Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byraad er i Danmark Betegnelsen for Købstædernes Kommunalbestyrelser - Byrd, Fødsel, Slægt, Slægtskab, Slægtled. - Byrder paa fast Ejendom er et Udtryk af noget varierende Omfang - Byret kan bet. enten den i en By gældende Ret ell. den i en By virkende Domstol - Byrge, dansk Mandsnavn, d. s. s. Børge. - Bürger, Gottfried August, tysk Digter, (1747-1794)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningskommissionen, Brandkommissionen,
Værgeraadet, Vurderingsraadet o. s. fr.
Med B.’s Forvaltning føres et alm. Tilsyn af
Indenrigsministeren, der kan skride ind mod
Raadets Beslutninger, naar de er lovstridige
ell. fordærvelige for Kommunen. For at sætte
Ministeren i Stand til at udøve dette Tilsyn, er
det bl. a. bestemt, at Regnskaberne tillige med
Revisorernes Antegnelser og de af B. derpaa
afgivne Kendelser efter hvert Regnskabsaars
Afslutning skal tilstilles ham, men i øvrigt
udøves Tilsynet navnlig gennem Borgemesteren,
der i denne Henseende er at anse som
Ministeriets Repræsentant. Finder Borgemesteren, at
Betingelserne for en Indskriden foreligger, kan
han ved en Erklæring til Forhandlingsbogen
midlertidig sætte Beslutningen ud af Kraft, men
han skal da straks gøre Indberetning til
Ministeren, der endelig afgør Sagen. I en Række
Tilfælde, navnlig hvor det drejer sig om
Dispositioner, der kan faa varig Bet. for
Kommunens Økonomi, faar B.’s Beslutninger
overhovedet først Gyldighed ved at tiltrædes af
Ministeren. (Litt.: P. F. Schou, »Købstædernes
Forfatning og Styrelse« [1901, S. 410 ff.]).
P. J. J.
Byrd, Fødsel, Slægt, Slægtskab, Slægtled.
Ordet bet. egl. Handlingen at bære, smlg.
Jernbyrd, Vidnesbyrd. — byrdig, født til,
beslægtet, af (god) Byrd; smlg. velbyrdig.
P. J. J.
Byrder paa fast Ejendom er et Udtryk af
noget varierende Omfang. Nærmest ligger det
derved at tænke paa det samme, som i det jur.
System betegnes ved Udtrykket:
Realbyrder (Grundbyrder) ɔ: de Ejeren — ell.
Besidderen — af en fast Ejendom som saadan i Kraft
af særlig Vedtagelse ell. Alderstidshævd
paahvilende Forpligtelser til af Ejendommen at svare
visse periodiske Præstationer i Penge, Arbejde
ell. andet. Hertil hører altsaa noget saadant
som Jordskyld, Arvefæsteafgift, Rekognition ved
Ejerskifte, Vejafgift, Aftægtsydelser, Hoveri ell.
Pligtarbejde, ell. Vederlag for dette, Vederlag
for Jagtretten etc., hvormed gerne
sammenstilles lgn. Forpligtelser af offentligretlig
Oprindelse, saasom Tiende, Bankhæftelse ell. tvungne
Bidrag til Digelag. I den angivne Bet. vil B.
ofte blive nævnt ved Siden af og altsaa i et
Slags Modsætningsforhold til dels
Pantebehæftelser, dels Servitutter. Men paa den anden
Side kan B. ogsaa tænkes brugt i saa vid
Forstand, at derunder maa være indbefattet ikke
blot de en Ejendom paahvilende Realbyrder,
men ogsaa Pantebehæftelser og Servitutter
saavel som Skatter o. a. offentlige Afgifter. Den
Forbindelse, hvori Ordet forekommer, maa give
den nærmere Forklaring af, hvad der in casu
er ment.
