Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calderon de la Barca, Henao, Ruiz y Riaño Pedro, sp. dramatisk Digter, (1600-1681) - Caldetas, se Caldas. - Caldiero, Flække i det nordøstlige Italien, Prov. Verona, ligger 14 km Ø. f. Verona - Caldwell, Robert, anglikansk Missionær (1814-91) - Caledon, By i Kaplandet, 140 km ØSØ. f. Kapstaden - Caledonia, den nordligste Del af Skotland, der aldrig blev undertvunget af Romerne - Caledoniske Bjerge, Fællesnavn for Nordskotlands Bjerge. - Caledoniske Kanal, i Nordskotland, gaar gennem den snævre Dal Glen Morenan Albin - Caledonit, et grønt, tungt, sandsynligvis rombisk Mineral - Calembour(ogsaa Calembourg) er omtr. det samme som et Ordspil - calendarium (lat.), Bog til Indførelse af Gældsfordringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leipzig 1857]. Den bedste Fremstilling af C.’s
litterære Bet. er vistnok endnu den, der læses i 3.
Bd af v. Schack’s »Geschichte des span. Drama’s«
[Smlg. E. Dorer, »Die C. Litteratur in
Deutschland«, Leipzig 1881]. Fra en senere Tid er at
fremhæve E. Günthner’s »C. u. seine Werke«
[Freiburg in Br. 1888, 2 Bd]. Edw. Fitzgerald,
Mac-Coll og D. F. Mac-Carthy har leveret gode
eng., J. Th. Hagberg fortjenstfulde sv.
Oversættelser af hans Dramaer [sidstn. 1870]. For den
danske Litt. er C. ingenlunde uden Bet.
Paavirket af den tyske Romantik kastede J. L.
Heiberg sig tidlig og ivrigt over Studiet af ham;
derom vidner hans Doktordisputats De poëseos
dramaticae genere Hispanico, et praesertim de
Petro Calderone de la Barca, principe
dramaticorum [Kbhvn 1817], Oversættelsen af nogle
Calderón’ske Fragmenter og endelig
Efterligninger som »Dristig vovet halvt er vundet«. Smlg.
E. Gigas, »Litt. og Hist.«, I, S. 194—285 [Kbhvn
1898]. Man vil uden stor Vanskelighed finde
mere ell. mindre umiddelbare Spor af C.’s Poesi
hos fl. andre af den danske litterære Guldalders
Forfattere. Paa det kbhvn’ske kgl. Teater er
opført »Bonden som Dommer« [ɔ: El alcalde de
Zalamea, bearbejdet af Collet d’Herbois],
»Dorotea og Gomez Arias« [La niña de Gómez
Arias], »Livet en Drøm« [La vida es sueño], »En
Skillevæg« [El escondido y la tapada] og »Spøg
ikke dermed« [No hay burlas con el amor], —
de fleste i fri Bearbejdelse af Sille Beyer. En
meget fortjenstlig Oversættelse af seks Comedias
og to Autos, besørget af A. Richter, udkom i
Kbhvn 1881—89. I selve Spanien fremkaldte
C.-Jubilæet 1881 en hel omfangsrig Litt., hvis Værd
i det hele dog ikke staar i Forhold til dens
Talrighed [smlg. A. Morel-Fatio, C., revue critique
des travaux d’érudition publiés en Espagne
du second centenaire de la mort du poète,
Paris 1881]; dog fortjener Menéndez Pelayo’s C.
y su teatro Ros som en virkelig god og
selvstændig Bog. Saavel i som uden for C.’s Fædreland
skrives endnu meget om ham, navnlig i Tidsskr
[smlg. f. Eks. Bibliographie hispanique, 1905 ff.].
Af særlig Værdi er C. Pèrez Pastor, Documentos
para la biografia de D. Pedro C. de la Barca,
I, [Madrid 1905]).
E. G.
Caldetas [-↱dæ-], se Caldas.
Caldiero [↱diæ-], Flække i det nordøstlige
Italien, Prov. Verona, ligger 14 km Ø. f. Verona.
(1911) 2582 Indb. C. har Navn efter sine
Svovlkilder, der allerede kendtes af Romerne
(Caldarium). Ved C. sejrede Alvinzy 12. Novbr 1796
over Napoleon.
H. P. S.
Caldwell [↱kå.£dwe£], Robert, anglikansk
Missionær (1814—91), som virkede i Indien med
Tinnevelli som Udgangssted. 1877 blev han
Biskop smst. Han udgav en Grammatik over
sydindiske Dialekter (2. Udgave 1875).
