Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cementation (Cementering) i Metallografien - Cementering, se Cementation. - Cementeringspulvere, se Cementation. - Cementit er det metallografiske Navn for en kem. Forbindelse Fe3C - Cementkobber er Kobber, der ved metallisk Jern er udfældet af en Kobberopløsning - Cementmarmor, forsk. Marmorimitationer, fremstillede ved Imprægnering og Farvning af Cement. - Cementmursten fremstilles af Cementmørtel ved Presning i det normale Teglstensformat - Cementmørtel fremstilles af Cement, Sand og Vand og bruges til Muring og Støbning - Cementstaal fremstilles, som Navnet antyder, ved Cementation af blødt, ofte sv., herdfrisket ell. pudlet Svejsejern - Cementsten kaldes urene Kalkstene, der er saa lerholdige, at de uden væsentlig Indblanding kan anvendes til hydraulisk Cement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobberet udsættes for Zinkdampe (»leoniske Varer«,
navnlig fra Nürnberg). (Litt.: W. Guertler,
»Metallographie« I).
Carl J.
Cementering, se Cementation.
Cementeringspulvere, se Cementation.
Cementit er det metallografiske Navn for
en kem. Forbindelse mellem Jern og Kulstof
med den kem. Formel Fe3C, hvortil svarer
Sammensætningen 93,33 % Jern og 6,67 %
Kulstof; den er en af de Former, hvori Kulstoffet
hyppigst optræder i Støbejern og Staal. C. har
en meget betydelig Haardhed og modstaar godt
Indvirkningen af de fleste af de Opløsninger,
hvorved man ved de metalmikroskopiske
Undersøgelser ætser de blanktpolerede
Metaloverflader, den vil derfor under Mikroskopet vise sig
reliefagtigt ophøjet og spejlblank uden Farve,
kun Natriumpikrat farver den brun. Ved
Behandling af Staal med 10 %’s Svovlsyre uden
Luftens Adgang vil den blive uopløst tilbage,
medens det samtidigt tilstedeværende kem. rene
Jern — Ferrit — gaar i Opløsning. C. kan
hovedsagelig optræde i Jern paa to væsentligt forsk.
Maader, enten som selvstændig uafhængig
Strukturbestanddel, i hvilket Tilfælde den dels kan
optræde som et Net af mere ell. mindre tynde
Aarer, der gennemtrænger hele Jernmassen og
saa at sige binder den sammen — heraf Navnet,
der allerede er dannet af Sorby 1863 —, dels
som mere ell. mindre uregelmæssige Pletter,
ell. som en Bestanddel af Eutektikum’et
Perlit, der bestaar af fine Lameller af C.
afvekslende med Ferrit. Af stor Bet. for Jernets hele
Teknologi er det, at C. ikke er et fuldt stabilt
Stof, men er »metastabilt«, d. v. s., det
undergaar ved høj Temperatur en langsom Spaltning
til rent Jern og Kulstof, der udskiltes som
saakaldt Temperkul, en grafitagtig Kulstofform.
Navnlig naar Silicium er til Stede, vil
Grafitudskillelsen p. Gr. a. C.-spaltningen ske meget
let, man faar da »graat Støbejern«. Mangan
vanskeliggør den derimod; det saakaldte »hvide
Støbejern«, som altid er manganrigt, bestaar
hovedsageligt af C., der er Aarsagen til dets
store Haardhed. Se i øvrigt Metallografi
og Jern.
Carl J.
Cementkobber er Kobber, der ved metallisk
Jern er udfældet af en Kobberopløsning som
et porøst, metallisk Pulver; samtidig gaar
Jernet i Opløsning som et Salt af den med
Kobberet tidligere forbundne Syrerest. Metoden har
stor Bet., den finder navnlig Anvendelse ved
Nyttiggørelsen af temmelig kobberfattige,
navnlig ilt- ell. svovlholdige Malme, saaledes i meget
stor Udstrækning ved Kobberudvinding af
kobberholdig Svovlkis. Udnyttelsen af denne
foregaar i Reglen paa den Maade, at først i
Svovlsyrefabrikkernes Risteovne den største Del af
Svovlkisens Svovl omdannes til Svovlsyrling,
der omdannes videre til Svovlsyre (s. d.),
hvorpaa de afristede Slagger med et Indhold af
i Reglen 0,5—4 % Kobber føres til særlige
Fabrikker, hvor Kobberudvindingen finder Sted.