E. T.
Byret kan bet. enten den i en By gældende
Ret (B. bruges saaledes ofte om de
middelalderlige Købstadlove, se Stadsret) ell. den i en
By virkende Domstol. I sidstnævnte Bet.
anvendes Ordet ikke for Tiden i Danmark, idet
Underdomstolene i Købstæderne overalt benævnes
Byting (s. d.); derimod vil, naar Retsreformen
gennemføres, den kbhvnske Underret faa
Navnet Kbhvn’s B. — B. kunde i gl Tid ogsaa
betegne en Afgift, som betaltes til en By.
P. J. J.
Byrge, dansk Mandsnavn, d. s. s. Børge.
Bürger [↱byrgər], Gottfried August,
tysk Digter, f. 31. Decbr 1747 i Molmerswende
ved Halberstadt, d. 8. Juni 1794 i Göttingen. Han
mistede tidlig sin Fader, der var Præst, og blev
sendt til Halle for at studere Teologi. 21 Aar
gl kom han til Göttingen for at vie sig det jur.
Studium, men levede her et vildt Liv, saa hans
Bedstefader, der understøttede ham, ikke mere
vilde træde hjælpende til. Hans Venner, især
Digteren Boie, kendt som Udgiver af
»Musenalmanach« og Stifteren af »Göttinger
Hainbund«, bragte ham atter paa ret Køl og
skaffede ham, efter at han havde endt sin
Eksamen, Ansættelse som »Justizamtmann« i
Altengleichen ved Göttingen. Som Embedsmand
giftede han sig med en Datter af Justizamtmann
Leonhardt i Niedeck, skønt han i Virkeligheden
ikke elskede hende. Genstanden for hans
lidenskabelige Elskov var hendes purunge Søster
Auguste, som han begejstret har besunget under
Navnet »Molly«. Der fulgte nu en Række
stormfulde Aar for B. Forholdet til de to Kvinder —
Hustruen og hendes Søster — udviklede sig til
et Dobbeltægteskab, da Molly efter sin Faders
Død kom i Huset hos B. — B.’s økonomiske
Stilling blev meget svag, da Forpagtningen af
et Gods voldte ham, der var uden Forstand
paa Landvæsen, store Tab. Han flyttede efter
sin Hustrus Død 1784 til Göttingen for at friste
Livet ved litterært Arbejde og blev nu kreeret
til Æresdoktor i Filosofi ved Univ.’s 50-Aars
Jubilæum og ansat som overordentlig Prof., dog
uden Gage. Han ægtede her sin tilbedte Molly,
men mistede hende allerede efter faa Maaneders
Ægteskab. Hans Ulykkers Række var
imidlertid ikke endt endnu. Han indlod sig nemlig paa
et nyt Ægteskab, da han vilde skaffe sine tre
Børn en Moder, og giftede sig 1790 med sin
»Schwabenmädchen«, Elise Hahn fra Stuttgart.
Hun friede til ham i et Digt. B., der først havde
anset Henvendelsen for en Spøg, svarede paa
Vers, og paa dette skrøbelige Grundlag
udviklede der sig et Forhold, der hurtig endte paa
den sørgeligste Maade med Skilsmisse, da han
var blevet overbevist om hendes Utroskab og
havde lidt under hendes Ødselhed. Efter sit
tredie Ægteskab, der var et Helvede for ham,
var B. en nedbrudt Mand og døde to Aar efter
Skilsmissen, glemt og fattig. Et Mindesmærke
er 100 Aar efter hans Død rejst for ham i
Göttingen.
En godmodig, men lidet villiestærk
Personlighed var han. Samtiden omtaler hans smukke
Blik. Paa Bunden var og blev han en
Bohemien-Natur. Som Lyriker vandt han sig et
uforglemmeligt Navn med Balladen »Lenore«, der 1774
stod i Boie’s »Musenalmanach«. Andre bekendte
Ballader og Viser af ham er »Das Lied vom
braven Mann«, »Der wilde Jäger« og »Der
Kaiser und der Abt«. Han blev med disse en
virkelig folkelig Digter, der kunde forstaas af
Høje og Lave. Selv udgav han en Samling af
sine »Gedichte« og knyttede desuden sit Navn
til en Række poetiske Overs. (Homer, Vergil,
Ossian, Shakespeare) samt redigerede i nogle
Aar »Musenalmanach«.
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
