Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cabat, Nicolas Louis, fr. Maler, (1812-1893) - Cabbagetræ, se Partridgetræ. - Cabel, A. v. d., se Kabel. - Cabeliau, - 1) Abraham, rig holl. Købmand i Göteborg, ( -1645). - 2) Margareta, foreg.'s Datter - 3) Johan, Jurist, f. i Gent, Borgemester efter Faderen i Goteborg, ( -1652) - Cabès, se Gabes. - Cabestaing (rigtigere Gabestany), Guilhem de, provencalsk Troubadour, ( -1212) - Cabet, Étienne, fr. Kommunist (1788-1856) - cabinet eller cabinet council, se England (Statsforfatning og -forvaltning) og Kabinet. - cabinet noir (sort Kabinet), en fr. Institution, som var bestemt til at skaffe Regeringen i Privatkorrespondancen - Cabinetvine, se Rhinskvine. - Cabiro, se Hansen, H. C. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremragende fr. Kunstnere, der i 1830’erne gav
Landskabskunsten nyt Liv ved en indtrængende
Fordybelse i og Samleven med Naturen (paysage
intime) og en naturalistisk, stemningsbaaren
Fremstillingsvis i Constable’s Lignelse. Ved
talrige Rejser i Frankrig og særlig ved
Gennempløjning af Paris’ Omegn og Normandiet
skaffede C. sig et righoldigt Kendskab til Naturen,
der kom smukt til Orde i hans Landskaber med
de jævne Motiver, Flodbredder, Skovinteriører
o. l., og gribende Natursandhed (»Dammen i
Ville d’Avray« [1834, Louvre], »Andedam«,
»Vinterlandskab« etc.). En Italiens-Rejse i Slutn. af
1830’erne (1879—85 var han Direktør for det
fr. Akademi i Rom) gav for en Tid hans Kunst
en mere idealiserende »Poussin’sk« Retning
(»Nemi-Søen«, »Vej i Tarni-Dalen«).
A. Hk.
Cabbagetræ [↱käbidз-], se Partridgetræ.
Cabel [↱ka.bə£], A. v. d., se Kabel.
Cabeliau [ka.bə£↱jå^u], 1) Abraham, rig
holl. Købmand, der i Beg. af 17. Aarh. flyttede
til Göteborg, om hvis Anlæggelse Kongen af
Sverige havde spurgt ham til Raads, og af hvis
Udvikling han som Byens Borgemester gjorde
sig højt fortjent. Gustaf Adolf udnævnte ham
til Generaldirektør over det saakaldte
persianske Handelskompagni og Skibskompagniet og
til sidst til Generalbogholder. Død 1645. — 2)
Margareta, foreg.’s Datter, fulgte 1615 med
Faderen til den sv. Hær, hvor hendes store
Skønhed vakte alm. Opsigt; under Pleskov’s
Belejring (1615) traadte hun i
Kærlighedsforhold til Gustaf Adolf og fødte Aaret efter en
Søn (Gustaf Gustafson af Vasaborg). 1618 blev
hun gift med Arent Slotz, fik tildelt store
Jordegodser og døde c. 80 Aar gl. — 3) Johan,
Jurist, ovenn. A. C.’s Søn, f. i Gent, Borgemester
efter Faderen i Göteborg, har gjort sig bekendt
ved sine Breve til Gustaf Adolf (Epistolarum
centuria prima ad invictissimum Gust. Adolphum
etc., 1626). Han adledes af Dronning Kristina
kort før sin Død 1652.
A. M. D.
Cabès [ka↱bæs], se Gabes.
Cabestaing [kabæ↱stǣ] (rigtigere
Cabestany), Guilhem de, provençalsk
Troubadour, der levede i Slutn. af 12. Aarh.; han
er død efter 1212. Af hans Digte er kun faa
opbevarede; men disse regnes bl. den ældre
provençalske Litt.’s bedste Frembringelser. I øvrigt
er C. særlig berømt ved den romantiske
Legende, der knytter sig til hans Navn, og som
melder om, hvorledes han blev elsket af en
skøn Borgfrue, Raimon de Château de
Roussillon’s Hustru. En Dag, da Manden fattede
Mistanke, dræbte han den troløse Sanger, udrev
hans Hjerte, stegte det og gav sin Hustru det
at spise, hvorefter hun af Sorg styrtede sig ud
af Borgens Taarn. Denne Legende, der i
Middelalderen ogsaa knyttes til le Châtelain de
Coucy, er uhistorisk. (Se Kr. Nyrop,
»Sangerens Hjerte« [Kbhvn 1908]).
