Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlos, Don, Infant af Spanien, (1545-1568) - Carlos, Luis Maria Fernando, Don , sp. Kronprætendent (1818-61) - Carlos, Maria de los Dolores, Don, sp. Kronprætendent, (1848-1909) - Carlos, Maria José Isidoro, Don, sp. Kronprætendent, (1788-1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II [2. Udg., Paris 1867]) offentliggjort et stort
arkivalsk Materiale til Oplysning af hans Liv.
(Litt.: Maurenbrecher, Don C. [2. Udg.
Berlin 1876]; Büdinger, »Don C.’s Haft und
Tod« [Wien 1891]; »Tilskueren« [1889]).
Kr. E.
Carlos, Luis Maria Fernando, Don
[ðån-↱karlås], sp. Kronprætendent (1818—61),
ældste Søn af nedenn. M. Jos. Is. Carlos, var
siden 1838 sammen med Faderen i Spanien og
fulgte ham 1839 til Bourges. Efter at Faderen
1845 havde overdraget ham sine Arvekrav,
kaldte han sig Greve af Montemolin (ell. Karl
VI) og flygtede Septbr 1846 fra Bourges til
England. Siden gjorde han to Forsøg paa at
fremkalde Opstand i Spanien. Juni 1848 rejste
General Cabrera Oprørsfanen i Katalonien; men
da C. Jan. 1849 vilde rejse derned, blev han
standset i Frankrig, og kort efter maatte
Cabrera med uforrettet Sag ty tilbage til England.
Apr. 1860 søgte General Ortega at faa en
Opstand til Veje i Tortosa; men hans Tropper
forlod ham snart, og C. blev 21. Apr. fanget
tillige med sin yngste Broder Fernando (f.
1824). For at genvinde Friheden maatte de give
Afkald paa deres Rettigheder til Bedste for
Dronning Isabella; men allerede 15. Juni sagde
de sig løs fra deres Løfte, da de var komne
til Köln. De nød dog ikke længe Gavn heraf;
thi 2. Jan. 1861 døde Fernando i Köln, og 13.
Jan. C. i Triest tillige med sin Hustru, Marie
Caroline (f. 1820), Datter af Kong Frants I af
begge Sicilierne.
E. E.
Carlos, Maria de los Dolores, Don
[ðån-↱karlås], sp. Kronprætendent, f. 30. Marts
1848, d. 18. Juli 1909, ældste Søn af Juan, yngre
Broder til ovenn. L. M. F. C. (1822—87) og
Beatrice af Modena (1824—1906), Datter af
Hertug Frants IV. Efter Dronning Isabella’s
Fordrivelse fra Spanien 1868 optraadte han som
Prætendent, idet Faderen overdrog ham sine
Rettigheder, og kaldte sig nu Karl VII, ellers
Hertug af Madrid. Det lykkedes dog ikke at
fremkalde nogen Opstand dengang. Jan. 1871
nedlagde han Indsigelse mod Kong Amadeo’s
Tronbestigelse, men et Opstandsforsøg Apr. 1872
mislykkedes, og efter faa Dages Ophold paa sp.
Grund maatte han flygte tilbage til Frankrig.
Efter Kong Amadeo’s Bortrejse gentoges
Forsøget Marts 1873 med bedre Held, og 15. Juli
kom han selv paa ny til Spanien og førte i
mere end halvtredie Aar en haardnakket og
blodig Kamp i de nordlige Landskaber. 1875
var hans Magt dog indskrænket til de baskiske
Lande, og efter ny Nederlag maatte han 26.
Febr 1876 tage sin Tilflugt til Frankrig, idet
han dog lovede at gentage Forsøget, naar en
lykkelig Lejlighed viste sig. Da han efter en
Rejse i Nordamerika vilde bosætte sig i Passy
ved Paris, blev han Maj 1877 udvist af
Frankrig; han fulgte s. A. med den russ. Hær i
Krigen mod Tyrkiet og gjorde senere Rejser i
Sydamerika og Indien, men boede ellers mest
i Venedig. Af og til lod han høre fra sig i
Manifester, saaledes 1886 efter Kong Alfons
XII’s Død, og 1892 med en Indsigelse imod, at
Greven af Paris brugte det rene bourbonske
Vaaben (med Lillierne), idet han regnede sig
for rette Arving baade til Frankrig og Spanien.
