Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsund, Otto Edvard, sv. Ingeniør (1809-84) - Carlton, By i England, Nottingham-shire, ligger 5 km NØ. f. Nottingham - Carludovica R. et P., Slægt af Cyclanthaceer, palmeagtige Buske med meget kort Stamme ell. krybende Rodstok - Carlyle, Thomas, en af den eng. Sprogverdens betydeligste og mest indflydelsesrige Forf. i nyere Tid, (1795-1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendt. 1839 rejste han til England, hvor han
fik Ansættelse som Konstruktør ved et af
Landets største mek. Etablissementer. 1842 vendte
han tilbage til Sverige og overtog Aaret efter
den øverste Ledelse af Motalas mek. Værksted,
hvilken Stilling han beklædte indtil 1870. Den
energiske og omfangsrige Virksomhed, som
nævnte Etablissement udfoldede under hans
Ledelse, vidner højt om hans Bet. for Sveriges
materielle Udvikling. Utallige er de
Konstruktioner, han har udført: Broer, Arbejdsmaskiner
af alle Slags, Skibsdampmaskiner og Fartøjer,
hvorhos han var den, der i Sverige indførte John
Ericsson’s Opfindelse Propellen. C. var
1870—72 Medlem af Rigsdagens 2. Kammer og sad
der i det særlige Udvalg, der skulde behandle
Flaadens Organisation. 1878—81 var han Medlem
af 1. Kammer og kaldtes 1880 til Medlem af
Søforsvarskomiteen.
(A. B. B.). A. M. D.
Carlton [↱ka.ə£tən], By i England,
Nottinghamshire, ligger 5 km NØ. f. Nottingham i
Nærheden af Trent samt ved Banen fra Nottingham
til Newark. (1911) 15581 Indb. C. har Tilvirkning
af Strømper og Kniplinger.
G. Ht.
Carludovica R. et P., Slægt af Cyclanthaceer,
palmeagtige Buske med meget kort Stamme ell.
krybende Rodstok; nogle er Lianer. Bladpladerne
er brede, viftedannede og helt spaltede i nogle
faa større Afsnit; de sidder paa lange Stilke.
Kolben er lang og rigt blomstrende;
Hunblomsterne sidder ganske nedsænkede deri, deres
Bloster er firtalligt. Bærrene har mange Frø.
37 Arter fra det tropiske Amerika. De unge
Blade af C. palmata R. et P. (fra det vestlige
Brasilien gennem Ecuador og Columbia til
Mellemamerika) tjener til Fabrikation af ægte
Panamahatte. Denne og andre Arter dyrkes i
Varmehuse.
A. M.
Carlyle [kaə↱£a^i£ ell. ↱ka.ə-], Thomas, en
af den eng. Sprogverdens betydeligste og mest
indflydelsesrige Forf. i nyere Tid, f. 4. Decbr
1795 i Ecclefechan i Dumfriesshire i Skotland,
d. 5. Febr
1881. C.’s
Fader, af hvem
Sønnen, efter
hvad han selv
meddeler,
modtog stærk
Paavirkning,
var en fattig
Haandværker
og Bonde, men
i aandelig
Henseende en
mærkelig
udrustet
Personlighed;
med skarp
Forstand og
kritisk Sans
forenede han
Karakterfasthed og ubøjelig Villiekraft; dyb
religiøs Følelse parret med ægte skotsk
Uafhængighedstrang gjorde ham til Sekterer. Hans
Sandhedskærlighed bragte ham til at bryde Staven
over Hykleri og Skinvæsen i alle dets Former,
og hans Strenghed kunde stige til Utaalsomhed,
ja Fanatisme lige over for anderledes troende
og tænkende; men bag dette stædige, kantede og
utilgængelige Væsen slog der et varmt Hjerte.
I Følelsen af at have taget mange af disse
Egenskaber i Arv kalder C. sig »et andet Oplag« af
Faderen. Moderen var af blødere Stof, naiv,
from, praktisk, forstandig og huslig. Som Barn
var C. sky og stilfærdig og lagde en
altslugende Lærelyst for Dagen. Med store økonomiske
Opofrelser blev han derfor sat til Studier, med
Teologien som Maal. Skolelivet (1805—09) i den
nærliggende lille By, Annan, blev for den
indesluttede og nervøst følsomme Dreng en Plage,
fra hvilken han følte det som en Befrielse at
komme til Univ. i Edinburgh. Her kastede han
sig foreløbig over Matematik og Litt. 1814 fik
han en Lærerpost i Annan, men fortsatte i
Ensomhed sine udstrakte sproglige og litterære
Studier. Skønt Pædagogfaget var ham en Byrde,
modtog han 1816 Bestyrerposten ved en Skole i
Kirkaldy (i Fifeshire). Opholdet her blev af Bet.
for ham, navnlig derved, at han fik til Kollega
og fortrolig Ven den senere som sværmerisk
Prædikant saa bekendte Edward Irving, der længe
beholdt megen Indflydelse paa ham. C.
gennemgik i disse Aar en aandelig Krise. Hans
Filosofi havde ført ham bort fra Ortodoksien uden
til Gengæld at give ham et positivt
Standpunkt. Hertil havde han imidlertid Trang. Han
var oprevet, skuffet af en ulykkelig Kærlighed,
bitter og utilfreds ved sin Gerning, allerede
plaget af de kardialgiske Lidelser, der kom til at
ledsage ham hele Livet igennem, og bekymret
for sin Fremtid. Nær ved at fortvivle maatte
han ud af det hele og rev sig, skønt uden Maal,
løs. Julen 1818 er han atter i Edinburgh for at
begynde, hvad han senere betegnede som »de
tre elendigste Aar« af sit Liv. Han var i denne
Tid yderlig fattig, dertil sygelig, og hans
Pessimisme næredes ikke mindst ved Synet af de
sørgelige Forhold, hvorunder Arbejderbefolkningen
dengang levede. For at leve gav han
Timer i Matematik og skrev en Del Artikler for
Brewster’s Encyklopædi. Efter Irving’s
Tilskyndelse begyndte han dog nu at sysle ogsaa med
selvstændig litterær Produktion, og Udkastet til
Sartor Resartus (»Den lappede Skrædder«) blev
Resultatet. Gennem dette højst originale og
ejendommelige Værk skaffede han sig Afløb for
en selvfortærende Bitterhed og Melankoli, der
her opløses i Humor og Ironi. Bogen skildrer
netop i fantastisk Iklædning, halvt digterisk,
halvt autobiografisk, den Proces, han kalder sin
»aandelige Genfødelse«. Den havde ført ham
over i en positiv, men dogmatisk frigjort,
Livsanskuelse, der senere aldrig svigtede ham.
Under C.’s aandelige Famlen paa denne Tid (1821)
blev det nærmere Studium af Goethe, med
dennes betagende, med Livet forsonede Klarhed og
Ro, af stor Bet. for hans Udvikling. Jan. 1822
tiltraadte C., dertil anbefalet af Irving, en
fordelagtig Huslærerstilling hos den rige og ansete
Familie Buller, der bragte ham i nærmere
Berøring med aristokratiske Kredse, tog ham med
paa Rejser og saaledes gav ham en gunstig og
vel udnyttet Anledning til at udvide sin
Menneskekundskab og Verdenserfaring. I Fristunder
var han flittig litterært sysselsat og fik meget
 |
| T. Carlyle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