Kr. N.
Cabet [ka↱bæ], Étienne, fr. Kommunist
(1788—1856), var først Sagfører i sin Fødeby
Dijon, men drog 1816 til Paris, hvor han
sluttede sig til Carbonarierne og 1827 endog blev
Medlem af deres staaende Udvalg. Efter
Julirevolutionen 1830 blev han Generalprokurør paa
Korsika, dog kun til Maj n. A., valgtes 1832 til
Deputeretkammeret og hørte naturligvis til
yderste Venstre. Han skrev 1833 en Histoire
républicaine de la révolution de 1830 og udgav et
Søndagsblad, der voldsomt angreb Regeringen;
blev dømt til 2 Aars Fængsel, men flygtede til
England, hvor han blev bekendt med Rob.
Owen’s Tilhængere og studerede ældre og nyere
socialistiske Skr, særlig Th. Moms’ Utopia.
Efter Amnestien 1839 kom han tilbage til
Frankrig og skrev Histoire de la révolution française
de 1789 à 1830 (4 Bd, 1840, fortsat 1847 indtil
1845) og sin berømte Samfundsroman Voyage en
Icarie (1842, 5. Udg. 1848). Han skildrer heri
under Form af en eng. Lords Rejse i det
ukendte Land Icaria et tænkt Samfund, hvor
der hersker fuldstændig Lighed, og hvor al
Særejendom er afskaffet; den folkevalgte Styrelse
leder alle Arbejder og underholder alle
Borgerne; alle Nydelser er fælles, Lediggang
kendes ikke, og alle Mennesker er glade og
fornøjede. Den personlige Frihed er vistnok ikke
stor, thi selv det private Liv reguleres af
Folkeforsamlingen, og Pressefrihed er helt
udelukket. Ægteskabet holdes i Ære, og Cølibat
misbilliges, men Religionen er nærmest
indskrumpet til Morallære: Jesus Kristus hædres
som det ypperste Menneske og Forkynderen af
Ligheds-, Broderskabs- og
Fællesskabs-Grundsætningerne. (Denne Lære udvikles nærmere i
Le vrai Christianisme, 1846). C.’s Lære vandt
mange Tilhængere, og for at bringe den ud i
Livet, købte han 1847 en stor Landstrækning i
Texas, samt sendte Febr 1848 en Trop Mænd
derover for at grundlægge en Nybygd; men den
kom snart i Opløsning. I Juli drog han selv
med en større Flok (omtr. 400) til Nordamerika,
men »Icaria« forlagdes nu til Nauvoo i Illinois,
hvor han købte de fordrevne Mormoners
Ejendomme. Vistnok blev han 1851 frifundet for en
Beskyldning for Bedrageri, der rejstes imod ham
af Folk, som havde sat Penge i Foretagendet og
følte sig skuffede; men hans diktatoriske Styrelse
og faste Tro paa egen Ufejlbarhed vakte
efterhaanden saa meget Misnøje imod ham, at han
1856 blev fordrevet fra Nybygden og snart efter
døde i St Louis i trange Kaar. 1859 drog
Icaristerne til Jowa, hvor deres Samfund endnu
bestod 1888, men i lidet blomstrende Tilstand
og indbyrdes Stridigheder. (Litt.: A. Shaw,
Icaria [New York 1884]; Lux, »Et. C. und der
ikarische Kommunismus« [Stuttgart 1894];
Bonnaud, C. et son œuvre [Paris 1900]).
E. E.
cabinet [↱käbinit] eller cabinet council
[-↱ka^unsi£], se England (Statsforfatning og
-forvaltning) og Kabinet.
cabinet noir [kabi↱næ-↱nwa.r] (sort Kabinet),
en under Ludvig XIV oprettet Institution, som
var bestemt til at skaffe Regeringen Indblik i
Privatkorrespondancens Hemmeligheder. Man
forstod at aabne og lukke Brevene saa
behændig, at Modtageren ikke mærkede noget.
Ophævet under Revolutionen blev Indretningen
genoptaget af Napoleon og bestod indtil
Restaurationsregeringens sidste Aar. (Litt.: Belloi,
Les postes françaises [Paris 1886]).
Cabinetvine, se Rhinskvine.
Cabiro, se Hansen, H. C. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