Som oftest underkastes Kisslaggerne her
blandet med Kogsalt en klorerende Ristning i
Muffelovne, hvorved Kobbersulfidet, som er
uopløseligt, omdannes til det letopløselige
Kobberklorid. Kloreringen kan dog ogsaa foregaa
ad vaad Vej. Den klorerede Kis udludes nu
rationelt, saa at der dannes en saa
koncentreret Opløsning som muligt, der paa forsk.
Maade renses, hvorpaa Udfældningen af Kobberet
foregaar ved, at der tilsættes Affald af Jernblik,
Støbejern e. l. Pulveret samles, afskylles og
smeltes, hvorpaa det underkastes en Raffination.
Carl J.
Cementmarmor, forsk. Marmorimitationer,
fremstillede ved Imprægnering og Farvning af
Cement.
K. M.
Cementmursten fremstilles af Cementmørtel
ved Presning i det normale Teglstensformat;
Materialmængden formindskes ofte ved
Fordybninger i Liggefladen. Af Hensyn til
Konkurrencen med Tegl- og Kalksandsten bruges meget
magre Blandinger som 1 : 7 à 1 : 10, hvorfor
Stenene ikke taaler Frost og Ild og opnaar en
ringe Trykstyrke (c. 56 Atm.). At bruge dem til
Skorstene er forbudt. De benyttes navnlig i
Jylland i afsidesliggende Egne med vanskelige
Transportforhold, hvor deres Pris er væsentlig
under Teglstens. 1913 produceredes i Danmark
c. 44 Mill.
E. Su.
Cementmørtel fremstilles af Cement, Sand
og Vand og bruges til Muring og Støbning.
Blandingsforholdet er 1 C : 4 S og federe. Den
størkner langt hurtigere og bliver meget
stærkere end Kalkmørtel.
E. Su.
Cementstaal fremstilles, som Navnet
antyder, ved Cementation af blødt, ofte sv.,
herdfrisket ell. pudlet Svejsejern med c. 0,1 % Kul,
som, naar Processen udføres ved lys
Rødglødhede og varer tilstrækkelig længe, forvandles til
haardt Staal med c. 1,9 % Kulstofindhold;
anvendes for høj Temp., vil Jernet optage saa
meget Kulstof af det omgivende
Cementerpulver, at det bliver til Raajern og smelter.
Processen foretages ved, at Svejsejernsstænger
sammenpakkes med Trækulspulver i Kasser af
Sandsten, der er fast anbragte i en Ovn, hvori
de kan udsættes for en jævn Varmegrad i
længere Tidsrum — i Reglen 7—15 Dage — uden
at Luften kan faa Adgang til Stængerne.
Kulstoffet vil herved optages, først i de ydre Lag,
til sidst vil det ogsaa naa ind til de inderste.
Nær Overfladen vil der dannes en hel Del
Blærer, som vil give Overfladen en ejendommelig,
uregelmæssig Karakter; de skyldes, at Jernet
indeholder noget Ilt, som med det indvandrende
Kulstof danner luftformigt Kulilte, Staalet kaldes
derfor ofte for Blærestaal. Før Brugen
maa dette underkastes en Raffinering ved at
gennemvalses, udglødes o. s. v., det kaldes da
Garvestaal ell. raffineret Staal. Medens C. indtil
Midten af 19. Aarh. var den alm. anvendte
Staalsort, er dets Bet. nu i høj Grad aftaget,
det er navnlig til Fremstilling af finere
skærende Værktøjer og til Digelstaal, det endnu i
nogen Grad finder Anvendelse.
Carl J.
Cementsten kaldes urene Kalkstene, der er
saa lerholdige, at de uden væsentlig
Indblanding kan anvendes til hydraulisk Cement. I
Danmark anvendes Betegnelsen om den
bornholmske Orthoceratitkalk, men dog særlig om
de store Konkretioner og Lag af Kalksten, som
findes i det navnlig omkr. den vestlige Del af
Limfjorden forekommende Moler.
J. P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
