Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calderon de la Barca, Henao, Ruiz y Riaño Pedro, sp. dramatisk Digter, (1600-1681)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Inkvisitionen, først 1656, da et Auto af ham
om Dronning Kristina af Sveriges Omvendelse
forbødes, og atter 1662 i Anledning af et andet.
Med Poesien beskæftigede han sig til det sidste.
Hans Død betragtedes som en Landesorg, og
efter at han — overensstemmende med sit eget
Ønske — var blevet begravet i Kirken San
Salvador uden nogen Prunk, holdtes 2. Juni 1681
en Sørgefest for ham. Hans Lig blev 1840, da
Kirken nedreves, bragt til San Nicolas’
Kirkegaard i Madrid under megen Højtidelighed;
men senere er det flyttet adskillige Gange. Nu
faar det forhaabentlig Lov til at hvile i Ro (siden
1880) i den lille Kirke De los Naturales i Gaden
La Torrecilla del Leal. 1881 holdtes en stor
Mindefest til hans Ære med hist. Optog,
Festforestillinger, Illumination, poetiske
Væddekampe o. s. v., og hans Statue er rejst paa Pladsen
foran det gamle Teatro del Principe, i den nyere
Tid kaldet Teatro Español. For
Almenbevidstheden staar C. som Inkarnationen af det sp.
Nationaldrama, og det kan han vel ogsaa
kaldes med Rette. Dog maa det erindres, at den,
der opr. har fastslaaet det sp. Dramas
Særpræg, er C.’s store Forgænger, den geniale Lope
de Vega, og at fl. af Spaniens Skuespildigtere,
før C. ell. samtidig med ham, har besiddet nok
saa betydeligt Talent som han, især Tirso de
Molina og J. de Alarcón. En original Opfinder
var C. just ikke; faa fremragende Digtere har
omgaaedes saa dristig med andres aandelige
Ejendom, selv Samtidiges; dette kan dog til Dels
forklares og forsvares ved den sp. Skueplads’
ydre Vilkaar i denne Periode. Men han har i
adskillige Tilfælde uddybet Stoffet ikke lidt; han
er en Mester i Kompositionen, kan slynge en
Intrige med stor Behændighed (dog paa noget
ensformig Vis) og fører et Digtersprog, rigt paa
fantastisk Glans og ofte fortryllende trods al
Maniererethed. C. er da, naar alt kommer til alt
den sp. Dramatiker, hos hvem vi træffer det
fyldigste Udtryk for hele det 17. Aarh.’s Ideer,
Følelser og Samfundsliv; 16. Aarh.’s
Traditioner, som Spanien til Dels endnu levede paa,
har han optaget i sig, og de mest
karakteristiske Sider af Folkekarakteren, som det havde
skænket i Arv til det flg., nemlig den glødende
Katolicisme, det strenge Æresbegreb,
Loyaliteten og det ridderlige Galanteri, er de
Principper, han hævder stadig i sin Digtning. Af
Comedias (se Comedia) har C. skrevet henved
120 og desuden været andre Digteres
Medarbejder mange Gange. Skulde man nævne et enkelt
Drama af C. som hans ypperste, vilde vel de
fleste Stemmer samles om El alcalde de
Zalamea; dette effektfulde og storslaaede Stykke,
hvis Plan rigtignok væsentlig skyldes Lope de
Vega, er spillet paa det kgl. Teater i Kbhvn, i
en meget forhutlet Skikkelse med Titlen
»Bonden som Dommer«, siden i en mere tro
Gengivelse (»Dommeren fra Zalamea«) paa
Dagmarteatret smst. Fremhæves maa endv. La vida es
sueño, et ualm. dybsindigt, symbolsk Værk og
næsten lige saa berømt som Alcalden; El
principe constante, hist. Skuespil, der forherliger
den portug. Prins Fernando’s Martyrdød i
Afrika; El mágico prodigioso, et Legendedrama,
som frembyder Lighedspunkter med Goethe’s
»Faust«, men langt fl. Forskelligheder derfra;
El Tetrarca de Jerusalén ell. El mayor mónstruo
los celos, hvis Emne er Herodes’ Skinsyge over
for Hustruen Mariamna; det er blevet
sammenstillet med Shakespeare’s »Othello«, men er for
konventionelt til at naa op ved Siden af denne
Tragedie; La devoción de la Cruz, næsten
frastødende i sin overdrevne Hævden af den ydre
Religiøsitet, men af unægtelig poetisk Kraft;
nydelige Lystspil: El secreto á voces og No
siempre lo peor es cierto o. fl. Til dette Antal
Stykker maa føjes en ikke ringe Mængde korte
Forspil, Mellem- og Efterspil (Loas, Entremeses
og Sainetes), hvoraf de allerfleste dog er gaaede
tabt. Men desuden har C. forfattet over 70
Autos, der hører til hans mærkeligste
Frembringelser (smlg. Auto). Af disse
mystisk-allegoriske Dramaer kan fremhæves La cena de
Baltasar og et med samme Navn som det ovf.
