Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - calendarium (lat.), Bog til Indførelse af Gældsfordringer - Calendula L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter - calendæ (kalendæ, afkortet cal ell. kal.) hos Romerne Navnet paa den første Dag i Maaneden - Calentura (sp.), en Form af Hjernebetændelse med stærk Feber, der især overfalder Søfolk i tropiske Farvande. - Calenz(u)oli , Giuseppe, ital. Dramatiker, (1815-1882) - Cales, se Calvi Risorta. - Caletti-Bruni, se Cavalli, F. - Calfa, Guy, armenisk Litterat,(1831-1906) - Calgary, By i Dominion of Canada, Hovedstad i Prov. Alberta - Calhoun, John Caldwell, nordamerikansk Statsmand, (1782-1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
calendæ, s. d.). Ordet bruges i senere Latin ogsaa
i Bet. Almanak.
H. H. R.
Calendula L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter med spredte
Blade. Kurvene er enlige og har een ell. to Rk.
Svøbblade og et nøgent Blomsterleje. Blomsterne
er orange ell. gule, og de lange, ofte vingede og
stedse vortede Frugter er bøjede ind mod
Midten; ingen Fnok. 15 Arter, særlig i
Middelhavslandene. C. officinalis L. (Morgenfrue, no.
Ringblomst) er enaarig; Stænglen og de
lancetdannede Blade er svagt ru; de store,
orangefarvede Kurve har hunlige Randblomster
og hanlige Skiveblomster. Den har meget længe
været dyrket til Pryd paa Friland (omtales af
Vergil under Navn Caltha luteola), særlig alm.
i Landsbyhaver og paa Kirkegaarde. Blade og
Blomster var forhen officinelle; Randblomsterne
skal bruges til Forfalskning af Safran og
Arnicatinktur samt til Smørfarvning. Ogsaa andre
Arter dyrkes.
A. M.
Af C. officinalis dyrkes fl. Varieteter med
fyldte Blomster alm. i Haverne. C. o. regalis
har lange, smalle lysegule Tungekroner, hvis
Underside, og ofte tillige Randene, er
rødbrunt-skatterede. C. o. isabellina (Le Proust) har mere
opret Vækst og talrigere blomsterbærende
Stængler end foreg. Blomsterne er nankingule
og Tungekronernes tandede Rand rødbrun.
Blomsterkronens Midte er saa tæt fyldt med
Tungekroner, at før Blomsten helt har udfoldet
sig, danner de som et brunt Øje i Blomsten.
C. o. Meteor udmærker sig ved de fuldkommen
regelmæssig byggede Blomster og ved de
gulbrunt stribede Tungekroner. C. anvendes til
Udsmykning af Rabatter til Indfatning o. l. De
formeres ved Frø, som saas fra April til Maj
paa Blivestedet, og Planterne udtyndes til
30—40 cm’s Afstand.
L. H.
calendæ (kalendæ, afkortet cal. ell. kal.) hos
Romerne Navnet paa den første Dag i
Maaneden; Ordet skal komme af calare, at udraabe,
sammenkalde, fordi Maanedsdagenes Tal opr.
bekendtgjordes paa c. for det forsamlede Folk. c.
var Forfaldsdagen for Renter, der i Oldtiden
betaltes maanedsvis; deraf Udtrykket ad
calendas Græcas (s. d.).
H. H. R.
Calentura (sp.), en Form af Hjernebetændelse
med stærk Feber, der især overfalder Søfolk i
tropiske Farvande.
Lp. M.
Calenz(u)oli [kalen↱tsuåli], Giuseppe, ital.
Dramatiker, f. 1815 i Firenze, d. 1882. Han har
forfattet over tredive Komedier, mest i 1 Akt,
vittige og muntre, men noget ensformige og ikke
videre dybtgaaende. Den tidligst opførte er
Ricerca d’un marito (1852). Som de bedste kan
nævnes Il sottoscala og Padre Zappata, desuden
Due padri all’antica, Commedia e tragedia, Le
donne invidiose, Il vecchio celibe e la serva,
La spada di Damocle, L’Appigionasi, Un ricatto,
La via di mezzo, Le confidenze innocenti, La
finestra nel pozzo. Desuden skrev han yndede
Børnekomedier: Dialoghi e commedine per
fanciulle.
