Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cementtagsten, se Tagsten. - Cementvand er kobberholdige Opløsninger, der opstaar ved at Vand siver ned igennem Jordlag med Svovlforbindelser af Kobber - cena (lat.; urigtig skrevet coena), det romerske Hovedmaaltid, der indtoges Kl. 3-4 om Eftermiddagen. - cénacle, fr. Ord, der egl. betyder Spisestue, specielt den, hvor Kristus indstiftede den hellige Nadver - cenaculum (coenaculum, lat.), egl. Spisestue. - Cenci, Beatrice, (1577-1599) - cendré (af fr. cendre, Aske), askefarvet, askegraa. - Cendrillon, se Askepot. - Ceneda, se Vittorio. - Cenere, Monte, Pas (553 m højt) i det schweiziske Kanton Ticino - Cenis, Mont, Oldtidens Mons Geminus, ital. Monte Cenisio, Pas i Vestalperne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cementtagsten, se Tagsten.
Cementvand er kobberholdige Opløsninger,
der opstaar i Naturen, ved at Vandet siver ned
igennem Jordlag, der indeholder
Svovlforbindelser af Kobber, der vil ilte sig og gaa i
Opløsning i Vandet. Kunstigt kan C. fremstilles
ved at udlude ristede ell. forvitrede
Kobbermalme. Ved Tilsætning af Jern til C. udfældes
Kobberet som Cementkobber.
Carl J.
Cementvarer kaldes de paa Cementstøberier
af Cementmørtel ell. Beton fremstillede Varer
som Rør, Fliser, Mur- og Tagsten, Stolper,
Trappetrin.
E. Su.
cena (lat.; urigtig skrevet cœna), det romerske
Hovedmaaltid, der indtoges Kl. 3—4 om
Eftermiddagen.
cénacle [se↱nakl], fr. Ord, der egl. betyder
Spisestue, specielt den, hvor Kristus indstiftede
den hellige Nadver. Tillige bruges det om en
litterær, selskabelig Forening, især om den, som
den romantiske Skoles Digtere 1828 stiftede, og
bl. hvis Medlemmer fandtes Victor Hugo,
Théophile Gautier, Brizeux, Sainte-Beuve, de to
Brødre Émile og Antony Deschamps o. fl. Deres
litterære Organ var Muse française.
S. Ms.
cenaculum (cœnaculum, lat.), egl. Spisestue.
Denne fandtes hos Romerne gerne i andet
Stokværk, og Ordet bruges derfor om hele dette ell.
om et enkelt Værelse deri (Tagkammer,
Kvistlejlighed).
A. B. D.
Cenci [↱t∫ent∫i], Beatrice, f. 12. Febr 1577,
d. 11. Septbr 1599, var Datter af en rom.
Adelsmand, Francesco C., der hørte til en rig,
men ikke anset Slægt. Netop Beatrice’s Fader,
uægte Søn af en pavelig Skatmester, var en
overordentlig lastefuld og raa Natur, saa at han
endog i det alt andet end sædelige rom.
Samfund var berygtet for sit udsvævende Liv. Han
var to Gange gift; med sin første Hustru havde
han 12 Børn, af hvilke B. C. var yngst; hans
anden Hustru, Lucrezia Petroni, led haard
Behandling af ham. Der var stadige Rivninger
mellem Familiemedlemmerne indbyrdes.
Børnene, slægtede i Sæder Francesco paa, to af
Sønnerne dræbtes som Banditter, fl. af de andre
førte et Levned som Faderen, og B. C. opførte sig
saa tøjlesløst i Rom, at Francesco selv var nødt
til at lade hende leve i en Art Forvisning paa
Slottet Rocca di Petrella i Abruzzerne, hvor hun
blev behandlet med stor Strenghed. Da fattede
hun den Plan at rydde sin Fader af Vejen
derude, sammensvor sig med sine Brødre, sin
Stifmoder og en Mand ved Navn Olympio (der var
i Familiens Tjeneste, og ved hvem hun blev
Moder til et Barn), gav Francesco en Sovedrik
og lod ham næste Morgen (10. Septbr 1598)
myrde af lejede Mordere; hun selv var til Stede,
var med at kaste hans Lig i en Afgrund og
sørgede for, at en af Morderne, der var flygtet,
blev indhentet og dræbt, for at han intet skulde
røbe. Men en unævnt Angiver berettede den
frygtelige Begivenhed for Vicekongen af Neapel,
Olivares, hvorefter Familien C. fængsledes.
