Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cennini, Cennino, ital. Maler og Kunstforfatter, (c. 1370- ) - Cenoman kaldes i den hist. Geologi den ældste Etage inden for den yngre Kridtformation (s. d.). - Cenomaner, en stor keltisk Folkestamme, der udgjorde en Del af Aulerkerne - cenotaphium , se Kenotaf. - Censor (lat.), Benævnelse paa den romerske Embedsmand, der besørgede Folketællingen og - Censorinus, rom. Grammatiker fra 3. Aarh. e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cennini [t∫e↱n.ini], Cennino, ital. Maler og
Kunstforfatter, f. c. 1370 i Colle di Val d’Elsa,
Elev af A. Gaddi, arbejdede i Fællesskab med
denne ell. paa egen Haand i Firenze og Omegn,
Padua m. v. Hans Navn er dog især knyttet til
det for Kunstforskningen saa betydningsfulde
Værk over Maleriets Teknik m. v. Trattato
della pittura etc. (offentliggjort 1821 af
Tambroni [Rom], ny og forbedret Udg. 1859).
A. Hk.
Cenoman kaldes i den hist. Geologi den
ældste Etage inden for den yngre
Kridtformation (s. d.).
J. P. R.
Cenomaner, en stor keltisk Folkestamme,
der udgjorde en Del af Aulerkerne. De boede i
Gallien omkr. Hovedstaden Suindinum (nu Le
Mans). En Del af dem drog omtr. 400 f. Kr.
ind i Norditalien, hvor de bosatte sig i Egnen
mellem Floderne Ollius (Oglio) og Atesis (Adige).
Deres vigtigste Byer her var Brixia (Brescia) og
Verona. De stod paa Romernes Side under
Krigen mod Insubrerne (225), men kom kort efter
den 2. puniske Krig i Kamp med Romerne, som
undertvang dem.
H. H. R.
cenotaphium [-↱ta´fium], se Kenotaf.
Censor (lat.), Benævnelse paa den romerske
Embedsmand, der besørgede Folketællingen og
andre dertil knyttede Forretninger, der
sammenfattes under Navnet Census. C. valgtes
første Gang i Rom i Aaret 443, da Konsulerne ikke
længere kunde overkomme Folketællingen, og
dette Hverv derfor overdroges til en egen
Øvrighed, de to C. De fungerede opr. et lustrum
ɔ: 5 Aar, fra 434 af kun 18 Maaneder, men
valgtes stadig kun hvert 5. Aar; dog overholdtes
dette ikke regelmæssig, især ikke i Republikkens
Slutn., hvor Mellemrummene blev langt større.
C. var opr. Patriciere; 351 valgtes for første
Gang en Plebejer, 339 fastsatte lex Publilia, at
den ene C. skulde være en Plebejer. Ved en lex
Ovinia, givet ikke længe efter, overdroges
Konsulernes hidtidige Ret til at revidere
Senatslisten til Censorerne. P. Gr. a. den store
diskretionære Myndighed, der derved blev lagt i
C.’s Haand, valgte man kun prøvede og højt
ansete Mænd til C., næsten altid forhenværende
Konsuler; Censuren blev saaledes det sidste og
højeste Trin i de ordinære rom. Embeders
Rækkefølge. I statsretlig Henseende indtog C. en
ganske egen Stilling. De valgtes paa comitia
centuriata, ligesom Konsuler og Prætorer, men
havde ikke imperium ell. dettes
Værdighedstegn, Lictorer og fasces; derimod vel sella
curulis. Overhovedet stod de uden for den øvrige
Magistratur, kunde ikke byde over de lavere og
modtog ikke Befalinger af de højere
Øvrigheder. Døde en fungerende C. ell. maatte
fratræde, kunde ingen anden vælges i hans Sted,
og den tiloversblevne maatte nedlægge sit
Embede uden at have ført dets Forretninger til
Ende — en Regel, der hænger sammen med
Censurens religiøse Side. Embedets høje Rang
fik et synligt Udtryk, naar en forhenværende
C. døde, idet han alene af alle rom.
Embedsmænd begravedes i Purpurtoga. — I
Kejsertiden overtog Kejseren de censoriske
Forretninger, for saa vidt det endnu ansaas for
nødvendigt at besørge dem, idet han enten nu og da
lod sig udnævne til C. sammen med en anden
ell. lod sig overdrage enkelte censoriske
Funktioner; Domitian lod sig udnævne til livsvarig C.,
og derefter ansaas Censormyndigheden for en
Del af Kejsermagten.
