Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calais, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - Calais, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 225 km Ø. f. Augusta - Calamagrostis, se Rørhvene. - Calamatta, Luigi, ital. Kobberstikker, (1801-1869) - Calame, - 1) Alexandre, schweizisk Landskabsmaler, (1810-1864) - 2) Jean Baptiste Arthur, schweizisk-tysk Landskabsmaler, (1843- ) - Calamianes er en til Filippinerne hørende Øgruppe, der ligger mellem Palawan og Mindioro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men en nyere Enceinte omgiver baade de gl. og
ny Kvarterer, og C. forsvares desuden af et
Citadel (fra 1560) og 4 detacherede Forter N. og
NV. f. Byen (Lapin, Risban, Gloriette og
Nieulay) samt 4 Batterier; disse Værker er ret
forældede, men den sumpede Omegn bidrager til
at styrke Fæstningen, og C. regnes for en
Vaabenplads af første Klasse. Midt i den gl. By
ved Place d’Armes ligger det gl. Raadhus, som
har en Beffroi fra 14. og 15. Aarh. og er
genopført 1740, med Buster af Eustache de
St-Pierre, Hertug Frants af Guise og Kardinal
Richelieu; i den gl. By ligger ogsaa den got.
Notre-Dame-Kirke (ombygget i 15. Aarh.), hvis Taarn
tjener som Sømærke. I St-Pierre ligger det ny
Raadhus. C. har en betydelig Industri, især i
Tyl og Kniplinger (1907 fandtes 83
Kniplingsfabrikker, som producerede for c. 100 Mill. fr.),
og endvidere Bryggerier, Biskuit-Bagerier,
Skibsbyggerier samt Fabrikation af Telefontraade og
Telegrafkabler, Cykler og Automobiler. Der
drives fra C. stort Fiskeri, især af Sild. Endnu
større Bet. har Handelen, som fremmes ved den for
større Skibe tilgængelige Havn, hvis
Indløbskanal er beskyttet af Dæmninger, og som
omfatter fl. Bassiner. Antallet af indgaaende Skibe
var 1912: 1889 med 933289 t og af udgaaende
1584 med 690961 t; C. har bl. Frankrigs Havne
den 8. Plads. For Passagertrafikken mellem
England og Fastlandet er C. den vigtigste Havn,
og Byen har en meget betydelig Udenrigshandel;
den samlede Værdi af Ind- og Udførsel var
1912: 367100000 frc. Der indføres især Uld, Træ,
Jernmalm, Kul og Petroleum, og udføres
Tekstiler, Kniplinger, Vin (Champagne) og
Metalvarer. Handelen foregaar mest med England.
C. har en Handelsdomstol, et Handelskammer,
en Handels- og Industriskole og et Collège og
er Sæde for mange fremmede Konsuler. Ved
undersøiske Telegrafkabler er C. forbundet med
Dover og med Jylland (over Fanø, det store
nordiske Telegrafselskabs Linie, anlagt 1873). C.
har stærkt besøgte Søbade. — Havnen Portus
Itius, hvorfra Cæsar satte over til England, laa
V. f. C. og er tilsandet. Indtil c. 1000 var C. en
lille Fiskerby. Grev Balduin IV forbedrede Byens
Havn 997, og Byen fik Bet. under Greven af
Boulogne, der lod den befæste 1224. 1303
indtraadte C. i Hanseforbundet. Byens glimrende
Handel opvakte Misundelse hos Englænderne,
som 1346 efter Slaget ved Crecy belejrede C.,
der efter 11 Maaneders Udsultning maatte
overgive sig, ved hvilken Lejlighed Byen frelstes fra
Massakre ved Eustache de St-Pierre’s og 5
andre fremragende Borgeres frivillige Opofring;
kun den eng. Dronnings Forbøn skal have
reddet dem fra Galgen. C.’s Borgere blev dog
forjagede til Fordel for eng. Indvandrere, og C.
forblev herefter i eng. Besiddelse, indtil Hertug
Frants af Guise erobrede den tilbage 1558.
Spanierne holdt Byen besat 1596—98, men ved
Freden i Vervins blev den tilbagegive t Frankrig.
