Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - cant (eng.) siges at komme af lat. cantus, »Sang« og først at være brugt foragteligt om Salmesang ell. Messetone - cantabile (ital., af lat. cantare, at synge), mus. Foredragsbetegnelse: sangbar, syngende - Cantabri (Kantabrer), et iberisk Oldtidsfolk, der var bosat i Cantabria - Cantabria (Kantabrien), i Oldtiden en Del af den rom. Prov. Hispania Tarraconensis i Spanien - Cantabriske Bjerge, se Kantabriske Bjerge. - Cantacuzene, en rum. Bojarslægt, der paastaar at nedstamme fra det byzantinske Kejserhus Kantakuzenos - Cantagallo, By i den bras. Prov. Rio de Janeiro, 150 km NØ. f. Hovedstaden - Cantal, Bjerggruppe i Auvergne's Højland - cantando, d. s. s. cantabile. - Cantarini, Simone, ital. Maler, kaldet il Pesarese (1612-48) - Cantaro ell. Cantájo (ital.), Kantar (arab.), Kintal, en til Centner svarende Handelsvægt i sydeuropæiske Lande - cantata, se Kantate. - Canteleu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 6 km V. f. Rouen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at betyde religiøse Fraser, som Vedk. slaar
om sig med uden at føle noget derved, derfor
al Hyklen af officiel Religiøsitet; en Englænder
har defineret c. saaledes: »Der er en Religion,
som er naturlig for en ung Fyr paa 17 Aar, og
en anden, der er naturlig for en Kone paa 70;
men naar en ung Mand taler, som om han
havde den gl. Kones Religion, saa er det c.«.
O. Jsp.
cantabile (ital., af lat. cantare, at synge), mus.
Foredragsbetegnelse: sangbar, syngende,
Betegnelse for saadanne Steder, som i Modsætning til
figurerede Satser bevæger sig i bredere,
melodiøse Træk, i enkle, sangbare Toneforhold og
derfor kræver et udtryksfuldt, inderligt og
baaret Foredrag. Forekommer ofte i Forbindelse
med langsommere Tempobetegnelser, saasom
andante c., larghetto c. o. s. v.
S. L.
Cantabri (Kantabrer), et iberisk
Oldtidsfolk, der var bosat i Cantabria. Det blev
efter en langvarig Krig undertvunget af
Augustus (19 f. Kr.). Det biscayiske Hav
benævntes efter C. det cantabriske Hav.
H. H. R.
Cantabria (Kantabrien), i Oldtiden en
Del af den rom. Prov. Hispania Tarraconensis
i Spanien langs Sydkysten af den biscayiske
Havbugt. Efter ældre Geografer bestod C. af
hele Kystlandet, men efter at Romerne under
Augustus havde erobret Landet, brugtes
Navnet C. kun om den østlige Halvdel af
Kystlandet.
H. H. R.
Cantabriske Bjerge, se Kantabriske
Bjerge.
Cantacuzene [-ku↱zene], en rum. Bojarslægt,
der paastaar at nedstamme fra det byzantinske
Kejserhus Kantakuzenos, og som siden 15. Aarh.
har været bosat i Rumænien. I ældre Tider har
fl. Medlemmer af Slægten været Fyrster i disse
Lande, og i nyere Tid har andre været
Statholdere ell. Ministre. Georg C., f. 1837, var
allerede 1870—71 Handels- og
Landbrugsminister og 1892—99 Formand i Senatet. Som det
konservative Partis Fører efter L. Catargiu’s
Død blev han Apr. 1899—Juli 1900
Førsteminister og paa ny Jan. 1905—Marts 1907.
E. E.
Cantagallo [kẵntə↱galu], By i den bras. Prov.
Rio de Janeiro, 150 km NØ. f. Hovedstaden,
ligger i en snæver Dal med blomstrende
Kaffeplantager og har c. 3000 Indb.
M. V.
Cantal [kã↱tal], Bjerggruppe i Auvergne’s
Højland, bestaar af vulkanske Bjergarter,
hvilende paa Granit, indtager et Areal af c. 600
km2 og hæver sig i Plomb-du-C. til 1858 m. Af
C.’s Vandløb gaar de fleste mod V. til
Dordogne; Alagnon løber dog mod Ø. til Allier.
Bjerggruppens Vestside har størst Regnfald og
er stærkt furet og rig paa Skov; Østsiden er
tørere og temmelig nøgen. En Jernbane gaar
over C., gennem Ceres og Alagnons Dale.