Hans — og hans Æts — Udsigter mindskedes
dog Dag for Dag, og der tillagdes fra ingen Side
hans Optræden nogen Bet. 1867 havde han
ægtet Margrete af Parma (1847—93), Datter af
Hertug Karl III og Søsterdatter af Greven, af
Chambord, og fik med hende Sønnen Jaime,
f. 1870, der nu er Bærer af hans Arvekrav, og
1904 som russ. Oberst deltog i Krigen mod
Japan, samt 4 Døtre. Den ældste Blanca er gift
med Ærkehertug Ludvig Salvator af Huset
Toskana; de to yngste, Beatrice og Alicia, har
ægtet henh. en ital. Fyrste Massimo og en ital.
Løjtnant. 1894 ægtede C. Fyrstinde Maria Berthe
Rohan (f. 1866).
E. E.
Carlos, Maria José Isidoro, Don,
[ðån-↱karlås], sp. Kronprætendent, f. 29. Marts
1788, d. 10. Marts 1855, Kong Karl IV’s 2. Søn,
maatte 1808 ligesom den øvrige Slægt frasige
sig Retten til den sp. Krone og havde indtil
1814 Ophold i Valençay i Frankrig. Efter sin
Hjemkomst til Spanien ægtede han 1816 Maria
Francisca (1800—34), Datter af Kong Johan VI
i Portugal og Søster til Dom Miguel, samt til
hans egen ældre Broder, Ferdinand VII’s
første Dronning. Da Ferdinand hverken i dette ell.
et flg. Ægteskab fik noget Barn, syntes
Tronfølgen at være C. sikret, og han, som kun var
maadelig begavet, men fanatisk religiøs, blev
derfor siden 1824 Midtpunkt for den
absolutistiske og klerikale Reaktion, idet han dog snarere
var dens Værktøj end dens Leder. Men 1830
overtalte Ferdinand’s fjerde Ægtefælle, Marie
Christine, denne til at ophæve den saliske Lov,
som gjaldt for alle Grene af det bourbonske
Hus, og genoprette den gl. kastilianske
Arvefølgelov, hvorefter ogsaa Kvinder kunde arve
Kronen; og da hun Oktbr s. A. fødte en Datter,
Isabella, var denne nærmere berettiget end C.
Forgæves klagede han derover og drog Juni
1833 til Portugal samt gentog herfra sin
Indsigelse, da kun Gud kunde fratage ham hans
Ret ved at give Broderen en mandlig Arving.
Efter Ferdinand’s Død 29. Septbr s. A. rejste
hans Tilhængere, Karlisterne, sig til
Borgerkrig, og han selv erklærede sig 15. Oktbr
for Konge som Karl V, men forblev ellers hos
sin Svoger og Aandsfrænde Dom Miguel og blev
efter hans Nederlag Maj 1834 ført til England.
Herfra rejste han hemmelig gennem Frankrig
og kom 10. Juli til det nordlige Spanien, hvor
han holdt Hof, medens hans Generaler førte en
haardnakket og grusom Krig imod Regeringens
Tropper. I de første Aar havde de ikke ringe
Fremgang, og C. var Septbr 1837 endog paa
Vejen til Madrid; men senere greb den
Camarilla af Biskopper og Hofmænd, der
samlede sig om ham, ind i Krigsførelsen og
lammede den. Desuden opkom Strid mellem de
egl. Karlister, for hvem det enevældige
Kongedømme under C. var Hovedsagen, og Baskerne,
der fortrinsvis kæmpede for deres egne
Særrettigheder, og Aug. 1839 sluttede disses Fører,
Maroto, paa egen Haand et Forlig med
Dronningens General Espartero. Som Følge heraf
maatte C. 14. Septbr flygte til Frankrig, hvor
han blev bosat paa Slottet i Bourges. 18. Maj
1845 overdrog han sine Arvekrav til sin ældste
Søn, ovenn. L. M. F. Carlos, og rejste Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