A. Th. J.
Caledon [↱kä£idən], By i Kaplandet, 140 km
ØSØ. f. Kapstaden og 40 km fra Walker Bay
paa Sydkysten. 3500 Indb. Den er Hovedstad i
en Division af s. N. og har fra den første Tid
af den holl. Kolonisation været kendt for sine
varme, helbredende Kilder. C. og Floden C.,
der er et Tilløb til Oranje-Floden, er opkaldt
efter Jarlen af Caledon, der var Guvernør i
Kaplandet 1807—11.
C. A.
Caledonia [eng. kä£i↱dounja], den nordligste
Del af Skotland, der aldrig blev undertvunget
af Romerne, naaede imod S. til Clyde og Firth
of Forth, mellem hvilke Romerne anlagde
Antoniusvolden; Navnet skal betyde Skovtykning.
Indb., Caledonierne, hørte til Kelterne; de
havde Flerkoneri og tatoverede deres Legemer
med Dyrebilleder. Siden 4. Aarh. fremtræder de
under Navnet Pikter og forbandt sig med de
fra Irland indvandrede Skotter.
Kr. E.
Caledoniske Bjerge, Fællesnavn for
Nordskotlands Bjerge.
Caledoniske Kanal, i Nordskotland, gaar
gennem den snævre Dal Glen Morenan Albin fra
Atlanterhavet (Fort William ved Loch Eil) til
Vesterhavet (Inverness Firth) og har, med
Søerne Lochy, Oich og Ness, en Længde af 92 km
og en Dybde af 5,2 m. Kanalen, der har 28
Sluser, og som ved sine Endepunkter er beskyttet
af Fæstningsværker, er bygget 1805—22. Ved at
gaa igennem C. K. kan Skibe, der skal N. om
Skotland, spare en farlig Kystsejlads paa c. 400
Sømil; men Kanalen benyttes nu mindre end
tidligere.
G. Ht.
Caledonit, et grønt, tungt, sandsynligvis
rombisk Mineral, i kem. Henseende et basisk
Sulfat af Bly og Kobber, forekommer ved
Leadhills i Skotland o. a. St.
(N. V. U.) O. B. B.
Calembour [kalã↱bu.r] (ogsaa Calembourg)
er omtr. det samme som et Ordspil, i Alm. uden
nogen satirisk Brod ell. af noget dybere
Indhold. Ofte grænser det nær op til Begrebet
Gaade. Navnet kom op i Frankrig i anden
Halvdel af 18. Aarh. og er blevet sat i Forbindelse
med et Par Personer, der hed omtr. saaledes;
men det er vistnok kun Myte, og fra anden Side
har man derfor udledet det af »Geschichte des
Pfarrherrn von Kalenberg«, en Samling af
muntre Historier og Anekdoter fra Beg. af 17. Aarh.
Man opstiller for Resten ogsaa andre
Etymologier. Særlig bekendt for sine C. var den dram.
Forf. Marquis de Bièvre (1747—89); han udgav
1771 en »Almanach des C.« og sagde Vitser
endog paa Dødslejet; men upaatvivlelig har man,
som det gerne gaar, givet ham — som vittigt
Hoved af Profession — Skyld for en hel Del,
der ikke er af ham. Et Eksempel paa de Bièvre’s
Vittigheder er flg. Ludvig XVI sagde en Dag til
ham: »De laver C. om alt, Hr. de Bièvre, lav nu
engang en om mig«. Sire, vous n’êtes pas un
sujet (betyder baade Æmne og Undersaat),
svarede han. Noget lgn. er Englændernes
Conundrums, og Tyskerne har det tilsvarende
Begreb »Kalauer«, hvilken Art Vittigheder navnlig
har floreret og endnu florerer i Berlin. Ogsaa i
Kbhvn har man periodisk haft formelig Mani
for at lave C. (der paa Dansk især har gaaet
under Betegnelserne »Borger«, omtr. ved Aar
1800, »Kældermand« i 1830’erne, og »Brander«),
og en betydelig Fabrikation af disse lette Varer
dreves navnlig i 1840’erne af Particulier,
forhenværende Guldtrækker Loria, hvem man
næsten kunde kalde den danske Bièvre. Af
dansk-norske »Borgere« fra 19. Aarh.’s Beg. er
adskillige opbevarede i Breve og Dagbøger fra den
norske Rigsforsamling paa Ejdsvold 1814.
E. G.
calendarium (lat.), Bog til Indførelse af
Gældsfordringer (fordi Renterne betaltes paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
