Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsen, Carl Peter August Schlichting, dansk Landskabsmaler, (1852-1903) - Carlsen, Elling, norsk Ishavsskipper, (1819-1900) - Carlsen, Hans Rasmussen, dansk Godsejer og Politiker, (1810-1887) - Carlsen, Johan Niels Gottlob, dansk Læge og Medicinalstatistiker, (1850- ) - Carlsen-Lange's Legatstiftelse, se Carlsen. - Carlson, - 1) Fredrik Ferdinand, sv. Historieskriver og Statsmand, (1811-1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Flertallet af C.’s Hovedværker, saaledes det
store Interiør fra Ordrup Krat, der 1884
erhvervedes af Kunstforeningen. S. A. rejste han
til Schweiz og Italien og malede navnlig
adskilligt paa Capri; 1887 fik han Akademiets
store Rejsestipendium for »Das schöne Berner
Oberland«, studerede saa i Schweiz og
Frankrig og udfoldede der en omfattende
Produktivitet. Efter sin Hjemkomst behandlede han
nordsjællandske Emner, saaledes i »Skovsø i
Nordsjælland«, der blev solgt til Mus. i
Stockholm, og i det store Esrombillede, som købtes
af den russ. Kejserinde.
S. M.
Carlsen, Elling, norsk Ishavsskipper, f. i
Tromsø 1819, d. 1900. Da Fangsten i Nordhavet
begyndte at aftage, saa at det blev nødvendigt
at søge ny Jagtstrøg, var C. den første, der
paa Fangstfarter drog Ø. over til det kariske Hav,
hvorved han brød ny Baner for den
geografiske Forskning i disse Egne. — 1859 førte han
Sluppen »Jan Mayen« med Dr. Bessels til Kong
Karl’s Land, og 1863 udsendtes han af Sidirof
med det samme Skib og var den første, der
omsejlede Spitsbergen. Fra 1868 besejlede han
i Fangstøjemed det kariske Hav og de forsk.
dertil førende Stræder samt besøgte Novaja
Semlja. 1871 fandt C. med Sluppen »Solid« paa
Nordkysten af nævnte Ø paa 76° 7′ n. Br.
Levningerne af Willem Barents’ Vinterbolig, og
han indsamlede de henved 300 Aar gl. Relikvier,
der nu opbevares i Marinedepartementet i Haag,
1872—74 deltog han som Ismester og kendt
Mand i den østerr. Ekspedition under
Weyprecht og Payer med Skibet »Tegetthoff«, der
ledede til Opdagelsen af Frans Josef’s Land.
1876 var C. atter paa Novaja Semlja, denne
Gang førte han den eng. Yacht »Glowworm«
med Charles Gardiner til Barents’ Vinterhavn,
hvor der blev foretaget systematiske
Undersøgelser af Ruinen, der ledede til Fundet af
en Beretning om de vigtigste Begivenheder paa
Barents’ Ekspedition. — Udgav 1875
»Optegnelser fra den østerr.-ung. Polarekspedition«.
G. F. H.
Carlsen, Hans Rasmussen, dansk
Godsejer og Politiker, f. 28. Oktbr 1810 paa
Gammelkjøgegaard,
d. 2. Juli 1887.
1833 overtog
han sin
Fædrenegaard, og
allerede 1841
traadte han
ind i det
politiske Liv som
sine
Standsfællers
Repræsentant i
Roskilde
Stænder. Han
indtog her et fra
de øvrige
Godsejere
forsk.
Standpunkt, idet han
baade ønskede
at give vor
Politik en mere national Retning og hyldede
Tanken om en konstitutionel Forfatning. Tilhænger
af det nationalliberale Parti blev han dog
aldrig, og Grundloven af 1849 forekom ham at
gaa alt for vidt i demokratisk Retning. Fra
1848 deltog han for øvrigt ikke i den aktive
Politik, førend han 1854 indtraadte i det af
Ministeriet Ørsted oprettede Rigsraad. Efter at
Forfatningen af 2. Oktbr 1855 var givet, blev
han kongevalgt Medlem af det ved den skabte
Rigsraad og gik derfra i samme Stilling over i
Novemberforfatningens Rigsraad, indtil han
Aug. 1864 nedlagde sit Mandat. Af Rigsdagens
Landsting var han Medlem 1859—66, derefter
var han Folketingsmand og blev endelig fra
1870 til sin Død kongevalgt Landstingsmand.
En af hans Søstre var gift med N. F. S.
Grundtvig, og han kom naturlig derigennem i et nært
Forhold til den Grundtvig’ske Kreds, hvis
kirkelige og politiske Synsmaader han i mange
Retninger delte. Paa Rigsdagen nærmede han
sig stærkt Bondevennernes ejderdanske Fløj, og
særlig med B. Christensen stod han i nøje
politisk Forbindelse. Hans udpræget nationale og
skandinaviske Sympatier gjorde ham til en af
Lederne af »Dannevirkeforeningen« (s. d.). Maj
1864 indtraadte C. i det Monrad’ske Ministerium
som Indenrigsminister. C. tog i Rigsdagen især
Del i de kirkelige og nationale Spørgsmaals
Behandling og var et virksomt Medlem saavel af
Forsvarskommissionen af 1866 som af
Kirkekommissionen af 1868. Under Grundlovskampen
1864—66 kæmpede han for Junigrundlovens
Bevarelse; men i 1870’erne og 1880’erne
sluttede han sig bestandig nøjere til Højre. C. var
en kundskabsrig Mand med betydelige Evner
og et selvstændigt, fordomsfrit Blik.
N. N.
Carlsen, Johan Niels Gottlob, dansk
Læge og Medicinalstatistiker, f. i Kbhvn 13.
Jan. 1850, tog Skolelærereksamen, blev derefter
Student 1875, cand. med. 1881, Dr. med. 1890.
1897 blev C. Kommunelæge i Kbhvn, Medlem af
Centralbestyrelsen for Nationalforeningen til
Tuberkulosens Bekæmpelse 1903. C. har særlig
beskæftiget sig med Filantropi og
Medicinalstatistik og har siden 1891 udg.
»Medicinalberetningen for Kongeriget Danmark«, i de
første 9 Aar sammen med Hoff, derefter alene. I
samme Tidsrum har han udg. »Dødsaarsagerne
i Kongeriget Danmark«. Han har desuden
skrevet en stor Mængde Afh. og 1896—1900 været
Medredaktør af »Dansk Sundhedstidende«. Det
skyldes hans Initiativ, at den saakaldte
»Børnehjælpsdag« kom i Stand (fra 1905).
G. N.
Carlsen-Lange’s Legatstiftelse, se
Carlsen.
Carlson, 1) Fredrik Ferdinand, sv.
Historieskriver og Statsmand, f. 13. Juni 1811,
d. 18. Marts 1887. C. blev 14 Aar gl Student i
Upsala, Dr. phil. smst. 1833, Docent i Historie
1835. ekstraord. Prof. 1846 og var 1849—77 Geijer’s
Efterfølger som ord. Prof. i Historie ved
Upsala Univ. 1837—46 var C. Lærer for Prinserne
Karl, Gustaf og Oscar, 1863—70 og 1875—78 var
han Kultusminister. Faa Mænd har i Sverige
virket saa længe, saa nidkært og med saa stor
Dygtighed paa forsk. Omraader som C. Under
de 6 sidste Stænderrigsdagssamlinger og
1873—87 var C. Medlem af Rigsdagen. Ved det første
alm. sv. Lærermøde 1849 var han Ordfører i
 |
| H. R. Carlsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
