Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsberglaboratoriet, videnskabelig Institution - oprettet Maj 1875 af J. C. Jacobsen - Carlsen, uddød dansk Adelsslægt - Carlsen, Camillo, dansk Musiker, (1876- ) - Carlsen, Carl, dansk Ingeniør, (1813-1899) - Carlsen, Carl Peter August Schlichting, dansk Landskabsmaler, (1852-1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fr. (eng.) Udg. og tilstilles mere end 400
Videnskabsmænd og videnskabelige
Institutioner i Ind- og Udland. Bl. de Arbejder, der
har grundlagt og befæstet C.’s Ry Verden
over, kan nævnes Kjeldahl’s banebrydende
Undersøgelser over Enzymer, hans
Undersøgelser over Sukkerarternes Forhold over for
alkaliske Kobberopløsninger samt hans Metode til
Bestemmelse af Kvælstof i organisk Substans,
S. P. L. Sørensen’s Enzymstudier,
Formoltitrering og Brintionmaaling og Synteser af
Æggehvidestoffernes Nedbrydningsprodukter
(Aminosyrer), Emil Chr. Hansen’s
grundlæggende Arbejder over Gærarterne og deres
Kredsløb i Naturen, over Fremstilling af Ren
Gær og hans »Undersøgelser fra
Gæringsindustriens Praksis« samt Johs. Schmidt’s stort
anlagte »Undersøgelser over Humle«.
C., hvis aarlige Driftsudgifter beløber sig til
c. 85000 Kr, og som har opsparet en Formue paa
c. 800000 Kr, havde opr. Lokaler paa
Bryggeriet Gamle Carlsberg, men henflyttedes 1897 til
sin nyopførte, velindrettede og smukt
udstyrede, paa Carlsbergvej liggende Bygning, der
højtidelig indviedes paa Gamle Carlsbergs
50-aarige Jubilæumsdag 11. Novbr s. A.
R. K.
Carlsen, uddød dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader Hans Rasmussen-Lange var
Forpagter paa Jomfruens Egede i Slutn. af 17. Aarh.
Hans Søn, Forpagter Rasmus Hansen L.,
var Fader til Forpagter Carl Rasmussen
L. (1715—73), hvis Søn Rasmus (1739—89),
der kun kaldte sig C., 1776 kom i Besiddelse
af Gammelkjøgegaard. Sidstnævntes Søn
Christen Rasmussen C. (1777—1818) blev
tillige med sin Søn, den senere Politiker,
Kammerherre Hans Rasmussen C. (s. d.) 4.
Febr 1817 optaget i den danske Adelsstand med
flg. Vaaben: tre røde Roser i et med Guldrand
forsynet Sølvskjold, paa Hjelmen tretten
vekselvis røde og hvide Faner, Skjoldholdere to
naturlig farvede Løver med Hovedet i en Hjelm
prydet med syv sorte Hejrefjer. Samme
Skjoldmærke førtes af den bekendte uddøde
Adelsslægt Lange (s. d.), fra hvem Slægten C. iflg.
en ubevist Tradition skal stamme. Ovenn.
Kammerherre H. R. C. oprettede 20. Febr 1845
Stamhuset Gammelkjøgegaard; han efterfulgtes som
Besidder af Datteren, Stiftsdame i Vallø, Frk.
Emmy C. (1842—1912), den sidstlevende af
Slægten. Ved Testamente oprettede hun
Carlsen-Lange’s Legatstiftelse (Fundats
kgl. konfirmeret 3. Aug. 1913), som blev
Universalarving til Stamhuset, der ved hendes Død
overgik til fri Ejendom, m. v. Med
Legatstiftelsen, hvis Virksomhed skal begynde 1921, er
uadskillelig forbundet Hans Carlsen’s og
Clara Juel-Vind-Frijs’
Fideikommiskapital, stor 500000 Kr. Foruden
velgørende Formaal skal Stiftelsen understøtte
Forst- og Skovvæsen i Danmark, Haandværk,
Landbrug og Bygningskunst samt litterært Arbejde.
Ovenn. C. R. C. havde foruden den omtalte
Søn tre Døtre, de to ægtede henh. N. F. S.
