Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cabrera, Ramon, sp. Karlistgeneral (1810-77) - Cabrerit, et æblegrønt, monoklint Mineral fra Sierra Cabrera i Spanien o. a. St. - Cabriel, Biflod til Jucar's venstre Bred i den sp. Prov. Cuenca - cabuya, cabrija, en Slags Agavetrævler. - Cacak, By i Serbien, ligger 110 km S.S.V. f. Belgrad paa højre Bred af Morava - Ca'canny (skotsk = call canny, køre forsigtigt) taler man om, naar Arbejderne forsætlig formindsker deres Arbejdsintensitet - Cacapon, Great C., Flod i U. S. A., Stat West Virginia - cacatum est, non pictum (lat. Ordsprog), ordret: »at sk ... er ikke at male«, - Caccabis, se Stenhøns. - Caccamo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 10 km SV. f. Palermo - caccia (ital.), Jagt; corno di c., Jagthorn. - Caccianiga, Antonio, ital. Forf., (1823-1909) - Caccini, Giulio (ogsaa kaldet Giulio Romano), (c. 1560-f.1640) - Caceres, Provins i det vestlige Spanien, den nordlige Del af Landskabet Estremadura
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid lang i Fangenskab paa Fæstningen Ham.
Senere kom han i Strid med den Camarilla,
som omgav Don Carlos, og 1842 skete et
formeligt Brud, hvorefter Prinsen fratog ham hans
Titler og Værdigheder. C. sluttede sig derefter
til Sønnen, Greven af Montemolin, hjalp ham
Septbr 1846 til at flygte til England og gjorde
for hans Skyld Juni 1848 et frugtesløst Forsøg
paa at rejse et Oprør i Spanien; Jan. 1849
maatte han ty over paa fr. Grund. Endelig
medvirkede han Apr. 1860 til General Ortega’s
Oprør, som snart fik en sørgelig Ende, men holdt
sig siden i Ro i England indtil sin Død. Da den
tredie Don Carlos 1869 vilde forsøge sin Lykke,
nægtede C. sin Medvirkning, da han regnede
Forsøget for haabløst, og Marts 1875
underkastede han sig formelig Kong Alfons XII.
E. E.
Cabrerit, et æblegrønt, monoklint Mineral
fra Sierra Cabrera i Spanien o. a. St.,
sammensat: (Ni,Mg)3As2O4.8H2O.
(N. V. U.). O. B. B.
Cabriel [-↱æl], Biflod til Jucar’s venstre
Bred i den sp. Prov. Cuenca, udspringer paa
Sierra Albarracin og har en Længde af 200 km.
cabuya [ka↱wuja], cabrija, en Slags
Agavetrævler.
Čačak [↱t∫at∫ak], By i Serbien, ligger 110
km S. S. V. f. Belgrad paa højre Bred af Morava.
(1900) 4232 Indb. C. har en Kirke, der stammer
fra 1165.
H. P. S.
Ca’canny [kå↱käni] (skotsk = call canny,
køre forsigtigt) taler man om, naar Arbejderne
forsætlig formindsker deres Arbejdsintensitet
for derved at paaføre Arbejdsgiveren et
økonomisk Tab og saaledes gøre ham mere villig til
at imødekomme Krav, de har fremsat. En
Nedsættelse af Arbejdstempoet for derigennem at
faa Arbejdet til at vare længere ell. skaffe Plads
til fl. Arbejdere bør saaledes ikke betegnes som
ca’canny, men derimod nok, naar den
forsætlige Forringelse af Arbejdsydelsen er sket for
at fremtvinge Akkord ell. en Forhøjelse af den
alt satte Akkordbetaling. Ca’canny-Systemet, der
navnlig er blevet iagttaget i England i nyere
Tid, anvendes næppe stort, men er dog navnlig
fra syndikalistisk Side blevet fremholdt som et
hensigtsmæssigt Kampmiddel ved Siden af
Strejke, Blokade, Boykotting m. v.; det grænser op
til og glider jævnt over i Sabotage.
K. R-H.
Cacapon [ell. ↱käkəpån; ofte ↱keipn], Great
C., Flod i U. S. A., Stat West Virginia,
udspringer paa Alleghany-Bjergene og udmunder
efter et 235 km langt Løb i Potomac. Ved dens
Bredder findes Jern- og Kullejer.
H. P. S.
cacatum est, non pictum (lat. Ordsprog),
ordret: »at sk . . . er ikke at male«, d. v. s.
det gaar ikke saa let med at udøve en Kunst
som med at besørge de naturlige Funktioner.