Processen varede et Aar, og B. C. maatte tilstaa sin
Brøde. Pave Clemens VIII var en Stund
tilbøjelig til Mildhed; men da der samtidig var
begaaet et Par lgn. Forbrydelser i de fornemme
Kredse, mente han at burde statuere et
Eksempel, og hun henrettedes da tillige med sin
Stifmoder og to Brødre. Dette er den historiske
Sammenhæng, som nu kendes af Procesakterne,
hvilke er meddelte af den rom. Arkivar A.
Bertolotti 1879 (Francesco C. e la sua famiglia.
Bogen er udkommet i Firenze). Men allerede
tidlig dannede der sig en Legende om B. C.; den
store Mængde var blevet rørt over hendes
Ungdom og Skønhed, over den Anger, hun sagdes
at lægge for Dagen i Fængslet, og over det Mod,
hun viste paa Skafottet, og det hed sig nu, at
den ædle Jomfru kun havde begaaet sin
skrækkelige Gerning for at værne sin Ære mod
Faderens Forsøg paa Voldtægt ell. i Fortvivlelse
over et hende paatvunget Blodskamsforhold —
noget, som hverken B. C. selv ell. Brødrene
omtalte med et Ord i deres Tilstaaelser for Retten.
Man paastod, at Dommen over Cenci’erne havde
til Hensigt at faa disses Godser konfiskerede; men
dette er grebet ud af Luften, idet baade B. C.’s
testamentariske Bestemmelser blev respekterede,
og Broderen Giacomo’s Enke og Børn fik deres
Arv udleveret. Da der imidlertid var kommet
en Del Gæld paa Familiens Ejendomme, varede
det ikke længe, før den solgte de fleste af dem
til Borghese’rne. Et bekendt smukt Brystbillede
af en Kvinde, malet af Guido Reni (i Palazzo
Barberini i Rom), gaar alm. for at forestille B. C.;
men Kunstneren kom først til Rom 9 Aar efter
hendes Henrettelse. Digtekunsten har ogsaa
benyttet hendes sagnagtig udsmykkede Skikkelse
som Emne, navnlig P. B. Shelley i den berømte
Tragedie The Cenci.
(E. G.). E. M-r.
cendré [sã↱dre] (af fr. cendre, Aske),
askefarvet, askegraa.
Cendrillon [sãdri↱jǡ], se Askepot.
Ceneda [t∫e↱neda], se Vittorio.
Cenere [-↱t∫ænere], Monte, Pas (553 m højt)
i det schweiziske Kanton Ticino, mellem de to
Bjerggrupper Monte Tamaro og Camoghé.
Postvejen, der gaar over C. og forbinder det
nordlige Landskab, Sopra C., med det sydlige, Sotto
C., fører fra Bellinzona til Lugano; Jernbanen
(aabnet 1882), som er en Gren af Gotthardbanen,
gaar gennem en 1673 m lang Tunnel.
G. Ht.
Cenis, Mont [↱mǡ-↱sni], Oldtidens Mons
Geminus, ital. Monte Cenisio, Pas i
Vestalperne, Hovedvejen mellem Frankrig og
Italien. Det 2098 m høje Pas ligger i de grajiske
Alper, mellem Arcs og Dora Riparias Floddale;
allerede langt tilbage skal en Sti her have ført
over Bjergene, og General Catinat gjorde den
farbar for Skyts 1691; Napoleon I lod 1802—10
anlægge den nuv. Pasvej ved Ingeniøren
Lans-le-Bourg; nær Pashøjden, paa den ital. Side
(1930 m o. H.), findes et i 9. Aarh. anlagt
Benediktinerhospitium. Pasvejen bruges dog nu kun
lidet, efter at Jernbanen fra Chambéry til
Turin er bleven anlagt 1857—71 af Italien og
Frankrig; den gennemskærer Col de Fréjus (22
km V. f. Mont C.) med en over 13 km lang
Tunnel, som fører fra Stationen Modane i Savojen
til Bardonecchia i Piemont;
Kulminationspunktet, 1294 m, ligger midt i Tunnelen. Anlægget
af Tunnelen kostede 75 Mill. frc. Banen, der
foruden Hovedtunnelen har 37 mindre
Tunneler, beskyttes baade paa fr. og ital. Side af
Forter.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
