Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cable, George Washington, nordamerikansk Forf., (1844- ) - cabo (sp.), Forbjerg, Kap. - Cabochiens kaldtes efter deres Fører, Slagteren Caboche, en væbnet Skare af Borgere i Paris ca. 1413 - Cabo Corso, se Cape Coast. - Cabo Frio, Forbjerg med Fyrtaarn, paa Brasiliens Østkyst, Ø. f. Rio Janeiro - Cabot, se Caboto. - cabotage, se Kystfart. - Caboto (Gaboto, Cabot), Giovanni og Sebastian, Italienere, Fader og Søn, der samtidig med Columbus gjorde Opdagelser i Amerika - Cabra, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger 55 km SØ. f. Cordoba ved Floden C. - Cabral, A. B., se Costa C. - Cabral, Dom Pedro Alvares, portugisisk Søfarer, Opdager af Brasilien, (c.1460-c. 1526) - Cabrera, »Gedeøen«, en af de baleariske Øer i Middelhavet, ligger 14 km S. f. Mallorca - Cabrera, Ramon, sp. Karlistgeneral (1810-77)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cable [↱keib£], George Washington,
nordamerikansk Forf., f. i New Orleans 12.
Oktbr 1844. Da Borgerkrigen var endt, under
hvilken han havde gjort Tjeneste som Frivillig
i Sydstaternes Hær, kastede han sig over
Journalistikken i sin Fødeby New Orleans, hvis
Fortid og Nutid han kendte ud og ind. I Old Creole
Days (offentliggjorte i Scribner’s Monthly) har
han givet en Række Skitser af Livet bl. de gl.
fr.-amer. Familier. Hans første Roman The
Grandissime (1880) giver et udmærket Billede af
Livet i Louisiana i Slutn. af 18. Aarh. Hans
næste Roman Dr. Sevier (1863) gengiver Louisianas
fr.-eng. Dialekt. I Belles Demoiselles Plantation og
John March, a Southerner (1894) er Scenen
henlagt til de samme Kreolegne. 1884 udgav han
The Creoles of Louisiana, et dygtigt hist.
Arbejde om det Folks Levesæt, han saa nøje havde
studeret. I The Silent South (1885) og The Negro
Question (1890) har han varmt talt Negrenes
Sag.
I. O.
cabo [sp. ↱kawå; port. ↱kawu] (sp.),
Forbjerg, Kap.
Cabochiens [kabå↱∫iǣ] kaldtes efter deres
Fører, Slagteren Caboche, en væbnet Skare
af Borgere i Paris, ved hvis Hjælp Bourgeoisiet
i Byen søgte at faa Magten under Borgerkrigen
mellem Armagnacs og Bourguignons. Partiets
Program udtaltes i en Forordning, som
Stændermødet udstedte 1413 (l’ordonance
cabochienne), og som indeholder mangfoldige
Reformforslag og fortrinlige Tanker. Bourgeoisiet kunde
dog i Længden ikke holde sine mere
demokratiske Tilhængere i Tømme og foretrak da at
søge Ly hos Armagnacerne, som inden
Udgangen af s. A. fik Magten i Paris.
Kr. E.
Cabo Corso [↱kawu-↱korsu], se Cape Coast.
Cabo Frio [↱kawu-↱friu], Forbjerg med
Fyrtaarn, paa Brasiliens Østkyst, Ø. f. Rio Janeiro,
ligger paa Sydspidsen af en c. 5 km lang, 394 m
høj Ø. Paa Nordsiden af Øen ligger Byen C. F.
ved Indsejlingen til Lagunen Araruama.
M. V.
Cabot [↱käbət], se Caboto.
cabotage [kabå↱ta.з], se Kystfart.
Caboto (Gaboto, Cabot), Giovanni
og Sebastian, to Italienere, Fader og Søn,
der samtidig med Columbus gjorde store
Opdagelser i Amerika. Faderen, Giovanni C.
(eng. John Cabot), f. c. 1450, kom c. 1490 til Bristol.
