Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlisle, By i det nordvestlige England, Hovedstad i Grevskabet Cumberland, 12 km S. f. den skotske Grænse - Carlisle, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 30 km V. f. Harrisburg - Carlisle,, eng. Adelsslægt, Sidegren af den Slægt, hvortil Hertugerne af Norfolk hører - Carlitte, Pic de, et 2921 m højt Bjerg i Pyrenæerne, i det fr. Dept Pyrénées-Orientales - Carloforte, befæstet By paa Østkysten af den lille Ø San Pietro ved Sardiniens sydvestlige Kyst i Prov. Cagliari - Carlopago, Frihavn i det kroatisk-slavonske Kystland ved Adriaterhavet - Carlos, San, - 1) S. G. de Ancud, By paa Øen Chiloë. - 2) By i Prov. Nuble i Chile, Hovedstad i Dept S. C. med 9000 Indb. - 3) Hovedstad i Staten Cojedes i Venezuela med 10000 Indbyggere, ved Indgangen til Llanos. - 4) Fæstning ved Søen Maracaibo i Venezuela. - Carlos, Don, Infant af Spanien, (1545-1568)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbaneknudepunkt og har (1911) 46420 Indb., en Domkirke
fra 12. Aarh. og et gl. Slot (fra 1092), nu
Kaserne. Byen har for øvrigt et helt moderne
Udseende, ejer sine Gas- og Vandværker,
Elektricitetsværk, Slagtehuse og Torvehaller, og har
et offentligt Bibliotek, et Mus. og tekn. Skoler.
Ved Jernbanen er C. forbundet med Havnen
Silloth, 30 km borte, ved Solway-Bugten.
Der er betydelig Industri i Bomuld og Jern samt
Farverier og Garverier. C. styres af en
Borgemester, 10 Oldermænd og et Byraad og sender
et Medlem til Parlamentet. — C. er Romernes
Luguvallum og ligger ved den vestlige Ende af
Hadrian’s Vold (Piktermuren). 875 blev den
ødelagt af Danskerne. Den er Nøglen til en af
de vigtigste Adgange til Skotland og spillede
derfor en vigtig Rolle i de eng.-skotske
Grænsekrige og i Borgerkrigene i 17. Aarh.
G. Ht.
Carlisle [kaə↱£a^i£ ell. ↱ka.ə-], By i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger 30 km V. f.
Harrisburg. (1910) 10300 Indb. C. er Sæde for det
metodistiske, 1783 stiftede Dickinson College. N. f.
C. findes varme Svovlkilder.
H. P. S.
Carlisle [kaə↱£a^i£ ell. ↱ka.ə-], eng. Adelsslægt,
Sidegren af den Slægt, hvortil Hertugerne af
Norfolk hører, fik 1661 Jarletitel. Frederick
Howard, Jarl af C. (1748—1825), gik 1778
som Fredsunderhandler til Nordamerika, men
kunde intet udrette og var 1780—82 Vicekonge
i Irland. Han dadlede haardt Freden 1783 og
hørte til Oppositionen imod W. Pitt indtil 1793.
Han var Formynder for Lord Byron, men blev
ilde medtaget af denne i hans English bards
and scottish reviewers (1800) for sine
Tragedies and poems (1801). — Hans Søn George
Howard, Jarl af C. (1773—1848), var
1795—1820 som Lord Morpeth Medlem af Underhuset
og havde 1827—28 Sæde i Canning’s og 1830—34
i Grey’s Ministerium. — Hans Søn George
Will. Fred. Howard, Jarl af C.
(1802—64), var ligeledes som Lord Morpeth et liberalt
Medlem af Underhuset 1826—41 og paa ny
1846—48; han var Oversekretær for Irland
1835—41, Kommissær for Skovene 1846—50 og Kansler
for Hertugdømmet Lancaster 1850—52; blev
1855—58 Vicekonge i Irland, samt paa ny
1859—64.
E. E.
Carlitte [kar↱lit], Pic de, et 2921 m højt
Bjerg i Pyrenæerne, i det fr. Dept
Pyrénées-Orientales, med Floden Tets Kilder og fl. smaa
Søer.