Caccabis, se Stenhøns.
Caccamo, By paa Sicilien, Prov. Palermo,
ligger 10 km SV. f. Palermo, ved Foden af
Monte San Calogero. (1911) 8894 Indb. C. har et
gl. Citadel. I Omegnen avles Korn, Vin og Frugt
og udvindes Agat og Beryl.
H. P. S.
caccia [↱kat.∫a] (ital.), Jagt; corno di c.,
Jagthorn.
Caccianiga [kat.∫a↱niga], Antonio, ital.
Forf., f. 1823 i Treviso, d. 1909, studerede Jura
i Padova og grundlagde derpaa i Milano det
yndede Vittighedsblad Le spirito folletto. Efter
1848 maatte han gaa i Landflygtighed til Paris,
hvorfra han skrev Korrespondancer til ital.
Blade; 1854 blev han amnesteret. 1866 udnævntes
C. til Podestà (siden kaldet Sindaco) i Treviso,
var senere en kort Tid Præfekt i Udine, og fik
ogsaa Sæde i Parlamentet. Han trak sig dog
tidlig tilbage fra det offentlige Liv og levede i
mange Aar som Privatmand paa sin Villa ved
Treviso, hvor han beklædte forsk. lokalkommunale
Hverv og Æresposter. C.’s Skr er dels Romaner
og mindre Fortællinger, dels populære Afh. om
sociale Spørgsmaal, affattede i et frisk og livligt,
folkeligt Sprog. De talentfuldeste af hans
Romaner er: Il dolce far niente (omhandler
Venedig i 18. Aarh.) (1869), Il bacio della contessa
Savina (1875), Il Roccolo di Sant’ Alipio (1881),
La famiglia Bonifazio (1886), Lettere di un
marito alla moglie morta (1897); Sotto i ligustri
(3 Bd, 1881), en Samling Noveller og Essays,
indeholder Erindringer fra Landflygtigheden,
ligeledes Il proscritto (1853), hvori fr.
Samfundsforhold skildres. Desuden Bozzetti morali ed
economici (1869), Almanacco d’un eremita
(1870—74), Le cronache del villaggio (1872) og Novità
dell’ industria applicate alla vita domestica
(1878). Mange af hans Bøger er oversatte paa
Fransk og Tysk.
(E. G.). E. M-r.
Caccini [ka↱t.∫ini], Giulio (ogsaa kaldet
Giulio Romano), f. i Rom c. 1560, d. før
1640 i Firenze. Hans Navn er knyttet til
Operaens første Fremkomst i Firenze omkr. 1600.
Opr. var C. Sanger ved Medicæernes Hof. Hans
Protektor var Grev Bardi, hvis Hus var
Samlingsstedet for en Kreds af antikbegejstrede
Mænd, der stræbte efter en Genfødelse af den
antikke, gr. Musik, Bestræbelser, der omsider
resulterede i den ny Musikform Operaen. C. tog
ivrig Del i disse Mænds Forhandlinger, og
efter at Vincenzo Galilei havde gjort de
første praktiske Forsøg med den af dem
krævede ny Musikstil, Sang for en Solostemme
(saakaldet Monodi) med instrumentalt
Akkompagnement, førte C. disse Forsøg videre og med
større Held end sin Forgænger (Nuove Musiche.
1601). Ogsaa ved de første Forsøg paa
Tilvejebringelsen af selve Musikdramaet var C. en af
Hovedmændene. De første egl. Operaer, Dafne
(1594) og Euridice (1600), komponerede C.
samtidigt med Jacopo Peri (s. d.). Fremdeles har
C. skrevet Musik til en dramatisk Scene (af Grev
Bardi) Combattimento d’Apolline col serpente.
— Hans Datter, Francesca C. (gift
Malaspina), f. c. 1582 i Firenze, gjorde sig
bemærket baade som Sangerinde og talentfuld
Komponistinde (en- og tostemmige Sange, en
Ballet-Opera m. m.).
A. H.
Cáceres [↱kaþæræs], Provins i det vestlige
Spanien, den nordlige Del af Landskabet
Estremadura, grænser mod V. til Portugal, mod N.
til de sp. Prov. Salamanca og Avila, mod Ø. til
Toledo og mod S. til Badajoz. Arealet er 19863
km2 med (1910) 395499 Indb. ell. 20 pr km2.
Prov., der gennemstrømmes af Tajo, har N. f.
Floden et ret bjergagtigt Terrain, medens det
mod S. er et øde og tørt Plateau, hvorover kun
hist og her hæver sig Højder. Cistusheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