omtalte Skuespil La vida es sueño. Hvad C. har
skrevet af Lyrik o. l. er for en Del ikke mere
til. (Litt.: 1) Udgaver. Den første Udgave
af C.’s Comedias skyldes C.’s Broder José; den
er i 4 Kvartbd og udkom i Madrid 1640—72.
Andre samlede Udgaver ved Vera Tassis y
Villaroel [Madrid 1682—91, 9 Bd i 4°]; J.
Fernández de Apontes [Madrid 1760—63, 11 Bd i 4°].
De to bedste er imidlertid Keil’s [Leipzig
1827—30, 4 Bd i 4°]; og Hartzenbusch’s [Madrid
1848—50, 4 Bd., Del af Rivadeneyra’s Biblioteca de
autores españoles]. Fremdeles et godt Udvalg
ved Menéndez y Pelayo [Teatro selecto, 4 Bd,
Madrid 1881]. C.’s Autos udgaves samlede af
Apontes i Madrid 1759—60 [6 Bd i 4°]. Et
Udvalg er optaget i González Pedroso’s Samling af
Autos sacramentales, ɔ: 58. Bd af det
Rivadeneyra’ske Biblioteca. Selvfølgelig har man
talrige Enkeltudgaver af Calderón’ske Dramaer,
men der er kun særlig Anledning til at udhæve
A. Morel-Fatio’s kritiske Tekstrevision af El
mágico prodigioso [Heilbronn 1877] og M.
Krenkel’s Udgaver af La vida es sueño, El principe
constante, El mágico prodigioso og El alcalde de
Zalamea [Leipzig 1881—87, 3 Bd]; de er nemlig
forsynede med en ypperlig tysk Kommentar.
Poesias inéditas udkom i Madrid 1881. 2)
Skrifter om C. og Oversættelser af hans
Værker. Vera Tassis’ Udg. indeholder en
upaalidelig, panegyrisk Biografi. I 18. Aarh.
havde C.’s Nation ikke synderlig Interesse for
ham; Smagen var blevet klassisk-fransk og
»fornuftig«. Da den romantiske Skole
opblomstrede i Tyskland, blev C. en af dens Yndlinge
og Mønstre; der blev æstetiseret umaadelig over
denne Digter, særlig A. W. Schlegel var i høj
Grad betaget af ham og oversatte fem af hans
Stykker i »Spanisches Theater« [Berlin
1803—09]. Snart fulgte fl. tyske Oversættelser: ved
Gries [Berl. 1817 ff.], Malsburg [Leipzig 1819 ff,]
og Ad. Martin [Leipz. 1844]. Et Antal Autos
oversattes af Eichendorff [Stuttgart og Tübingen
1846]; alle af Lorinser [Regensburg 1882—86].
I A. F. v. Schack’s oversatte »Spanisches
Theater« og M. Rapp’s Samling med den samme
Titel findes ogsaa Calderón’ske Dramaer. For
Kommenteringen af Digteren virkede især F. W.
Val. Schmidt ved »Die Schauspiele C.’s
dargestellt und erläutert« [udg. af Leop. Schmidt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
