Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlyle, Thomas, en af den eng. Sprogverdens betydeligste og mest indflydelsesrige Forf. i nyere Tid, (1795-1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejde fra Haanden: oversatte Legendre’s
Geometri, der udkom 1824, affattede Life of
Schiller, der offentliggjordes i London Magazine
(1823—24) og i Bogform Aaret efter, og skrev
sin ypperlige Overs. af Goethe’s »Wilhelm
Meister«, der udkom 1824, henledede litterært
Interesseredes Opmærksomhed paa ham og
foranledigede, at Goethe aabnede en indtil sin Død
fortsat Korrespondance med sin unge
Oversætter. Tysk Aandsliv var dengang omtr. ukendt i
England; C.’s Virksomhed som Oversætter og
Kritiker af tyske Forf. blev derfor af
banebrydende Bet. Ikke nok med at være, hvad
Taine kalder ham, »Goethe’s Apostel« i England
udarbejdede han i de flg. Aar en hel Rk. Overs.,
med kritiske Indledninger, af de betydeligere
Romantikere i German Romance (4 Bd, 1827).
Imidlertid havde C., for at genoprette sit
rystede Helbred og kunne arbejde i Ro, 1825 taget
Ophold paa Landet hos Forældrene. Her lærte
han sin vordende Hustru, Jane Welsh, at kende,
en lige saa intelligent, humoristisk og
slagfærdigt vittig som yndefuld ung Pige. De giftede
sig 1827 og bosatte sig i Edinburgh, hvor deres
Hjem snart blev Samlingsstedet for Byens
litterært Interesserede. Da Forlæggerne imidlertid
vendte det døve Øre til C.’s Planer, indfandt,
inden ret længe, Pengesorgerne sig. Heldigvis
gjorde dog C., da Situationen truede med at
blive kritisk, Bekendtskab med Jeffrey, den
højsindede Udgiver af Edinburgh Review, og
herved aabnedes ham Adgang til at faa nogle Afh.
trykte: Jean Paul, State of German Literature
(1827), Werner og Burns (1828). Men pekuniært
var dette kun en forbigaaende Nødhjælp, og C.
saa sig nødsaget til, af økonomiske Hensyn, at
tage Ophold hos en af sine Brødre, Alexander,
der havde en Forpagtning ved den lille Flække
Craigenputtoch i Dumfriesshire. I denne Afkrog,
omgivet af en herlig, men vild Natur,
begravede C. sig i 6 Aar (1828—34), opfyldt af strengt
Arbejde, der dog foreløbig ikke afsatte nogen
større Produktion; Afh. om »Diderot« (1832) og
»Cagliostro« (1833) er de vigtigste fra denne Tid.
Endelig lykkedes det ham at faa Sartor
Resartus trykt (i Frasers Magazine,
Novbr 1832—Aug. 1834); men Værket gjorde ingen Lykke
uden for en ganske snæver Kreds. Bl. de faa
Forstaaelsesfulde var imidlertid den amer. Forf.
Ralph Waldo Emerson, der 1835 fik den første
Bogudgave af Sartor i Stand i Amerika; i
England udkom den ikke før 1838, men slog da snart
igennem, og er senere blevet en Folkets
Yndlingsbog inden for hele den engelsktalende Verden.
Maj 1834 flyttede C. til London, og den første
Frugt af Opholdet her blev History of the French
Revolution, hvortil C. havde fattet Planen under
Samtaler med Stuart Mill, der selv havde næret
en lgn., men nu overlod den til sin Ven tillige
med »hele Vognlæs« af litterære Hjælpemidler.
