Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calabar, Old C., en Havneplads i Vestafrika, britisk Protektorat Southern Nigeria - Calabozo, By i den sydamer. Republik Venezuela, ved Rio Guarico - Calabrese, M., se Preti. - Calabreservine, dels svære, mørke Vine, der især bruges til Forskæring, dels meget buketrige Bordvine - Calabria, se Kalabrien. - Caladium Vent., Slægt af Arumfam., Knoldvækster med store, langstilkede og pildannede Blade - Calafat, Calafatu, Kalafat, By i Kongeriget Rumænien, Valakiet - Calagurris, i Oldtiden en By i Spanien ved Iber-Floden - Calahonda, se Motril. - Calahorra, By i det nordlige Spanien, Prov. Logrofio, ligger 20 km SØ. f. Logrono - Calais, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nigeria, ligger paa venstre Bred af C.-Floden
tæt ved dennes Udløb i C.-Æstuariet fra
Guinea-Bugten. C. 15000 Indb. Den indfødte By
kaldes Duke-Town. Det er en vigtig
Udførselsplads for Palmeolie, Jordnødder, Elfenben
o. a. Faktorierne ligger langs Floden, der ogsaa
følges af en Sporvej mellem Duke Town og den
længere oppe liggende Queens Beech,
forsynet med gode Kajanlæg. — C., der 1884 kom
under britisk Overhøjhed, hed indtil 1904 alm.
og administrativt Old-C. for at adskille den
fra New-C., Navnet paa en Flod og Havn
noget østligere. — C.-Æstuariet dannes
hovedsagelig af Cross River, men modtager
ogsaa Vandet fra C.-Floderne og Rio del Rey, der
ved Æstuariets østlige Ende danner Grænsen
mellem Britisk Nigeria og Tysk Kamerun.
C. A.
Calabozo [kala↱wåså], By i den sydamer.
Republik Venezuela, ved Rio Guarico, ligger 100
m o. H. i en hed, for hyppige Oversvømmelser
udsat Egn, er godt bygget og har c. 4000 Indb.
I Omegnen drives en udstrakt Kvægavl. Her
slog Bolivar den sp. General La Torre i et
afgørende Slag 24. Juni 1821.
M. V.
Calabrese, M., se Preti.
Calabreservine, dels svære, mørke Vine, der
især bruges til Forskæring, dels meget
buketrige Bordvine, særlig Vino santo og
Muskatvine. C. benævnes ofte efter Provinserne
Catanzaro og Cosenza.
K. M.
Calabria, se Kalabrien.
Caladium Vent., Slægt af Arumfam.,
Knoldvækster med store, langstilkede og pildannede
Blade, der udmærker sig ved deres pragtfulde
Farver, snart er de ensfarvede, snart hvidt,
gult, rosa, karmin ell. purpur marmorerede. C.
10 Arter, der stammer fra det tropiske
Sydamerika. Af Sorter, som dyrkes i Varmhuset,
kan nævnes C. argyrites Lem. Bladenes
Bundfarve er mørkegrøn, oversaaet med
uregelmæssige hvide Pletter, og C. bicolor Vent., mørkegrøn
med hvide og rødlige Pletter. Efter disse to
Arter er der fremkommet et meget stort Antal
Varieteter i pragtfulde Farvetegninger, stundom
gennemsigtige ell. med Perlemorsglans. I Marts
omplantes de overvintrede Knolde i en let
næringsrig Jord og anbringes derefter paa
Undervarme i en Bakke nær Lyset. I Beg. vandes
de kun sparsomt, men mere og mere,
efterhaanden som Bladene skyder frem; i fuld Vækst
vandes de meget rigelig. De fordrer stort
Potterum og godt Vandaftræk, og de maa skygges let,
men anbringes saa nær Glasset som muligt, for
at Bladfarverne kan blive kraftige. De omplantes
derfor mindst to Gange i Løbet af Sommeren
og overbruses Morgen og Aften. Naar Bladene
hen imod Efteraaret begynder at visne, mindskes
Vandingen lidt efter lidt. Knoldene overvintres
tørt og varmt under Stilladset i Varmhuset.
C. formeres ved Deling af Knoldene.
L. H.
Calafat [ell. -↱fat?], Calafatu, Kalafat,
By i Kongeriget Rumænien, Valakiet, ligger
ved Donaus venstre Bred 664 m o. H., lige over
for Vidin. (1900) 7126 Indb. C. var i 14. Aarh.
en genuesisk Koloni og en vigtig Donau-Havn.
Ved C. fandt der Kampe Sted 1854 og 1877.
H. P. S.
Calagurris, i Oldtiden en By i Spanien ved
Iber-Floden, blev navnkundig ved sit tapre
Forsvar, da den belejredes af Legaten Afranius
under den sertorianske Krig; den overgav sig
først, da man af Hungersnød havde spist baade
Kvinder og Børn (72 f. Kr.). Som rom.
Municipium førte C. Tilnavnet Nassica; her fødtes
Quintilian. Nu Calahorra.
Kr. E.
Calahonda [kala↱ånda], se Motril.
Calahorra [kala↱år.a], By i det nordlige
Spanien, Prov. Logroño, ligger 20 km SØ. f.
Logroño ved Cidacos. (1900) 9475 Indb. C. har
en gl Domkirke. C. er Oldtidens Calagurris
Nassica.
H. P. S.
Calais [ka↱læ], By i det nordvestlige Frankrig,
Dept Pas-de-Calais, Arrondissement Boulogne,
ligger ved det smalleste Sted af Kanalen,
Strædet ved C., Pas-de-Calais (s. d.) 37 km fra
Dover, ved Mundingen af Canal de C. og ved fl.
Linier af Nordbanen, deriblandt
Paris—Boulogne-C., og har (1911) 72322 Indb. Det gl. C., som
har snævre Gader og mange gl. Bygninger,
ligger paa en Ø, omgivet af Canal de C. og
Havnebassinerne, der skiller den fra den store
industrielle, moderne udseende Forstad
St.-Pierre-lès-C. (indtil 1885 en selvstændig Kommune).
Murene, der omgav den gl. By, er demolerede,
 |
| Situationsplan af Calais. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