Grundtvig og Sognepræst i Lyngby Peter
Rørdam, den yngste, Stiftsdame i Vallø
Francisca C. (1817—76), var meget hist.
interesseret; hun forfattede »Noget om og fra
Rønnebæk Sogn og Rønnebæksholm« (1861) samt
»Efterretninger om Gl. Kjøgegaard og Omegn«,
der udkom efter hendes Død (1876—78). En
borgerlig Familie Lange, der stadig blomstrer
her i Landet, har samme Stamfader som
Slægten C. (Litt.: J. A. Lange, »Nogle Ord om
den Slægt Lange, hvortil jeg hører« [Kbhvn
1905]; F. Krogh, »Dansk Adelskalender«
[Kbhvn 1878]; »Ministerialtidende« 1913 A, Nr
235).
B. P. G.
Carlsen, Camillo, dansk Musiker, f. 19.
Jan. 1876, gennemgik 1893—95 det kgl.
Konservatorium, 1900 Organist og Kantor ved
Krist-Kirken i Kbhvn, 1911 Domorganist i Roskilde.
Studierejse paa Ancker’s Legat 1909 til Østerrig
og Tyskland. Fra hans Haand foreligger 3
Strygekvartetter og en Piano-Kvintet,
»Symfonisk Suite« for Orgel samt fl.
Orgelkompositioner, David’s 80. Salme, fl. aandelige Sange
og Salmemelodier, Romancer og Sangkvartetter,
Klaverstykker og Violinstykker.
A. H.
Carlsen, Carl, dansk Ingeniør, f. 31. Aug.
1813 i Kbhvn, d. 13. Febr 1899 smst. 1828
indtraadte han som Elev ved Marinens
Skibsbyggeri; men 1835 begyndte han at studere ved
polyteknisk Læreanstalt og tog 1839 Eksamen
i Mekanik. Derefter lagde han sig efter de egl.
Ingeniørfag (som dengang ikke doceredes ved
polyt. Læreanstalt), navnlig under en 1 Aars Rejse
til Frankrig. Efter sin Hjemkomst
konstitueredes han som Brolægningsinspektør i Kbhvn,
indtil han 1845 ansattes som
Vandbygningsinspektør, i hvilken Stilling han ledede
Arbejderne ved Glückstadt Havn o. fl.; en Tid var han
tillige Havnebygmester i Kbhvn og ombyggede
som saadan Langebro og Stormbroen, senere
forestod han Reguleringen af Gudenaa mellem
Silkeborg og Tange. 1868 udnævntes han til
Vandbygningsdirektør, en Post, der dannedes
ved Sammendragning af hans tidligere Embede
som Vandbygningsinspektør med Havne- og
Kanalinspektoratet, og i denne Stilling har han
haft Del i ell. ledet flg. større Arbejder:
Anlæggelsen af Frederik VII’s Kanal ved Løgstør,
Pontonbroen ved Aalborg, Christian IX’s Bro
over Guldborgsund, Esbjerg Havn, Udvidelsen
af Helsingørs Havn og Frederikshavns Havn
foruden fl. mindre. 1877 havde han en væsentlig
Del i Dannelsen af Teknisk Forening, hvis
Formand han var i de 4 første Aar. 1882 tog han
sin Afsked som Vandbygningsdirektør.
J. M.-P.
Carlsen, Carl Peter August
Schlichting, dansk Landskabsmaler, f. i Flensborg
16. Oktbr 1852, d. i Hellebæk 27. Juli 1903. Efter
sin Konfirmation kom C. i Lære hos en
Porcelænsmaler i Kbhvn og blev Svend; samtidig
gennemgik han Kunstakademiet til Modelskolen.
1873 udstillede han sine første Arbejder, et Par
Frugt- og Stilllebensstykker, i de flg. Aar mest
Blomsterbilleder, medens han samtidig
ernærede sig som Dekorationsmaler. Som saadan
arbejdede han paa Frederiksborg; Opholdet i
den smukke Egn gav ham Lyst til at forsøge
sig som Landskabsmaler, og 1883 vakte hans
Billede med et stort Bøgetræ Opmærksomhed,
ligesom det indbragte ham den Sødring’ske
Præmie og 1000 Kr i Stipendier. Billedet var
malet færdigt i det Fri, og det samme gælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
