Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlheim - Gyllensköld, Vilhelm, sv. Astronom og Magnetiker, (1859- ) - Carli, Gian-Rinaldo, Greve, ital. Forf. (1720-95) - Carlier, Emile Joseph Nestor, fr. Billedhugger, (1849- ) - Carlina L. (Bakketidsel, norsk Stjernetidsel), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), to- ell. fleraarige Urter - Carlingford, Chichester Samuel Fortesce, Lord, eng. Statsmand,(1823-1898) - Carlinville, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 62 km SSV. f. Springfield - Carlisle, By i det nordvestlige England, Hovedstad i Grevskabet Cumberland, 12 km S. f. den skotske Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carlheim-Gyllensköld
[↱kɑ.rlhæ^im-↱jyl.ən∫öld], Vilhelm, sv. Astronom og Magnetiker,
f. 17. Oktbr 1859 i Sthlm, studerede i Upsala og
var 1894—96 Assistent ved Observatoriet i
Sthlm. 1907—13 var C. Docent i Fysik ved
Sthlm’s högskola. C. deltog i den sv.
Polarekspedition til Spitsbergen 1882—83 og har
bearbejdet de da anstillede Nordlysobservationer:
Aurores boréales (1886). Han har ogsaa
bearbejdet de under den sv.
Gradmaalingsekspedition til Spitsbergen 1899—1900 i Treurenburg
anstillede Vandstandsobservationer (Mesure d’un
arc de méridien au Spitzberg Mission Suédoise
I. 5 [1905]). Som Magnetiker har C. bl. a.
publiceret Sur la forme analytique de
l’attraction magnétique de la terre (1896),
Détermination des éléments magnétiques dans la Suède
méridionale pendant l’année 1892 (1896).
J. Fr. S.
Carli, Gian-Rinaldo, Greve, ital. Forf.
(1720—95). Han stammede fra Istrien, levede i
Milano og sluttede sig med Iver til den der
florerende ny nationaløkonomiske Skole, der
skrev Fremskridt paa sin Fane og især samledes
om Cesare Beccaria, Forf. af Dei delilti e delle
pene. En Tid var han Prof. i Venedig. Ved det
af Beccaria redigerede Tidsskrift Il Caffè var
C. en af Medarbejderne. Det var særlig
Handelspolitikken, der interesserede ham, men
ogsaa med Moralfilosofi, Arkæologi, Litteratur- og
Kunsthistorie beskæftigede han sig. Med en
anden højt anset Nationaløkonom, Alessandro
Verri, havde C., der var blevet Præsident for
Il Gran-Consiglio di Economia, en heftig
Polemik i Anledning af Verri’s Meditazioni sulla
economia politica; Tvisten gik saa vidt, at C.
vilde have sin Modstander erklæret for
vanvittig. Senere hen forsonedes de imidlertid, ja
blev virkelige Venner. Værker: Delle monete e
dell’ istituzione delle zecche d’Italia (1750—60,
3 Bd), Lettere americane (1780—81, 3 Bd), Delle
antichità italiche (1788—91, 5 Bd), Storia di
Verona fino al 1517 (1796, 7 Bd), Opere
(1784—94, 18 Bd).
(E. G.). E. M-r.
Carlier [kar↱lie], Émile Joseph Nestor,
fr. Billedhugger, f. 3. Jan. 1849 i Cambrai. C.,
Elev af Akademierne i Cambrai og
Valenciennes samt Éc. d. B.-Arts i Paris, har udført en
Mængde Portrætarbejder (Firmin-Didot [1881,
Hôtel de Ville i Paris], Statuen af Mme Roland,
etc.), endvidere La Résurrection (1879,
Père-Lachaise), »Gilliat« (i Gips i Mus. i
Valenciennes, i Marmor i Luxembourg-Mus.), Grupperne
L’Age de Pierre og L’Aveugle et le Paralytique
(1881 og 1883, Mus. i Cambrai), de nøgne
Kvindeskikkelser Baigneuse og Jeunesse
(1909—10) m. v.
A. Hk.
Carlina L. (Bakketidsel, norsk
Stjernetidsel), Slægt af Kurvblomstrede
(Tidsel-Gruppen), to- ell. fleraarige Urter med
fjerlappede ell. fjerdelte og stærkt tornede Blade. De
store Kurve sidder enkeltvis ell. i Halvskærm.
Svøbbladene er yderst i Kurven løvbladagtige
og tornede og staar lige ud; længere indad
bliver de smallere, mister Tornene og gaar over
i tørre, farvede og stærkt skinnende Hinder,
der bøjer udad; fjerdelte Børster findes paa
Blomsterlejet og Bægerranden. 17 Arter, især
fra Sydeuropa og Nordafrika. I Danmark og
Norge vokser C. vulgaris L. (Alm.
Bakketidsel) ret hyppig paa tørre Bakker; den er
toaarig og bliver 0,30—0,50 m høj; Bladene er
filtede paa Undersiden, de indre Svøbblade er
gule og Kronerne rødgule; Blomstring i Aug.
C. acaulis L. vokser paa Høje og Bjerge i
Mellemeuropa; den har en enkelt, men meget
stor Kurv paa en overordentlig kort Stængel og
sølvglinsende Svøbblade. Kurvens Bevægelser
er hos denne Art særlig iøjnefaldende. Karl
den Store skal, efter en »Aabenbaring«, have
befalet den dyrket og anvendt som Middel mod
Pest; deraf Navnet C.
A. M.
C. acaulis, 20—30 cm høj, og C. acanthifolia
All., Alperne, 20—25 cm høj, dyrkes i Haverne
for de smukke tornet tandede, fjersnitdelte
Blades Skyld, men maa plantes paa en solrig
Plads paa en Stenhøj. De formeres ved Frø.
L. H.
 |
| Carlina acanthifolia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
