Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calamin, se Kiselzink. - Calamintha Mönch., Slægt af Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen) - Calamit, d. s. s. Tremolit, se Hornblende. - Calamites, Slægt af uddøde, vel nærmest med Padderokkerne beslægtede Karkryptogamer - Calamoichthys , se Ganoider. * - Calamus L. (Rotang), Slægt af Palmerne (Panserfrugtede) med svage lange Stængler - calamus, se Rygmarv. - calamus (gr. og lat.; deraf arab. kâlem), Rør, som i Oldtiden brugtes til at skrive paa Papyrus og Pergament med - Calanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Huelva - Calanca, Val, en 25 km lang, snæver Sidedal til Val de Mesocco i det schweiziske Kanton Graubünden - Calanda, et af Kalksten, Dolomit og Skifer dannet Bjerg - calando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Styrke og Bevægelse, altsaa en Forening af diminuendo og ritardando. - Calandra, artrig Slægt af Snudebillernes Familie - Calandra, Giovanni Battista, ital. Mosaikarbejder, (1586-1644)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Calamin, se Kiselzink.
Calamintha [-ta] Mönch., Slægt af
Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen), hvoraf C. Acinus L.
(Voldtimian, norsk Bakkemynte) vokser
hist og her i Danmark og Norge. Enaarig Urt med
en fra Grunden grenet Stængel og opstigende
Grene, der er beklædte med nedadrettede Haar;
Bladene er elliptiske og haarede. De
faablomstrede Blomsterkranse staar fjernt fra hinanden.
Bægeret er indsnævret mod Spidsen og, ligesom
den violette Krone, tydelig tolæbet.
Støvdragerne er parallelle ell. indadbøjede. Vokser paa
Bakker og tørre Marker og blomstrer i
Juni—August.
A. M.
Calamit, d. s. s. Tremolit, se Hornblende.
Calamites, Slægt af uddøde, vel nærmest med
Padderokkerne beslægtede Karkryptogamer; C.
overgik langt de nulevende Padderokker i
Størrelse, idet nogle Arter opnaaede en Længde af
20 m, medens det alm. var 6—9 m. Stænglen
var, som hos Padderokkerne, hul, leddet og
riflet paa langs; Bladene, for saa vidt de
fandtes, kransstillede, smalle, lancetformede, ikke
sammenvoksede ved Grunden. — Skønt C. og
Padderokkerne i mange Forhold minder om
hinanden, er deres Befrugtningsorganer — for
saa vidt de kendes hos C. — dog meget forsk.,
og det er derfor muligt, at senere
Undersøgelser paa fuldstændigere Materiale vil fjerne de
to Grupper længere fra hinanden. — C.
forekommer overalt i Stenkulsperiodens Lag og kun
i disse; de findes dels som tynde, paa langs
stribede Kullameller, dels som mere ell. mindre
fladtrykte Stenkerner med en tynd, let
affaldende Kulbeklædning.
N. H.
Calamoichthys [-tys], se Ganoider.
Calamus L. (Rotang), Slægt af Palmerne
(Panserfrugtede) med svage finger- ell.
tommetykke og indtil 30—40 m lange, ofte tornede
Stængler; de meget lange Stængelstykker
adskilles ved ringformede Bladar og omsluttes
hist og her af de henfaldende, tornede
Bladskeder. Bladene er ligefinnede med
linielancetdannede Afsnit; Midtribben løber ofte ud i et
langt, piskeformet Vedhæng, der er besat med
nedadvendte Tornkroge; saavel ved disse som
ved de ganske lgn. Kroge paa Stænglen klatrer
de tynde Stammer højt op mellem andre
Planter. Enbo ell. Tvebo. Kolberne udgaar fra
Bladakslerne, er meget lange, tynde og toradet
forgrenede og ender ofte i en lgn. »Svøbe« som
Bladene; Blomsterne sidder enkelt- ell. parvis.
Frugten er tæt pansret af nedadrettede og
blanke, her gullige Skæl, og saa stor som en
Hasselnød; Frøene er grubede ell. furede. C.
200 Arter, der navnlig vokser i For- og
Bagindien (særlig paa Malakka), det malajiske
Archipel og i det tropiske Australien. Da
Stænglerne p. Gr. a. det kraftige mek. Væv er
overordentlig sejge og stærke og tillige meget
haarde og holdbare, idet især Overhudscellerne er
stærkt forkislede, finder de i deres Hjemlande
Anvendelse til Flettearbejder og til Bygning af
Vægge i Husene og af Broer. I den europ.