(E. G.) E. M-r.
Cales, se Calvi Risorta.
Caletti-Bruni, se Cavalli, F.
Calfa, Guy, armenisk Litterat, f. 1831 i
Konstantinopel, d. 1906 i Paris. C. fik sin første
Uddannelse i Mechitharist-Kollegjet i Venedig.
Herfra begav han sig til Paris, hvor han først var
knyttet til det af Murad Bej grundlagte
armeniske Kollegium, derefter (1856) selv grundede en
ny armenisk Skole, men iøvrigt først og
fremmest virkede ved Udgivelsen af en Rk.
almennyttige Værker: saasom: fl. Guides de
conversation i Armenisk og andre Sprog; Calligraphie
arménienne (Paris 1853, 3. Udgave 1859);
Dictionnaire arménien-français (Paris 1872);
Oversættelser til Armenisk af Fénelon, L’éducation
des filles (Venezia 1850, Paris 1857 med den fr.
Tekst), Télémaque (Paris 1859 med en fr. Tekst,
1860 i illust. Pragtudg.), Bernardin de St. Pierre,
Paul et Virginie (Paris 1856); et armenisk-fr.
Tidsskr. La Colombe du Massis (1857—59);
Nouveau dictionnaire illustre français-arménien (i to
Bd, Paris 1900—03, en ny Udgave udkom
1909—10 i Konstantinopel). C. hævdede, at han
nedstammede fra den gl. Kongeslægt Lusignan, og
opnaaede officiel russ. og fr. Anerkendelse
heraf. I Overensstemmelse hermed optraadte han
som: Guy de Lusignan, Prince Royal de
Jerusalem, de Chypre et d’Arménie.
Hlg. P.
Calgary [kä£↱gæ.ri], By i Dominion of Canada,
Hovedstad i Prov. Alberta, ligger 700 km VNV.
f. Regina 1185 m o. H. ved Bow River og ikke
langt fra den østlige Fod af Rocky Mountains.
(1911) 43704 Indb. C., der har en smuk,
naturlig Beliggenhed, har Station paa den kanadiske
Pacificbane og er Udgangspunkt for et Par
vigtige Sidelinier mod N. til Edmonton og mod S.
til Macleod. C. driver stor Handel med Kvæg,
der paa den nærliggende Steppe holdes i
Mængde paa store ranchs ell. Kvægfarme. C. er
anlagt af de fr. Canadier, der opr. kaldte den
først Fort Jonquières og senere Fort Brisebois.
H. P. S.
Calhoun [kə↱hu.n ell. kä£↱hu.n], John
Caldwell, nordamerikansk Statsmand, f. 18. Marts
1782 i Sydcarolina, d. 31. Marts 1850, af irsk
Byrd, blev 1807 Sagfører og 1808 Medlem af sin
Hjemstats lovgivende Forsamling. Han valgtes
1811 til Unionens Repræsentanthus og vandt
snart stor Indflydelse og Folkeyndest ved sine
glimrende Taler for Krigen mod England. Han
medvirkede 1816 baade til Bankloven og
Toldtariffen, og blev 1817—25 Krigsminister under
Præsident Monroe; viste stor Dygtighed i
Forvaltningen og kom i Strid med General Jackson
for dennes Adfærd over for Seminolerne. Han
valgtes 1824 til Vicepræsident ved Siden af
Republikaneren J. Q. Adams som Præsident og
genvalgtes 1828 ved Siden af Demokraten
Jackson. Men imedens han tidligere havde holdt fast
ved Nationens Enhed, tog han nu — skønt
Unionens næsthøjeste Embedsmand — ikke i
Betænkning 1828 at optræde som en aaben
Modstander af den nys vedtagne Toldlov, fordi den
ved sin høje Beskyttelse var til Skade for hans
Hjemstat. Han forfattede dennes Indsigelse mod
Loven og udarbejdede i de flg. Aar en Rk.
andre Erklæringer, hvori udvikledes den Lære,
at de enkelte Stater var suveræne og derfor
havde Ret til at omstøde (»tilintetgøre«)
Forbundslovene (den saakaldte »Nullifikationslære«),
ja endog udmelde sig af Unionen. Flere andre
Sydstater sluttede sig til Sydcarolinas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
