Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 544 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canovas del Castillo, Antonio, sp. Statsmand og Forf., (1826-1897) - Canrobert, François Certain, Fr. Marskal, (1809-1895) - Canso, Gut of (»C.-Porten«), et snævert Stræde, der adskiller Øen Cape Breton fra Nova-Scotia - cant (eng.) siges at komme af lat. cantus, »Sang« og først at være brugt foragteligt om Salmesang ell. Messetone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Septemberrevolutionen 1868 og arbejdede i
Nationalforsamlingen af al Kraft mod den ny demokratiske
Grundlov og for det bourbon’ske Kongehus’
Genindsættelse. C. var en af Hovedmændene for
Kong Alfons
XII’s
Indkaldelse Decbr
1874 og blev
derefter
Førsteminister;
med et Par
korte
Afbrydelser beholdt
han denne
Stilling indtil
Febr 1881
og medvirkede
til Kongedømmets Befæstelse,
men blev i den
indre Styrelse
mere og mere
reaktionær.
Han tilbagekaldte baade den almindelige
Valgret og Nævningeretterne, indskrænkede
Trosfriheden saa meget som muligt og øvede
strengt Tilsyn med Pressen og deslige. Efter
sin Afgang var han Fører for den konservative
Opposition mod Sagasta, afløste denne som
Førsteminister Jan. 1884, men trak sig efter
Kong Alfons’ Død Novbr 1885 frivillig tilbage
og nøjedes med at blive Formand i
Deputeretkammeret (dog kun i en enkelt Samling), fordi
han troede at styrke Kongedømmet ved at lade
det frisindede Parti komme til Roret.
Juli 1890—Decbr 1892 var han dog igen Førsteminister,
samt paa ny Marts 1895—Aug. 1897, da han
paa et Badested myrdedes af en ital. Anarkist.
Han havde ikke været i Stand til at dæmpe
Urolighederne paa Kuba og Filippinerne og
efterlod dem som en skæbnesvanger Arv til sin
Efterfølger Sagasta. C. var en udmærket Taler
og en fremragende Stilist; blev 1867 Medlem af
det sp. Akademi. Foruden Digte (samlet Udg.
1887) og en hist. Roman fra 12. Aarh., La
campana de Huesca (4. Udg. 1886), har han
skrevet en Række hist. og litterærhistoriske
Arbejder, deriblandt en ypperlig Afh. om det
sp. Drama, en Levnedsskildring af Est.
Calderon, kaldet El Solitario (1883) og Estudios del
reinado de Felipe IV (2 Bd, 1888), der regnes
bl. de første nyere Skr om Spaniens Historie.
Ogsaa ledede han siden 1890 Udgivelsen af en
omfattende Historia general de España, som
skreves af en Række Forfattere. Hans Enke
ophøjedes til Hertuginde. (Litt.: Creux, A.
C., sa carrière, ses oeuvres, sa fin [Paris 1898];
Pons, C. del C. [Madrid 1901]).
E. E.

A. Canovas del Castillo.

Canrobert [kãrå↱bæ.r], François Certain,
fr. Marskal, f. i St Cerré i Auvergne 27. Juni
1809, d. 28. Jan. 1895 i Paris. Efter at have
gennemgaaet Militærskolen i St Cyr udnævntes
han 1828 til Underløjtnant i Infanteriet og gik
1835 som Frivillig til Algier, hvor han kæmpede
mod Abd-el-Kader. 1839 vendte han tilbage til
Frankrig, hvor han organiserede en
Fremmedlegion af Karlister. Allerede 1841 var han igen
i Afrika, hvor han efter at have udmærket sig paa
forsk. Maade avancerede til Oberst og Chef for
Zuav-Regimentet, i Spidsen for hvilket han særlig
udmærkede sig paa Ekspeditionen mod Oasen
Zaadscha, efter
hvilken
Ekspedition han
udnævntes til
Brigadegeneral. 1850
kaldtes han til
Paris, blev
Adjutant hos Kejser
Napoleon og
ledede de
milit.
Foranstaltninger
under Statskuppet. 1853
forfremmedes han
til
Divisionsgeneral, i hvilken
Stilling han
deltog i Slaget
ved Alma. Septbr 1854 fik han
Overkommandoen over de fr. Tropper paa Krim efter St
Arnaud og udviste i denne Stilling megen
Dygtighed. P. Gr. a. forsk. Stridigheder med Lord
Raglan bad han sig allerede Maj 1855 fritaget
for Overkommandoen, der overdroges Pélissier.
C. blev dog paa Krim og deltog i Belejringen af
Sebastopol, indtil han i Aug. kaldtes tilbage.
1856 udnævntes han til Marskal og overtog 1858
Generalkommandoen i Nancy. I den ital. Krig
førte han 3. Korps, udviste megen personlig
Tapperhed ved Magenta, hvorimod der
rettedes forsk. Bebrejdelser mod ham for hans
Føring ved Solferino. Efter Krigens Slutning
vendte C. tilbage til Nancy, fik 1861 4. Armékorps i
Lyon og overtog 1865 Generalkommandoen i
Paris. I Krigen 1870—71 var han Chef for 6.
Korps, førte dette 16. Aug. ved Vionville og
forsvarede St Privat den 18. Ved Overgivelsen
af Metz kom han i Fangenskab, vendte ved
Fredsslutningen tilbage til Frankrig, hvor han
deltog i Arbejdet paa Hærens Reorganisation.
Han var indtil 1873 Medlem af det øverste
Krigsraad og var fra 1879 Medlem af
Senatet, hvor han hørte til det bonapartistiske
Parti, men spillede som Senator ikke nogen
Rolle af Bet. (Litt.: Grandin, C. le dernier
maréchal de France [1895]; Martin, Le
maréchal C. [1895]; Bapst, Le maréchal C.
[indtil 1909 i 4 Bd]).
B. P. B.

F. C. Canrobert.

Canso, Gut of [↱găt-_əv-↱känso_u] (»C.-Porten«),
et snævert, kun 1,6 km bredt og 28 km langt
Stræde, der adskiller Øen Cape Breton fra
Nova-Scotia og forbinder Chedabuctobay med
St Georgebay og St Lawrence-Bugten.
H. P. S.

cant [känt] (eng.) siges at komme af lat.
cantus, »Sang« og først at være brugt som en
foragtelig Benævnelse paa Salmesang ell.
Messetone; Ordet gaar derfra paa den ene Side over
til at bruges om Tiggeres klynkende,
halvsyngende Tone, derpaa om Tiggeres og især
Tyves hemmelige Sprog, og overført derfra om
andre Klassers ell. Lavs, for andre
Uforstaaelige Jargon; paa den anden Side kommer Ordet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>