Ligesom Columbus vilde han finde en vestlig
Vej til Østasien. 1497 rejste han ud med Skibet
Matthew mod V. og opdagede et Land, som
han kaldte Terra de prima vista, muligvis
Kysten af Labrador. 1498 foretog han en ny
Ekspedition, der skal have besejlet Amerikas Kyst
lige fra Grønland til 38° n. Br. Kort efter sin
Hjemkomst døde han. — Sønnen, Sebastian
C. (1476—1557), der havde ledsaget Faderen paa
hans Rejser, gik 1512 til Spanien. Faa Aar efter
vendte han tilbage til England og førte 1517 en
større Flaade til Labrador. Udbyttet af denne
Rejse blev dog ikke stort, og han gik paa ny i
sp. Tjeneste. 1525 drog han med en større
Flaade ud for, sønden om Amerika, at naa
Molukkerne. Han kom dog ikke længere end til La
Plata, hvor han traf nogle Overlevende af De
Soli’s Ekspedition, der ved Fortællinger om
store Rigdomme lokkede ham til at drage langt
op ad Floden, hvorfor han ved sin Hjemkomst
blev forvist til Oran. 1547 kaldtes han af
Edvard VI atter til England, hvor han blev en
Slags højeste Chef for Englands Flaade, samt
Formand for Company of merchant
adventurers, der bl. a. 1555 udrustede en Ekspedition
under Chancellor til Ishavet N. om Rusland.
(Litt.: Harrisse, Jean et Sébastien C.
[Paris 1882]; Weare, Cabots discovery of North
America [1897]; Beazley, J. and S. C. [1898]).
C. A.
Cabra, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba,
ligger 55 km SØ. f. Cordoba ved Floden C., der
er Biflod til Jenil. (1900) 13127 Indb. C. har et
gl. Slot og er kendt for sin Vin.
H. P. S.
Cabral [kə↱bra£], A. B., se Costa C.
Cabral [kə↱bra£], Dom Pedro Alvares,
portugisisk Søfarer, Opdager af Brasilien, f. c.
1460, d. c. 1526. Der vides kun lidt om hans
Livs Historie. C. var Fører for en portugisisk
Flaade paa 13 Skibe, der 9. Marts 1500 stak i
Søen fra Helena for at gaa til Indien. Da han
paa Bredden af de Capverdiske Øer styrede mod
SV., som der siges for at undgaa Vindstille
under Guinea-Bugten, kom han ind i Passatdriften,
der førte hans Flaade til ukendt Land, det nuv.
Brasilien, som han gav Navnet Terra de Vera
Cruz. Efter at have sendt et Skib tilbage til
Portugal med Bud om Opdagelsen fortsatte C.
Rejsen til Indien. Paa denne Rejse omkom en af
hans Underførere Bartolomeo Dias, den
berømte Opdager af det gode Haabs Forbjerg. Septbr
1501 vendte C. tilbage til Portugal.
H. P. S.
Cabrera [ka↱bræra], »Gedeøen«, en af de
baleariske Øer i Middelhavet, ligger 14 km S. f.
Mallorca og er en c. 20 km2 stor næsten
hesteskoformet Basaltklippe. C., der har c. 50 Indb.,
har en god Havn, et gl. Fort og tjente tidligere
som Straffekoloni.
H. P. S.
Cabrera [ka↱bræra], Ramon, sp.
Karlistgeneral (1810—77), var i Færd med at uddanne
sig til Præst, da Don Carlos 1834 kundgjorde sit
Oprør, og sluttede sig tidlig dertil. Han blev
snart en af hans dygtigste og kækkeste
Friskareførere, men var tillige den grusomste, især
efter at General Mina 1836 havde ladet hans
Moder og tre Søstre henrette, da han ikke
kunde faa ham selv i sin Magt. C. deltog baade
i Toget til Andalusien Septbr 1836 og mod
Valencia Marts 1837, og selv efter gentagne
Nederlag viste han sig i Stand til at samle en ny
Styrke om sig. 1838 indtog han Byen Morella
og fulgte Don Carlos paa Toget imod Madrid,
men maatte dog snart vige for Christinernes ny
Hærfører Espartero. Til Løn for hans
Tapperhed gjorde Don Carlos ham til Greve af
Morella og Generalguvernør i det østlige Spanien,
men denne Værdighed var rigtignok nærmest af
Navn. Medens han næst efter Zumalacarreguy
utvivlsomt var den mest fremragende af
Karlisternes Førere, kunde han ikke styre den
Uenighed, som var i deres Rækker. Alligevel
holdt han ud til det sidste. Selv efter at Maroto
Aug. 1839 havde sluttet Overenskomst med
Christinerne, og Don Carlos derefter havde maattet
flygte til Frankrig, fortsatte C. Kampen i
Katalonien endnu et Aars Tid, men maatte Juli 1840
selv gaa over den fr. Grænse og holdtes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
