Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 584 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Fredrik Ferdinand, sv. Historieskriver og Statsmand, (1811-1887) - 2) Ernst, sv. Videnskabsmand,(1854-1902) - Carlsson, Alexander, sv. Billedhugger, (1846-1878) - Carlsund, Otto Edvard, sv. Ingeniør (1809-84)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afdelingen for Elementarskolerne, og ved de 4
derpaa flg. Møder til og med 1866 1. Ordfører.
1858 var han Ordfører og Sjælen i den Komité,
hvis Betænkning forberedte den for sin Tid saa
vel egnede
Skolelov af 1859.
Paa Rigsdagen,
hvor C. fl.
Gange var
Medlem af
Finansudvalget,
virkede han
særlig i
Spørgsmaal
vedrørende
Undervisning. I
Samlingen
1853—54 fremsatte
han Forslag om
Indrettelsen af
statistisk
Departement og var
senere Medlem
af den
Komité, der udarbejdede Planen til Organisation af
det statistiske Centralbureau. Paa Rigsdagen
1856—58 fremsatte han Forslag om en forbedret
Lønning og Pensionering af Lærerne ved
Elementarskoler og formulerede som Medlem af
Finansudvalget de Bestemmelser for
Elementarskolerne, der senere blev vedtagne af
Rigsdagen. Under samme Rigsdagssamling
fremsatte han Forslag til Lov om Beskyttelse af
Landets Fortidsminder. Som Minister
udfoldede C. en mangesidig og frugtbringende
Virksomhed, f. Eks. ved Udfærdigelsen af ny
Statutter for Universiteterne (1876), Udvidelse af
Undervisningen ved samme gennem
videnskabelige Seminarier, ny Bestemmelser for de jur.
Embedseksaminer (1863), for den filos. Grad
(1870) og for teologisk-filosofisk (1876).
Endvidere: Omarbejdelsen af Bestemmelserne for
Elementarskolerne (1865), Bestemmelser om
Forhøjelse af Lærernes Løn og om Indrettelsen af
en Enke- og Børneforsørgelseskasse,
Bestemmelser om Prøveaarskursus for Kompetence til
Lærerembeder (1865), Indførelse af Rektormøder
(s. A.) og Forbedring i Tegneundervisningen.
Af Folkeundervisningens Fremme har han
indlagt sig meget stor Fortjeneste bl. a. ved ny
Organisation af Folkeskolelærerseminarierne
(1864—66), Folkeskoleinspektionens Ordning (1865),
Oprettelsen af en Pensionskasse for Lærerne,
Undervisningsmateriellets Forbedring o. s. v.
Han har tillige sørget for Oprettelsen af
særlige Uddannelsesanstalter for ældre Døvstumme
og Blinde (1877), samt givet de tekniske Skoler
en ny Organisation (1876—78).

C. foretog fl. Udenlandsrejser. 1834—36
besøgte han Italien, Frankrig, Østerrig, Preussen.
1846, 1850, 1852 og 1859 anstillede han
Undersøgelser af Arkiverne i London, Haag og Kbhvn.
1859 blev han Medlem af Svenska Akademien,
1879 Æresdoktor ved Kbhvn’s Univ. Hans
Anseelse som hist. Forf. er stor og velfortjent;
hans Stil er værdig, stundom højstemt, og hans
Fremstilling af Begivenhederne klar og
upartisk. C. har bl. a. udgivet: »Om
fredsunderhandlingarne åren 1709—1718« (1854); »Om den
svenska statsförvaltningens förändrade skick under
konung Karl XI’s regering« (1860); »Om Sveriges
inflytande på konungavalet i Polen 1704« (1861);
»Carl den tolftes första regeringsår« (1881) samt
»Sveriges historia under konungarne af
pfaltziska huset«, 1—7 (1855—85), en Fortsættelse af
Geijer’s sv. Historie.
(A. B. B.). A. M. D.

F. F. Carlson.

2) Ernst, sv. Videnskabsmand, foreg.’s Søn,
f. 14. Marts 1854, d. 7. Apr. 1902. Han blev
Student i Upsala 1872, Dr. phil. smst. 1877, gjorde
Tjeneste i Rigsarkivet og Kultusministeriet
1877—80 samt udnævntes til Docent i Historie ved
Upsala Akademi 1880, fra hvilket Embede han
1883 tog sin Afsked. 1880—83 var han
vikarierende Lektor i Historie, Geografi og
Modersmaalet ved Göteborgs Latinskole og udnævntes
til ord. Lektor i nysnævnte Fag ved Göteborgs
Realskole 1883. C. foretog i videnskabeligt og
pædagogisk Øjemed fl. Udenlandsrejser, 1878 til
Frankrig og England, 1885—86 til Tyskland og
Danmark samt 1890 til Tyskland og Rusland:
1888—90 havde han Permission fra sit Embede
for i inden- og udenlandske Arkiver at foretage
Forskninger til Karl XII’s Historie. 1891—93 var
han Professor i Historie ved Göteborgs
Højskole og 1891—1900 Formand i Overstyrelsen
for Göteborgs Folkeskoler, i hvilken Stilling hans
fremragende Dygtighed og varme Interesse for
Folkeskolen og dens Lærere vandt alm.
Anerkendelse. 1897—1905 var C. Repræsentant for
Göteborg i »Andet Kammer«. C. var den egl.
Ophavsmand til den store Reform af de højere
Skoler 1904 og udnævntes derfor til Chef for
den nyskabte Overstyrelse for disse Skoler.
Foruden en Del Artikler i Tidsskr har C. bl. a.
udgivet: »Karl XII’s vistelse i Sachsen 1706—1707«
(1877); »Sverige och Preussen 1701—1709« (1880);
»Drottning Kristina« (i »Sveriges historia« IV,
1881); »Sverige på kongressen i Wien 1814—15«
(1883); »Karl XII’s ryska fälttågsplan 1707—1709«
(1890); »Karl XII’s bref« (1893); »Slaget vid
Poltava« (1897). Af den geografiske
Undervisning har han gjort sig højt fortjent ved den i
mange Opl. udkomne »Skolegeografi«.
A. M. D.

Carlsson, Alexander, sv. Billedhugger,
f. i Sthlm 1846, d. i Rom 1878. Han studerede
nogle Aar ved Akademiet i Sthlm og tog 1872 til
Rom. C. var grebet af Interesse for nord.
Emner og viste stor og kraftig Originalitet i
Behandlingen af disse. Saaledes i Frisen
»Baldersbränna«, der er i privat Eje i Göteborg, og i
Skitsen »Loke bindes af Guderne« (i Bronze i
Sthlm’s Nationalmuseum). Et fint og frisk
Arbejde er hans Vase med dansende Bakkanter,
af hvilken Nationalmuseet i Sthlm og Göteborg
Mus. (der desuden har fl. af hans Marmorkopier
efter Antikker og Statuetten »Flora«) hver ejer
et Eksemplar.
A. Hk.

Carlsund, Otto Edvard, sv. Ingeniør
(1809—84), drev 1830—31 mat. Studier i Lund,
hvorefter han 1832—33 arbejdede ved de mek.
Værksteder i Motala. 1833—34 var han Fører af
Dampskibet »Rosen«, der gik mellem Sthlm og
Norrköping. C. helligede sig nu til Bygningen
af Dampskibe, paa hvilke hans vigtige
Opfindelse, den direkte virkende Dampmaskine, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>