Febr 1835 havde C. det første Bd færdigt. I sin
Helhed udkom det Efteraaret 1837 og modtoges
med enstemmig Beundring. Det er da ogsaa
enestaaende inden for den hist. Litt.: ingen i
sædvanlig Forstand »objektiv« Skildring af
Revolutionens Begivenheder og Mænd, men meget
mere en aandfuld Fortolkning af dem. Med
gammeltestamentlig Kraft udslynger C. her et
Anatema over Revolutionens Udskejelser. I sin
ildfulde Veltalenhed glemmer Forfatteren
stundom, som det synes uvilkaarlig, den fortællende
Form og apostroferer sine Personer, idet han
snart overlegent opmuntrer dem, snart viser
Knythaanden; man staar i det hele her lige saa
meget over for en Orator, en Profet og en
Digter som over for en Historiker. Det pekuniære
Udbytte af det mærkelige Værk stod imidlertid
ikke i noget som helst Forhold til den Opsigt,
det vakte, og C. besluttede sig derfor til meget
mod sin Lyst at optræde som offentlig
Forelæser. Hans barokke Veltalenhed fængslede, og
Tilhørerne strømmede til i Skarer. I 4 Aar
(1837—40) holdt han Forelæsningsrækker under
stor Tilslutning, og de bidrog meget til at
befæste hans Popularitet og befri ham for
Pengesorger. Kun den sidste af dem er offentliggjort:
den berømte On Heroes, Hero-worship, and
the Heroic in History (norsk Overs. af V. Troye:
»Om Herosdyrkelse, ell. store Mænd, deres
Væsen og Bet.«, Bergen 1888); Bogens Sum er, at
Verdenshistorien væsentlig er de store, ledende
og mægtige Personligheders, Høvdingernes og
Aandsheroernes Historie. 1839 udgav C., foruden
en samlet Udg. af sine mindre Arbejder
(Occasional and Miscellaneous Essays), sit socialpolitisk
betydningsfulde Lejlighedsskrift, Chartism, hvor
han første Gang direkte stiller sig Ansigt til
Ansigt med Samtidens brændende Spørgsmaal.
Den lille Bog slog ned som en Bombe, hvis
Splinter ramte til alle Sider. Selv staaende uden
for de politiske Partier, om end paa et radikalt
Standpunkt, angriber han dem alle, saavel den
Mill’ske Liberalismes Nyttelære og
Laissez-Faire-Politik som den herskende Overklasses
Snæversyn, Træghed og Mangel paa
Samfundsfølelse. Chartism medvirkede betydelig til at
fremkalde Omslaget i den offentlige Opinion m.
H. t. Arbejderklassens Vilkaar og til at
forberede et dybtgribende socialt Reformarbejde
ved sit Brud med Tidens økonomisk-politiske
Doktriner. De samme Tanker kom endnu mere
glimrende til Orde i Past and Present
(»Svundne Tider og ny«, overs. til Dansk af Uffe
Birkedal, 1892). Denne Bog blev skrevet de første 7
Uger af 1843 og vakte en ren Sensation; trods
sin brændende Aktualitet har den i Kraft af sin
Veltalenhed endnu bevaret sin Friskhed.
Imidlertid havde C. paabegyndt Forarbejderne til
Life and Letters of Oliver Cromwell. Værket var
et Rydningsarbejde og kostede C. utrolige
Anstrengelser med at gennemstøve »Tusinder af
Bøger og Titusinder af Breve og Dokumenter«.
Det udkom Efteraaret 1845 og blev en Triumf
for Forf. Med stor Klarhed og dyb Forstaaelse
er her Protektorens sande Træk og
Puritanismens Karakter paa en epokegørende Maade
forklaret. C. trængte nu til Hvile; han var
overanstrengt, nervøs og pirrelig, ofte helt
vanskelig at omgaas; Vennekredsen tyndedes om ham.
Siden Ungdomsvennen Irving’s Død (1834)
havde han ikke sluttet sig saa nær til nogen som til
den begavede, frireligiøse Præst og Litterat John
Sterling. Men ogsaa denne var efter et bevæget
Liv bukket under 1844; C. satte ham et herligt
Minde i den fortræffelige Biografi, Life of John
Sterling (1851), der tillige indeholder mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