C.’s Virksomhed (census, censura) bestod for
det første i en Tælling og Mønstring af det hele
rom. Borgersamfund. Denne Akt foregik paa
Marsmarken; enhver voksen Borger var, for
saa vidt han ikke var lovlig forhindret, under
streng Straf pligtig til at møde og under Ed
give nøjagtige Oplysninger om sine Familie- og
Formuesforhold. Efter disse Oplysninger
indordnedes Borgerne i visse Klasser, der hver
havde en bestemt Skattebyrde og Krigstjeneste
(se Census og Comitia 2) [centuriata]).
Dernæst havde Censorerne det særlige Tilsyn
med Ridderstanden. C. optog efter visse Regler
ny Medlemmer i Riddercenturierne; endvidere
reviderede de Listen over de allerede
forhaandenværende Riddere og Senatorer og havde
herved Magt til at udstøde ethvert Medlem af disse
Stænder, der efter deres Skøn var uværdigt til
at forblive deri. Samme Myndighed havde de
over for enhver Borger af ringere Stand, idet
de kunde udelukke ham af hans Tribus (ɔ: den
Afdeling af Borgerskabet, hvortil han hørte),
hvormed fulgte Tab af Stemmeret og Forhøjelse
af Skatten; ofte anvendtes denne Straf som
Skærpelse ogsaa over for Senatorer og Riddere.
Den eneste Begrænsning af denne
Straffemyndighed laa i, at de to C. skulde være enige; i
Reglen maatte de ogsaa begrunde deres Skøn.
De flg. C. var ikke bundne af de foregaaendes
Dom, og ogsaa Folket kunde rehabilitere en
Mand, der var udstødt af Senatet ved en
censorisk Kendelse, ved at vælge ham til et
Embede, der gav ham Plads i Senatet.
Den anden Hovedside af C.’s Virksomhed var
Ordningen af Statens Indtægter, alene med
Undtagelse af den direkte Formueskat, og af
Udførelsen af offentlige Arbejder. C. bortforpagtede
ved offentlig Auktion til den Højestbydende alle
Statsindtægter: Domænelandet, de indirekte
Afgifter i Italien og Provinserne, o. s. v.
Forpagtningen overtoges gerne af store Selskaber af
formuende Mænd, der saa selv oppebar de
vedkommende Afgifter ell. bortforpagtede Jorden i
mindre Stykker. Endvidere stillede C.
Udførelsen af ny offentlige Arbejder til Licitation,
hvortil de raadede over en bestemt, af Senatet anvist
Sum, og bortliciterede tillige alt bestaaende
Anlæg til Vedligeholdelse. De store offentlige Veje
og Vandledninger, som Romerne er berømte for,
er saaledes for en stor Del anlagte ved C.’s
Initiativ. Over alle disse Forretninger maatte de
føre nøjagtige Protokoller, og de vedk.
Dokumenter opbevaredes i et særligt Arkiv. En
højtidelig, religiøs Handling (lustrum), der under
Offer og Bøn foretoges paa Marsmarken,
dannede Afslutningen paa den hele Censur.
A. B. D.
Om C. i moderne Bet. se Censur.
Censorinus, rom. Grammatiker fra 3. Aarh.
e. Kr., Forf. til fl. Værker, af hvilke dog kun eet
er bevaret, ikke engang fuldstændig: De die
natali (om Fødselsdagen), forfattet 238. Det
indeholder i et yderst affekteret Sprog en
Fremstilling af Stjernernes og Geniernes Indflydelse
paa Menneskets Skæbne og af de forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
