Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canteleu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 6 km V. f. Rouen - Cantemir, Demetriu, moldauisk Fyrste og Historieskriver (1673-1723 - Cantenac, se Bordeauxvine. - Cante Perdrix, en meget fin Rødvin fra Provence. - Canter betyder i Væddeløbssproget en jævn, rolig Galop - Canterbury, By i det sydøstlige England, Kentshire, 89 km SØ. f. London - Canterbury tales, se Chaucer. - Canth, Minna (Vilhelmina), finsk Digterinde, (1844- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cantemir, Demetriu, moldauisk
Fyrste og Historieskriver (1673—1723), tilbragte
en Del af sin Ungdom i Konstantinopel, levede
den sidste Del af sit Liv i Rusland, hvor han
stod i Gunst hos Peter den Store. Hans
Hovedværker er »Moldau-Valakkernes Krønike«,
»Moldaus Beskrivelse« og »Det ottomanske
Riges Historie«, alle skrevne paa Latin (det
første, dog senere oversat af ham selv paa
Rumænsk i et mærkeligt maniereret Sprog).
K. S.-J.
Cantenac [kã↱tnak], se Bordeauxvine.
Cante Perdrix [↱kã.t-pær↱dri], en meget fin
Rødvin fra Provence.
Canter [↱käntə] betyder i Væddeløbssproget
en jævn, rolig Galop. Preliminary C.
kaldes den lille Galop, som man i Reglen lader
Hesten gaa, umiddelbart forinden Løbet paa
Vejen til Startningsstedet, for at forberede dens
Lunger og Lemmer til den Kraftanstrengelse,
der fordres af disse under Løbet.
(C. G. B.). O. P.
Canterbury [↱käntəbəri], By i det sydøstlige
England, Kentshire, 89 km SØ. f. London ved
South-Eastern & Chatham-Jernbanen, ligger
malerisk ved begge Bredder af Stour, som kort
ndf. Staden bliver sejlbar. (1911) 24628 Indb. C.
er en gammeldags By med trange Gader og
Gavlbygninger med høje Tage og Træbalkoner;
Spadserestien Dane John er anlagt paa en Del
af de gl. Byvolde; af Byportene er kun
Westgate, fra Richard II’s Tid, tilbage. Af de mange
Kirker er den ældste St Martins med den
Døbefont, hvor Kong Ethelbert efter Sagnet blev
døbt, men den prægtigste er Domkirken, hvis
Kryptkirke er fra 1070, medens Overkirken
skriver sig fra Tiden 1174—1517; Koret er den
ældste eng. Bygning i Spidsbuestil; det Indre
indeholder gl. værdifulde Glasmalerier og
mange hist. Minder. C. er Sædet for den eng.
Kirkes fornemste Ærkebiskop, som kroner Kongen
og er Rigets første Peer; i Reglen residerer
han dog i Lambeth Palace i London. C. har
Bryggerier, Garverier og Teglværker samt en
betydelig Handel med Agerbrugsprodukter.
Byen styres af en Borgemester, 6 Oldermænd
og et Byraad paa 18 Medlemmer. — C., der
af Angelsakserne kaldtes Cantwaraburh,
»Kent-Mændenes By«, var allerede i Romertiden
en blomstrende By, kendt under Navnet
Durovernum. Den var Hovedstad i Kong
Ethelbert’s Rige, og Angelsaksernes Missionær
Augustinus var den første Ærkebiskop i C.
(597—605). 1283—1885 sendte C. to Medlemmer til
Parlamentet, derefter kun eet. I 17. Aarh.
indvandrede et stort Antal Valloner til C. p. Gr. a.
religiøse Forfølgelser, og grundlagde her en
betydelig Silkeindustri.
G. Ht.
Canterbury Katedral. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>