Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byraad er i Danmark Betegnelsen for Købstædernes Kommunalbestyrelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udfærdiges af B. med Indenrigsministerens
Samtykke. Ang. Betingelserne for Valgret og
Valgbarhed og Valgene overhovedet gælder
siden 1908 de samme Regler som i de øvrige
Kommuner, og herom henvises til
Kommunestyrelse. Formanden beskikkes som nævnt
af Kongen, der ikke ved Beskikkelsen er
bundet til Personer med bestemte
Kvalifikationer. Indtil for faa Aar siden overdroges
Hvervet som Byraadsformand dog altid til Byfogden
eller, hvor en særlig Magistratsembedsmand
(Borgemester) fandtes, til denne. Nu plejer
Regeringen derimod at overlade Byraadet selv at
udpege Formanden, saaledes at vedk.
Retsbetjent kun beskikkes, naar Raadet selv ønsker
det. De paa denne Maade udnævnte
Byraadsformænd er altsaa i Realiteten valgte af
Raadene selv, men formelt beklæder de stadig deres
Stilling i Kraft af kgl. Udnævnelse, hvilket bl. a.
har den Bet., at B. ikke paa egen Haand kan
afskedige dem. For Rigsdagen foreligger
imidlertid et Regeringsforslag, der gaar ud paa at
overdrage Raadene ogsaa den formelle Valgret.
Det er en Pligt for enhver i Købstaden bosat
Retsbetjent at modtage Beskikkelse som
Byraadsformand, men for andres Vedk. er
Overtagelse af Hvervet frivillig. Beskikkelsen
meddeles ikke for visse Aar, men ligesom til de
egl. Embedsmænd uden Tidsbegrænsning; den
kan imidlertid naar som helst tilbagetages.
Byraadsformanden fører som nævnt Titlen
Borgemester, hvilket Ord dog ogsaa anvendes i en
anden Bet. (se Borgemester). Hverken han
ell. de øvrige Medlemmer af Raadet har Ret til
Vederlag for deres Arbejde, og et saadant kan
end ikke lovlig tilstaas dem.
I Modsætning til de ældre
Kommunalbestyrelser udgør B. en Enhed. Borgemesteren staar ikke
mere uden for Raadet, men er Formand for
det og deltager som saadan i dets
Forhandlinger og Afstemninger. Hans Nærværelse er endog
nødvendig, for at der gyldig kan fattes
Beslutning (hertil kræves i øvrigt, at mindst
Halvdelen af de valgte Medlemmer er til Stede),
men hans Stemme tæller ikke mere end ethvert
andet Medlems. Staar Stemmerne lige, gør den
ikke en Gang Udslaget, men Forslaget anses i
saa Fald for bortfaldet. Ved Valg finder dog i
Tilfælde af Stemmelighed Lodtrækning Sted,
men nu kan i øvrigt, hvor fl. paa een Gang skal
vælges, ethvert Medlem forlange
Forholdstalsvalg. De nærmere Regler om Forretningsgangen
fastsætter B. selv i sin Forretningsorden.
Udførelsen af B.’s Beslutninger og den øvrige
udøvende Myndighed i Kommunens
Anliggender paahviler som Hovedregel Borgemesteren,
men hvis B. selv ønsker det, vil ogsaa de
øvrige Medlemmer kunne faa Del deri. I
Købstadens Vedtægt kan det nemlig bestemmes, dels
at B. af dets egen Midte skal udvælge et ell. fl.
Medlemmer til som borgerlige Raadmænd
sammen med Borgemesteren at tage Del i den
udøvende Virksomhed, dels at den umiddelbare
Forvaltning af enkelte Grene af de kommunale
Anliggender skal overdrages staaende Udvalg.
Medens den første Udvej ikke for Tiden
benyttes, er der ingen Købstad, i hvilken der ikke
findes et større ell. mindre Antal staaende
Udvalg. Til de almindeligst forekommende hører
Udvalg for Kasse- og Regnskabsvæsenet,
Fattigvæsenet, Alderdomsunderstøttelsen,
Skolevæsenet, Brolægnings- og Vejvæsenet,
Belysningsvæsenet, Vandvæsenet, Havnevæsenet,
Sygehusene o. s. fr. De enkelte Udvalg bestaar af
mindst to og som oftest ikke over 3 Medlemmer,
der i Reglen nyvælges, hver Gang ordentlige
Valg til B. har fundet Sted. Borgemesteren er
altid Medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget
og Havneudvalget og kan ogsaa sidde i de
andre Udvalg. I Havneudvalget kan
undtagelsesvis ogsaa indvælges Mænd uden for B., men i
øvrigt bestaar Udvalgene alene af Raadets egne
Medlemmer. Inden for det dem i Vedtægten
anviste Omraade virker de meget selvstændigt
og kan ikke siges at staa i noget
Underordnelsesforhold til B., der navnlig ikke vilkaarlig
kan opløse dem ell. omstøde de af dem trufne
Beslutninger.
B.’s Hovedopgave er at styre Købstadens
kommunale Anliggender. Medens der paa Landet
findes to Slags Kommuner (Amtskommuner og
Sognekommuner), mellem hvilke Omsorgen for
de nævnte Anliggender er fordelt, er B. det
eneste købstadkommunale Raad, og dets
Myndighed og Pligter som saadant vil derfor i Reglen
svare til Amtsraadets og Sogneraadets
sammenlagte. Som Anliggender, der i større ell. mindre
Omfang henhører under B., kan særlig nævnes
Forsørgelsesvæsenet, Skolevæsenet, Anlæg og
Vedligeholdelse af Gader og Veje samt deres
Renholdelse og Belysning (Landevejenes
Fortsættelse over Købstadens Grund hører dog
under Amtsraadet), Vandforsyningen,
Brandvæsenet, Havnevæsenet, hvor Havnen ikke
undtagelsesvis er en Statshavn, Tilvejebringelse af
Sygehuse o. a. offentlige Foranstaltninger i
Sygeplejens Interesse, Tilvejebringelse af Slagtehuse,
Opførelse af Ting- og Arresthuse, Bestemmelser
om Politiets Størrelse og dets Ansættelses- og
Lønningsvilkaar o. s. fr. For saa vidt Udgifterne
til de nævnte o. a. kommunale Formaal ikke er
lovbestemte, er det B., som fastsætter deres
Størrelse, og som i Forbindelse dermed tager
Bestemmelse om Skatteudskrivningen. Til B.’s
rent kommunale Funktioner hører fremdeles
Udnævnelsen af de kommunale Embeds- og
Bestillingsmænd samt Valg af Delegerede til
Amtsskoleraadet, Skolekommissionen,
Indkvarteringskommissionen m. v. Ogsaa uden for det
kommunale Omraade paahviler der imidlertid B. en
Mangfoldighed af Forretninger, deriblandt
adskillige, der maa karakteriseres som
Øvrighedsforretninger. B. medvirker saaledes
regelmæssig ved Tilvejebringelse af lokale Vedtægter, f.
Eks. Sundheds-, Brand-, Bygnings- og
Politivedtægter, Vedtægter om bunden Næring m. m. Det
har endvidere Ret til at udnævne til en Række
Ombud og Bestillinger, der ikke kan kaldes
kommunale, f. Eks. Stillingerne som
Forligsmægler, Søretsmedlem, Retsvidne, Politibetjent,
Hegnssynsmand og Vandsynsmand. Det vælger
endelig Delegerede til en Del Kommissioner og
Raad, hvis Opgave helt ell. delvis er at udøve
Øvrighedsmyndighed, saaledes til
Sundhedskommissionen, Oversundhedskommissionen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