Carloforte [-↱fårte], befæstet By paa
Østkysten af den lille Ø San Pietro ved
Sardiniens sydvestlige Kyst i Prov. Cagliari. (1911)
8031 Indb. C. har Borgruiner og driver
Saltudvinding, Fiskeri af Koraller og Tunfisk samt
betydelig Skibsfart.
H. P. S.
Carlopago, Frihavn i det kroatisk-slavonske
Kystland ved Adriaterhavet, ligger paa nøgen,
klippefuld Jordbund og har c. 4000 kroatiske
Indb. Den lille Søhavn egner sig kun for
Kysttrafikken.
G. Ht.
Carlos [↱karlås], San, 1) S. C. de Ancud,
By paa Øen Chiloë. 2) By i Prov. Nuble i Chile,
Hovedstad i Dept S. C. med 9000 Indb., er
regelmæssig bygget og ligger i en kunstig vandet
Slette. 3) Hovedstad i Staten Cojedes i
Venezuela med 10000 Indbyggere, ved Indgangen til
Llanos. 4) Fæstning ved Søen Maracaibo i
Venezuela.
M. V.
Carlos, Don [ðån-↱karlås], Infant af Spanien,
Kong Filip II’s Søn i hans første Ægteskab med
Maria af Portugal, f. 8. Juli 1545 i Valladolid; d.
24. Juli 1568. Efter at C. tidlig havde mistet sin
Moder, viste
han allerede
som Barn
daarlige Evner og
sattes
yderligere tilbage,
da han i
Opvæksten led
under stedse
tilbagevendende
Feberanfald; 17 Aar
gl fik han ved
et Fald et
Saar i
Baghovedet, der
satte hans Liv
i Fare og
vistnok gav Stødet
til en
begyndende Sindssyge.
Faderen, der hidtil havde vist C. stor
Kærlighed, saa efterhaanden paa ham med voksende
Ængstelighed, og da han hverken vilde give
efter for C.’s barnagtige Iver for at blive gift
med en østerrigsk Kusine ell. for hans Lyst til
at blive sendt som Statholder til Nederlandene,
kom C. til at se en Dødsfjende i Faderen.
Samtidig med, at hans Ekscesser i forsk. Retning
steg, omgikkes han med Planer om at flygte fra
Spanien, ja endog med Mordtanker mod
Faderen. Kongen maatte under disse Forhold
beslutte sig til at fængsle C.; om Aftenen 18. Jan.
1568 traadte han selv, ledsaget af enkelte
Stormænd, ind i Prinsens Soveværelse, og fra nu
af var C. under streng Bevogtning. I Skrivelser
til de beslægtede Hoffer forsvarede Filip sin
Handlemaade og antydede, at denne første
Forholdsregel som Konsekvens maatte drage andre
Dispositioner efter sig, og man syslede ogsaa
med Tanken om at faa C. erklæret for uskikket
til Tronfølger. Dette blev dog opgivet; men C.
døde i Fængslet, efter den officielle
Fremstilling af Sygdom; om han i Virkeligheden ikke
snarere er blevet ryddet af Vejen, kan ikke
afgøres. — Filip’s Handlemaade over for C. er
fuldt forklarlig efter Kongens hele Karakter;
allerede Samtiden søgte dog mere mysteriøse
Aarsager til den ulykkelige Prins’ Skæbne. Efter
nogles Mening havde han haft Sympati med
Nederlændernes Frihedsstræben og vist
kætterske Meninger i religiøs Henseende; efter andre
havde der været et hemmeligt
Kærlighedsforhold mellem ham og hans unge Stifmoder,
Elisabeth af Valois; begge Forklaringer er lige
ubegrundede. Fra disse Synspunkter blev C.
imidlertid skildret af Saint-Réal (Don C.,
nouvelle historique [1672]), fra hvem Schiller
igen fik de Hovedtræk, han brugte i sit
navnkundige Drama. Først Ranke aabnede et
kritisk Studium af C.’s Historie (1829), og siden
har især Gachard (Don Carlos et Philippe
 |
| Don Carlos. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