G. Ht.
Calais [↱kæ£is ell. ↱kæ£eis], By i U. S. A., Stat
Maine, ligger 225 km Ø. f. Augusta ved St
Croix River, der her danner Grænse mellem
U. S. A. og New Brunswick. (1910) 6116 Indb.,
C., der ligger 20 km fra Passamaquoddy Bay,
har nogen Skibsfart samt Industri, Stenbrud og
Træhandel.
H. P. S.
Calamagrostis, se Rørhvene.
Calamatta, Luigi, ital. Kobberstikker, f.
1801 i Civitavecchia, d. 1869 i Milano. C. lærte
først i Rom, derpaa i Paris, sluttede sig her til
Ingres, hvis Værker han gengav (Ludvig XIII’s
Løfte), stak ypperlig en Napoleons-Maske og
mange Arbejder efter moderne Kunstnere,
ogsaa efter Rafael o. a. Cinque-Centister. 1837 blev
C. Prof. ved Kobberstikskolen i Bryssel, hvor
han uddannede mange flinke Elever, 1866 Prof.
ved Brera-Akademiet i Milano.
A. Hk.
Calame [ka↱lam], 1) Alexandre, schweizisk
Landskabsmaler, f. 28. Maj 1810 i Vevey, d. 17.
Marts 1864, kom efter en Opvækst under meget
trange Kaar, der tvang ham til en Ansættelse
ved en Bank, 1829 i Diday’s Atelier. C. malede
Alpe- og Skovlandskaber og fik snart Ry som sit
Lands største Mester i Skildringen af storartet
Alpenatur. Det er det effektfulde schweiziske
Alpelandskab med dets Gletschere, Vandfald og
Bjergstrømme, hvorom hans Kunst svinger i
grandiose Arbejder af ypperlig Tegning og
sikker Komposition, medens det skorter paa
malerisk Kraft, og den hyppige Gentagelse af de
samme Motiver ofte bringer hans Kunst over i
Rutinen. C. har med Held ogsaa fremstillet
ital. Natur (»Pæstums Ruiner« [Mus. i Leipzig,
hvor C. er særlig rigt repræsenteret] m. m. fl.).
Udstillinger i Paris, Berlin m. fl. gjorde hans
Navn verdensberømt. Bl. hans Værker kan
fremhæves: »Montblanc«, »Jomfruen«,
»Brienz-Søen«, »Monte Rosa« og »Mont Cervin«, »Motiv
fra Vierwaldstätter-Søen«, »Bjergstrømmen«
(Dresdens Galeri) samt hans maaske
populæreste Værk: »De fire Aars- og Dagstider«,
fremstillet i en Cyclus af fire Landskaber:
Foraarsmorgen, Sommermiddag, Efteraarsaften og
Vinternat. I Ny Carlsberg Glyptotek »Skovparti«.
Ogsaa en Række dygtige og meget udbredte
Raderinger; endvidere Litografier. I Genève blev
der 1880 afsløret et Monument for C. (Litt.:
E. Rambert, A. C., sa vie et son œuvre
[Paris 1884]).
2) Jean Baptiste Arthur,
schweizisk-tysk Landskabsmaler, ovenn.’s Søn, f. 1843 i
Genève. Han er Elev af Faderen, studerede
senere i Düsseldorf under O. Achenbach og
udførte smukke Landskaber fra Italien, som han har
gennemrejst paa Kryds og tværs og er
repræsenteret i Mus. i Bern, Basel, Genève m. v.
A. Hk.
Calamianes er en til Filippinerne hørende
Øgruppe, der ligger mellem Palawan og
Mindoro og bestaar af de større Øer Linapacan,
Barragon ell. Calamian og Busuanga samt de
smaa Coron Pequeña, Iloë og Cuyos-Øerne.
Øerne, der tilsammen er c. 1600 km2 med c.
16000 Indb., er delvis bjergfulde og meget
frugtbare, men usunde. Befolkningen bestaar af
Tagaler, Malayer og Kinesere samt Blandingsfolk,
der alle lever af Landbrug og Fiskeri.
Hovedprodukterne er Kokosnødder, Ris, Kaffe, Sukker
og Tobak. Paa Calamians Nordkyst ligger den
vigtigste Havn og Handelsplads Culion, der
tillige er Hovedstad i den filippinske Provins
C., der foruden af Øgruppen C. bestaar af den
nordlige Del af Palawan og er 3452 km2.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
