed og Cirklens
Radius. AD er den hele Sum (»Resultanten«) af
alle de Kræfter, der virker paa Legemet, og
man kan følgelig faa visse Oplysninger om disse
Kræfter, naar man ved en Figur ell. en Ligning
udtrykker, at deres Resultant har den
beregnede Værdi. Men det selvsamme kan udtrykkes
paa en anden Maade, idet man siger, at alle
Kræfterne tilsammen vilde kunne holde
Ligevægt med en Kraft, der er lig og modsat
deres Resultant. Regner man altsaa, som om
der i hvert Punkt af et roterende Legeme
virkede en Kraft, af en vis Størrelse, C., bort fra
Centrum, og ser man bort fra Bevægelsen, saa
vil Punktet under Paavirkning af C. og de
virkelige Kræfter blive i Hvile. Man har altsaa ved
at indføre C. forandret den Opgave, at
undersøge Forholdene ved et Legeme i Bevægelse, til
den lettere overskuelige, at bestemme
Ligevægtsforholdene for et Legeme i Hvile. Denne
Fremgangsmaade anvendes i det flg., fordi den letter
Fremstillingen uden at berøre Resultaternes
Nøjagtighed, men det maa erindres, at det f.
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