Handel gaar Stænglerne især af C. Rotang L., C.
rudentum Lour og C. Royleanus Griff. under
Navn af Spanskrør; men ogsaa andre Arter
anvendes: C. (Dæmonorops) Draco Willd. giver
det som Farvemiddel anvendte Drageblod
ɔ: den klæbrige, harpiksagtige og røde Saft, der
ved Indsnit strømmer ud af Frugtkødet.
A. M.
calamus, se Rygmarv.
calamus (gr. og lat.; deraf arab. kâlem), Rør,
som i Oldtiden brugtes til at skrive paa Papyrus
og Pergament med, ligesom senere Fjerpennen.
Kun visse Sorter af Rør var tjenlige; Ægypten
leverede de almindeligst brugte. I Orienten
benyttes de endnu.
A. B. D.
Calañas [ka↱lanjas], By i det sydvestlige
Spanien, Prov. Huelva i Landskabet
Andalusien, ligger 15 km NV. f. Valverde del Comino
paa en Bjerghøjde. (1900) 4000 Indb. Ved C.
findes et ældre Fort.
H. P. S.
Calanca [ka↱laŋka], Val, en 25 km lang,
snæver Sidedal til Val de Mesocco i det
schweiziske Kanton Graubünden. Den er indesluttet af
Forgreninger af Adula-Gruppen,
gennemstrømmes af Bjergbækken Calancasca, har et
barsk Klima, store Kastanieskove, mange ret
velhavende Landsbyer og c. 1500
italiensktalende Indb. Ved Indgangen til Dalen, ved Santa
Maria, ligger Ruiner af Kastellet C.
G. Ht.
Calanda, et af Kalksten, Dolomit og Skifer
dannet Bjerg (2808 m o. H.) i Sardonagruppen i
Glarus-Alperne, ligger NV. f. Chur paa
Grænsen mellem de schweiziske Kantoner
Graubünden og St Gallen.
G. Ht.
calando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
aftagende i Styrke og Bevægelse, altsaa en
Forening af diminuendo og ritardando.
S. L.
Calandra, artrig Slægt af Snudebillernes
Familie, der er af ikke ringe økonomisk Bet.
I Danmark lever den lille, knap 4 mm lange
C. granularia, sort af Farve, med tynd, bøjet
Snabel, særdeles alm. paa Kornmagasiner,
angribende Kornet. Hunnen lægger i Forsommeren
et Æg i et Korn, og den deraf udviklede Larve
æder sig ind i dette og forpupper sig i det. 14
Dage efter kommer Dyrene frem, parrer sig
og lægger Æg; de af disse udviklede Biller
overvintrer i Sprækker, under Gulve, Lofter o. s. v.
En anden Art, C. oryzae, er lige saa skadelig
for Risen, som granularia er for vore hjemlige
Kornsorter. I Troperne optræder mange Arter
som Larver særdeles ødelæggende i Palmers.
Cycadeers og Bananers Stammer, en enkelt
borer sine Gange i Sukkerrøret. Bl. alle disse er
særlig den jap. Palmeborer (Rhynchophorus}
— en nær Slægtning af C. — meget bekendt,
dels p. Gr. a. Larvens Skadelighed, dels fordi
den udvoksne Bille er en af de største
Snudebiller, der kendes, næsten 5 cm lang og meget
alm. i større tropiske Billeindsamlinger.
C. W.-L.
Calandra, Giovanni Battista, ital.
Mosaikarbejder, f. 1586 i Vercelli, d. 1644 i Rom,
har udført betydelige Mosaikmalerier — hvis
høje kunstneriske og tekn. Standpunkt har
virket meget fremmende paa Musivkunsten
overhovedet —, særlig i Peterskirken i Rom; her
har han bl. a. udført de fire Kirkefædre,
Ærkeenglen Michael, Peter og Paulus. Sin
betydelige Virksomhed her kan han for en Del takke
Kirkens Fugtighedsforhold for, der netop
gjorde Mosaikarbejdet til en meget brugbar
Fremstillingsmaade. C. arbejdede bl. a. efter
d’Arpino’s Kartoner.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
