Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bürger, Gottfried August, tysk Digter, (1747-1794) - Bürgerliches Gesetzbuch, se Tyskland, »Retsvæsen«. - Bürgi, Joost (Justus Byrgius) (1552-1632) - Bürgien, Landsby i det schweiziske Kanton Uri - Bürkel, Heinrich, tysk Genre- og Landskabsmaler (1802-69) - Byrkelange, se Torsk. - Bürkner, Hago, tysk Xylograf, Raderer og Tegner, (1818-1897) - Byrom, John, eng. Mediciner og Stenografiopfinder, (1691-1763) - Byron, George Gordon, Lord, engelsk Digter, (1788-1824)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bürgerliches Gesetzbuch
[↱byrgərliкəs-gə↱zetsbu.к],
se Tyskland, »Retsvæsen«.
Bürgi, Joost (Justus Byrgius)
(1552—1632), var 1579—1603 Urmager hos Landgrev
Wilhelm IV af Hessen, 1603—22 hos Rudolf II
i Prag, hvor han hjalp Kepler med at
observere. B. var et mat. og mek. Geni; saaledes
opfandt han, uden at kende Napier’s Arbejde,
Logaritmer, beregnede en af de første
Logaritmetabeller, indførte Decimalbrøk, gav
Anvisning til Beregning af Regula falsi (s. d.),
konstruerede 1603 en fra Galilei’s forsk.
Proportionspasser, der endnu er i Brug, opdagede,
mulig før Galilei, Pendulets Isokronisme (se
Pendul) og forfærdigede Pendulure. I Kassel
hjalp han til ved Arbejdet med den hessiske
Stjernekatalog og forfærdigede en stor
Stjerneglobus af Kobber, der opbevares i Museet i
Kassel. (Litt.: Gieswald, »J. B. als
Mathematiker« [Danzig 1856]; Wolf, »Johannes
Kepler und J. B.« [Zürich 1872]).
J. Fr. S.
Bürglen [↱byrklən], Landsby i det schweiziske
Kanton Uri (1910: 1852 Indb.) ved Indgangen til
Schächen-Dalen, efter Sagnet Vilhelm Tell’s
Fødeby. Den har et berømt Kapel.
G. Ht.
Bürkel, Heinrich, tysk Genre- og
Landskabsmaler (1802—69), uddannede sig paa egen
Haand i Kunst ved Studiet af Naturen og af de
gl. Hollændere (Wouwerman) i Schleissheims
Galeri; et Italiens-Ophold (fra 1823) vakte
yderligere hans Interesse for Folkelivet, og
hjemkommet (slog sig ned i München 1832) dyrkede
han Folkelivsbilledet. B. er en af Banebryderne
for det tyske Bondelivsmaleri; hans
overordentlig talrige, fint udførte og af holl. Kunst
paavirkede Malerier med Emner fra bayersk
Folkeliv, Landsby- og Kroscener o. l., viser ham som
en meget tiltalende, selvstændig og kernesund
Kunstner med humoristisk Blik og med en
Forstaaelse af Landboernes Liv, der gaar
adskillig dybere end de gængse
Bondelivsskildringer.
A. Hk.
Byrkelange, se Torsk.
Bürkner, Hugo, tysk Xylograf, Raderer og
Tegner, f. Aug. 1818 i Dessau, d. 1897 i
Dresden. B. uddannedes i Malerkunst under Sohn i
Düsseldorf, knyttedes her nøje til Bendemann
og Hübner, hvem han 1840 fulgte til Dresden,
og hvis Værker han ofte gengav i Træsnit og
Radering. Mest paa egen Haand lærte han
Xylografi, fik dog i Berlin 1839 en kort, men
værdifuld Vejledning heri af Unzelmann og
ansattes 1846 som Lærer i Træsnitkunst ved
Akademiet i Dresden. B. raderede adskilligt og var
ogsaa virksom som Illustrator, men hans
Hovedbetydning ligger paa Træsnittets Omraade. Han
var en udmærket Repræsentant for Liniesnittet
og bidrog væsentlig til Træsnittets
Genopblomstring i Tyskland, baade som Lærer og ved egne
dygtige Arbejder (Rethel’s »Todtentanz«,
Holbein’s »Altes Testament«, enkelte Tegninger af
Lorenz Frölich fra dennes Ophold i Dresden
etc.).
A. Hk.
Byrom [↱ba^irəm], John, eng. Mediciner og
Stenografiopfinder, f. 1691 i Kersall ved
Manchester, d. 1763. B. var den første, der i sit
stenografiske System, der benyttedes fra 1725,
bragte de nu alm. gældende Regler for Valget af
stenografiske Tegn til Anvendelse, at Tegnene
skal vælges efter Lydenes Slægtskab, at de
simpleste Tegn skal bruges for de hyppigst
forekommende Lyd og de lettest forbindelige Tegn
for de hyppigst sammenstødende Lyd. B.
stiftede 1726 i London Verdens første
Stenografforening. Hans System blev først offentliggjort
1767.
A. W.
Byron [↱ba^irən], George Gordon, Lord,
engelsk Digter, f. i London 22. Jan. 1788, d. i
Missolonghi 19. Apr. 1824. Hans Slægt stammer
paa fædrene Side fra Normanner og optræder
kort efter
Erobringen under
Navnet Burun
som
godsbesiddende i
England; den
adledes 1643. B.’s
Fader, Kaptajn
B., »den gale
B.«, som
Kammeraterne
kaldte ham, var
en vild og
tøjlesløs
Karakter; han var
først gift med
den fra sin
Mand flygtede
Marchioness
Carmarthen
(deres Datter var Digterens Halvsøster Augusta,
senere Mrs. Leigh); efter hendes Død ægtede
han 1785, for at redde sig ud af
Pengeforlegenhed, Catherine Gordon, der blev Digterens
Moder; hendes Penge blev imidlertid snart saa
temmelig opbrugte af den forgældede Kaptajn,
og de sidste Aar indtil Ægtemandens Død 1791,
levede de skilte; ogsaa hun var en heftig og
uberegnelig Natur, og baade fra Faderens og
Moderens Side arvede saaledes Digteren det
lidenskabelige Temperament, der var ham
ejendommeligt Livet igennem. Fra tidlig Tid havde
han en Legemsfejl, en Sammentrækning af en
Sene i begge Fødderne, særlig i den ene, der
dannede en Slags Klumpfod og bevirkede en
svag Halten, en Legemsfejl, der ofte paa sygelig
Maade pinte ham. Kun meget lidt havde den
lille B. kendt sin Fader; tidlig var han helt
blevet overladt til Moderen, som var rejst til
Skotland og boede i Aberdeen. Hendes Forhold
til Sønnen var, i Overensstemmelse med hendes
ubeherskede Natur, stærkt vekslende; snart
overvældede hun den kønne Dreng med
Kærtegn, snart kastede hun i Heftighed Ildtangen
efter ham; dog holdt hun paa sin Vis meget af
ham, og da hun døde (1811), var Sønnens Sorg
oprigtig. I Skotland forblev Moder og Søn, til
Drengen var i sit 11. Aar; saa arvede han ved
en Grandonkels Død Lordtitlen og Herresædet
Newstead Abbey (opr. et Abbedi) i
Mellemengland. Moder og Søn rejste nu til England og
besøgte det arvede Herresæde, hvis Bygninger
var meget forfaldne. B. kom i Harrow Skole;
han var flink og livlig, uden at udmærke sig
ved særlig Skoleflid, var med baade i Leg og
Slagsmaal og gale Streger. Han læste, hvad han
 |
| G. G. Byron. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