Dept af s. N. hører til Auvergne og
begrænses mod V. af Dept Lot og Corrèze, mod N. af
Puy-de-Dôme, mod Ø. af Haute-Loire og mod
S. af Lozère og Aveyron; det er 5775 km2 med
(1911) 223361 Indb. ell. omtr. 39 pr km2; det
hører til Frankrigs daarligst befolkede Dept,
og Befolkningen er i stadig Tilbagegang (1891:
239600, 1901: 230511). Det deles i 4
Arrondissementer: Aurillac, Mauriac, Murat og
Saint-Flour, og har Aurillac til Hovedstad. Den
midterste Del af C. opfyldes af den Bjerggruppe,
der har givet det Navn; i øvrigt bestaar det
af Plateauer og lavere Bjerge; saaledes ligger i
den østlige Del det frugtbare Plateau de
Planèze, der danner Overgangen til Montagne de
la Margeride. Mod V. sænker sig græsrige
Plateauer og smukke frugtbare Floddale fra den
centrale Bjerggruppe. Klimaet er mildt mod S.
og V.; men de centrale og nordlige Egne har
strenge Vintre og hyppige Storme. Af Arealet
er 27,3 % Agerland, 45,2 % Enge og
Græsgange, 11,2 % Skov. Landets bedste Rigdom er
de udmærkede Græsgange; Agerbruget (især
Rug og Boghvede, samt Kartofler og
Kastanier) har derfor mindre Bet. end Kvægavlen
(Hornkvæg, Faar, Geder). Der produceres store
Mængder af Smør og Roquefort Ost. Af
Mineraler findes Stenkul, Kalk, Antimon og Tørv,
og der er mange Mineralkilder; men
Bjergværksdriften og Industrien er ganske
ubetydelige. Befolkningen er gammeldags og nøjsom.
Mange udvandrer i Vinterhalvaaret til de
omliggende Dept og til Paris, hvor de ernærer
sig som Tjenestefolk.
G. Ht.
cantando, d. s. s. cantabile.
Cantarini, Simone, ital. Maler, kaldet il
Pesarese (1612—48), f. i Oropezza ved
Pesaro, arbejdede i Venedig under C. Ridolfi,
modtog stærk Paavirkning gennem Baroccio’s
Billeder og blev særlig stærkt grebet af G. Reni,
hos hvem han uddannedes i Bologna, og til hvis
dygtigste Elever han maa henregnes. Et Brud
med G. Reni, efter Sigende foraarsaget ved C.’s
store Selvovervurdering, førte ham til Rom.
En Kaldelse til Hertugen af Mantova beredte
ham dyb Skuffelse, og syg af Ærgrelse rejste
han til Verona, hvor han døde. C. har udført
talrige Arbejder (der ofte gik under Reni’s
Navn): i Cagli: »Den hellige Antonius«, i
Rimini: »Den hellige Jakob«, i Bera:
»Transfigurationen« o. s. fr. (»Merkur og Argus« i Sthlm’s
Mus.). C. var en meget flink Raderer (37 Blade).
A. Hk.
Cantaro ell. Cantajo (ital.), Kantar
(arab.), Kintal, en til Centner svarende
Handelsvægt i Italien, Grækenland, Tyrkiet o.
a. sydeuropæiske Lande, samt i Nordafrika og
det asiatiske Tyrki, af meget forsk. Størrelse
i de forsk. Lande, oftest delt i 100 Rottel
ell. Rotoli, ell. i et vist Antal Oken. — Paa
Sicilien er 1 C. = 79,342 kg, i Neapel = 89,100
kg, paa Malta = 79,379 kg. — I Grækenland er
1 Kantar = 56,250 ell. 56,320 kg, i Tyrkiet =
56,111 ell. 57,647 kg, i Tripolis = 48,832 og i
Tunis alm. 50,688 kg, medens der ogsaa
forekommer fl. a. Kantar af forsk. Størrelse. —
Ægypten bruges mangfoldige forsk. Kantar, den
vigtigste og almindeligste = 44,473 kg.
(C. V. S.). Th. O.
cantata, se Kantate.
Canteleu [kã↱tlø], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-Inférieure, med c. 3600 Indb.,
ligger 6 km V. f. Rouen i Nærheden af højre
Bred af Seine. C. har et Slot fra 17. Aarh. og
driver Tilvirkning af Klædevarer, Maskiner og
Kemikalier samt Handel med Frugt. Til C.
hører Dieppedalle med Havn ved Seine.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
